Sam Davids hund har en lille sløjfe på i de nyvaskede, hvide crepekrøller, som ikke er kortklippede, så den kan holde varmen i Ohios oktoberblæst. Og så hedder den Hillary.
”Oppe i Youngstown, hvor jeg har familie, ville de sikkert skyde hende alene på grund af navnet, men her i forstæderne er hun nu meget populær,” siger den pensionerede bankmand, der for 20 år siden flyttede til nabolaget Jefferson Meadows i forstaden New Albany, hvor store murstensvillaer er omgivet af kunstige søer, velplejede golfbaner og et hvidt trægærde.
Hans nabo Tony Castillo giver hunden Hillary et klem:
”Det kan godt være, at vi er pæne konservative mennesker, men i år stemmer min hustru og jeg på Hillary Clinton. Hun er en rigtig statskvinde ligesom Angela Merkel og Margaret Thatcher, mens Trump er en demagog. Jeg synes, han lyder som Italien i 1930’erne, og det skræmmer mig.”
At Donald Trump vækker den form for modvilje i de velhavende forstæder i Ohios hovedby, Columbus, kan koste ham valgsejren den 8. november, vurderer Paul Beck, der er professor i statskundskab ved Ohio State University.
”Som det ser ud lige nu, skal Donald Trump vinde Ohio, mens Hillary Clinton har mange veje til Det Hvide Hus. I Ohio står den afgørende kamp i forstæderne, et sted, hvor folk har gode uddannelser og har draget fordel af globaliseringen. Her bor læger og ingeniører og forretningsfolk i bank- og forsikringsbranchen, og her vandt den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney stort i 2012. Men hvis du spørger dem i år, bryder de sig virkelig ikke om Donald Trump. Specielt kvinderne gør ikke,” siger han.
I villakvarteret Jefferson Meadows er lørdagen fuld af aktiviteter. En gruppe mænd futter ind og ud mellem grønne bakker i små, eldrevne biler for at deltage i en velgørende golfturnering, børnefamilier har travlt med at skære græskar og spise glaserede æbler til den lokale høstfest, og i country-klubbens dybe sofaer står den på baseball og varm kakao.
”Jeg har ikke hørt en eneste sige, at de vil stemme på Donald Trump,” siger tjeneren Rick, der står bag mahognibaren og sætter dagens udvalg af røde og hvide vine frem.
”Folk her er glade for deres liv, de har ikke lyst til at sende en mand til Det Hvide Hus, som truer med en politisk omvæltning.”
Simon Kish tager imod en kølig øl, mens en caddie bærer hans og vennernes golfudstyr ud af elbilerne.
”Jeg forstår godt, at så mange flytter her til New Albany. Det er et dejligt sted at bo med masser af gode jobmuligheder og med storbyens kulturliv lige om hjørnet,” siger den 43-årige far til to.
Han arbejder som it-direktør i tøjfirmaet Abercrombie & Fitch. Et verdensomspændende firma, som blev grundlagt af bysbarnet og forretningsmogulen Les Wexner, der også ejer undertøjskæden Victoria’s Secret, og som bor lige rundt om hjørnet i en pragtvilla.
”Trump slår på, at han er en succesfuld forretningsmand, men så vidt jeg kan se, er han kun dygtig til at være en charlatan. At give Trump ansvaret for verdens største økonomi og militær kan kun føre til problemer, og det vil ikke komme nogen af os til gode. Så vil jeg hellere betale lidt mere i skat,” siger Simon Kish, som allerede har brevstemt på Hillary Clinton, selvom han ligger til højre for hende i økonomiske spørgsmål.
Ifølge professor Paul Beck kan Donald Trumps forstadsproblem koges ned til et ord: Trumpisme.
”Ohios moderate republikanere ser ham som en dysfunktionel og uberegnelig person og ikke en leder. Måske er der nogle få partiloyale vælgere, som vil holde sig for næsen og stemme på ham, men mange er så skræmte, at de stemmer på Hillary, mens nogen slet ikke stemmer i år,” lyder hans vurdering.
I en velholdt staldbygning et par kilometer nede ad vejen fra Jefferson Meadows langer Michelle Doran en pose med chutney, småkager og æbler over disken og ryster på hovedet, da en kunde spørger, om hun også har stemt tidligt. Hun ved stadig ikke, om hun overhovedet vil stemme ved præsidentvalget den 8. november.
”Jeg kan helt sikkert ikke stemme på Hillary Clinton, for hun deler ikke mine værdier, men om jeg kan sætte kryds ud for Trump, det har jeg ikke besluttet endnu. Jeg har meget svært ved at se ham som præsident med de ting, han siger og gør. Tanken om at hans billede skal hænge i mine børns klasselokale... jeg ved det ikke,” siger Michelle Doran.
I år er stemningen pisket så meget op i valgkampen, at hun helst undgår at tale politik med folk, der kommer for at købe frugt, grønt og delikatesser i gårdbutikken.
”Intet er, som det plejer. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Hillary vinder det her ærke-republikanske område. Samtidig har jeg venner i andre dele af Ohio, som overrasker mig ved at hoppe på Trump-toget.”
Selv sin mand har Michelle Doran måttet indgå en stille våbenhvile med.
”Han vil ikke have fire år til med en demokratisk præsident, og det forstår jeg godt. Men at han er klar til at stemme på Trump og håbe, at alt ikke bliver sat over styr, det ved jeg ikke om er modigt eller dumdristigt,” siger han.
Der er langt fra opsvinget i Ohios velhavende forstæder til forfaldet og vreden i industribyen Warren.
250 kilometer nordøst fra Les Wexners palævilla i New Albany vidner tomme historiske bygninger og nedlagte fabrikker om boomtider, der for længst er forbi.
I en rød murstensbygning i Warrens bymidte, som tidligere husede et tøjmagasin, er der en duft af gammelt støv og stilstand, bortset fra lokalerne på anden sal, hvor Republikanerne har åbnet et valgkontor.
”Vi har hørt om mange, der har fået hugget deres Trump-skilt fra forhaven i denne uge, så vi tror ikke, det blot er drengestreger,” siger partiets lokale formand Randy Law, en mand med malerpletter på arbejdsbukserne.
Med udsigt til byens domhus og park er Randy Law og et par frivillige i gang med at dele blå Trump-skilte ud og svare på spørgsmål om stemmeafgivning.
”Warren ser måske ikke ud af meget nu, men det var stålet og soldaterne fra den her dal, der vandt Anden Verdenskrig. Soldaterne kom tilbage og producerede ting på en af vores mange fabrikker og skabte en masse solide middelklasseliv,” mindes han.
Men siden 1970’erne er det gået stærkt ned ad bakke i Warren ligesom i resten af USA’s rustbælte, der strækker sig på tværs af Midtvesten.
”Bil- og lampefabrikker, tekstilmøller og stålværker er blevet ved med at lukke over de seneste 40 år, og det har påvirket området dramatisk. Men vi tror på, at Donald Trump vil bringe arbejdspladser tilbage. Det er jo det, han lever af som succesfuld forretningsmand – at skabe arbejdspladser,” siger Randy Law.
Hans kontor er det seneste år blevet overrendt af tidligere demokrater, der er begejstrede for Donald Trump og vil melde sig ind i partiet.
Randy Law mener, at Warren med dens bugnende kirker, mange våbenejere og modstand mod abort altid har stået for socialkonservative værdier, men at de fleste fagforeningsmedlemmer ukritisk har stemt demokratisk igennem årtier:
”I år er vredens år, og der er et opbrud undervejs. Folk her synes, Donald Trump taler til dem, når han taler om handelsaftaler, om at genoplive den amerikanske industri, om miljøreguleringer, der kvæler fabrikker, og om alle de indvandrere, der kommer på et tidspunkt, hvor vi ikke engang kan tage hånd om vores egne.”
I forhaven til sine forældres hus viser 21-årige Daniel Jonathan Moore, hvor det store Trump-skilt stod, indtil nogen tog det. Nu står der en lille opsats med en Maria-statue tilbage.
”Vi er en katolsk familie, og vi prøver at være stærke i vores tro. Abort er et afgørende spørgsmål, for hvis vi ikke respekterer livet og de mest sårbare skabninger blandt os, hvilken slags mennesker er vi så?”, spørger han.
Daniel Jonathan Moore er ved at uddanne sig til elværksoperatør, og han siger, at den røde Trump-kasket på hovedet er et symbol på, at der blæser nye vinde blandt Warrens hvide arbejderklasse.
”Det kan godt være, der er nogen, der har haft et succesfuldt liv under den nuværende regering – de bor bare ikke her. Her har vi brug for forandring, og her er der en stærk lyst til at rive det politiske system helt ned.”
Daniel og hans far og mor håber indædt, at Donald Trump vinder, selvom han er bagud i meningsmålingerne.
”Jeg har svært ved at tro, at målingerne er rigtige. Alle kan jo se, at Trumps vælgermøder er fyldt til bristepunktet, mens Hillary taler i halvtomme lokaler,” siger Lisa Moore, der har opgivet jobbet som offentlig skolelærer efter en reform, hun mener presser urealistiske standarder ned over børnenes hoveder.
”Næsten alle dem, vi kender her omkring, stemmer på Trump. De fleste er folk, der ligesom mig stemte på præsident Obama. Vi plejede at være trofaste demokrater, men det er slut.”
Tilbage på villavejen i Jefferson Meadows er Tony Castillo forfærdet over, at folk med lavere indkomster kan støtte en præsidentkandidat, der vil sænke skatterne for de rigeste og afskaffe præsident Obamas sundhedsforsikring.
”Mit postbud stemmer på Trump, og det samme gør min gartner. Så nu er jeg vældigt vred på dem, for jeg plejede jo at synes, at de var ordentlige mennesker,” siger han med et glimt i øjet, mens naboen Sam David tager hunden Hillary på armen og griner.