I Portugal er julehyggen endt som et coronamareridt: Det her er tåbeligt

Da pandemien ramte Europa, kiggede Sydeuropa misundeligt mod Portugal. Men før jul løsnede regeringen pludselig grebet, og nu er sundhedssystemet under maksimalt pres

"To meters afstand kunne have hjulpet til at undgå alt det her,” står der på myndighedsplakaten i en af de tomme gader i Portugals hovedstad, Lissabon. – Foto: Peter Krogh Andersen.

Én af Lissabons mange ejere af et tomt hostel, João Pedro Barros, fejrede jul med sin kone og sit barn, ingen andre. De fleste af hans venner derimod holdt coronafri i helligdagene og mødtes med familien den 24. og 25. december, tog til julefrokost med vennerne i juledagene og festede i private hjem med alkohol og dans nytårsaften. Alt sammen gjort muligt af regeringen.

”Det virkede som om, at alle sænkede paraderne. Jeg tror, at de fleste var udmattede efter så lang tid med en pandemi: Lad os glemme det hele, bare for en kort stund,” siger den 34-årige João Pedro Barros og fortsætter:

”To af mine gode venner havde samme holdning som mig: At det her er tåbeligt af regeringen. Men de valgte alligevel at holde jul med hele familien, for det er jo det, man gør. Okay, vi er vel alle sammen bare mennesker.”

Trods høje smittetal valgte regeringen i Portugal i december sidste år at ændre en lang række af de eksisterende restriktioner. Den fjernede loftet for, hvor mange mennesker, der måtte samles til de private julefester. Den tillod rejser rundt i landet og ændrede lockdown-tiderne, så restauranterne kunne holde åbne. Midnatsmesserne fik også lov til at finde sted, omend en time tidligere end normalt.

Tebas Snackbar og Pastelaria i Lissabon har på grund af de nu genindførte restriktioner sat et lille bord op ved indgangen til kunderne. I starten af januar måtte cafeen også sælge kaffe, men da folk samledes udenfor, blev reglerne ændret. Nu må caféer og restauranter ikke længere sælge drikkevarer, ligesom kunderne ikke må indtage maden tæt på caféen. – Foto: Peter Krogh Andersen.
Tebas Snackbar og Pastelaria i Lissabon har på grund af de nu genindførte restriktioner sat et lille bord op ved indgangen til kunderne. I starten af januar måtte cafeen også sælge kaffe, men da folk samledes udenfor, blev reglerne ændret. Nu må caféer og restauranter ikke længere sælge drikkevarer, ligesom kunderne ikke må indtage maden tæt på caféen. – Foto: Peter Krogh Andersen.

De slappere julerestriktioner kombineret med den britiske coronavariants indtog i Portugal får i dag skylden for, at det sydeuropæiske EU-land i slutningen af januar endte øverst på listen over lande med det højeste antal nye smittede – målt over syv dage – pr. en million indbyggere. 45 procent af alle Portugals nu over 13.200 coronarelaterede dødsfald under pandemien skete i januar, og ifølge nyhedsbureauet Reuters er store dele af sundhedsvæsenet løbet tør for fryserum til opbevaring af lig.

Stort set alle intensivsenge, der er afsat til coronapatienter, er i brug, og sundhedsvæsenet mangler desperat personale. Myndighederne har sendt patienter til den portugisiske ø Madeira, og ifølge nyhedsbureauet Reuters er Østrig og Spanien klar til at modtage patienter fra Portugal, mens Tyskland er begyndt at sende sundhedspersonale og udstyr til landet med militærfly.

Rollen som et af de værste coronalande er ny for Portugal. Da pandemien i foråret ramte hårdt i lande som Italien, Spanien og Frankrig, nød Portugal sågar beundring for den resolutte håndtering og de lave smittetal. Derfor kunne den første bølge, der ramte før sommeren sidste år, knap betegnes som en bølge, siger virolog Pedro Simas fra Universitetet i Lissabon til Kristeligt Dagblad.

Men så kom sommeren, hvor virussen spredte sig stødt og roligt rundt i hele landet, og smittetallene lå på et konstant niveau. En farlig cocktail, da portugiserne vendte solbrune hjem fra strandene efter sommerferien, fortæller virologen.

”Den anden bølge ramte i oktober, efter at folk var mødt ind på arbejde igen. Og selvom regeringen forsøgte at inddæmme bølgen med en delvis nedlukning, så formåede vi kun at stoppe stigningen. Vi nåede aldrig ned til et niveau, som vi kan kalde sikkert,” siger Pedro Simas.

Og så er vi fremme ved december. For mens Portugal stadig var i gang med anden bølge, besluttede regeringen at løsne grebet om restriktionerne. Portugiserne fortsatte med at gå i åbne butikker og samles under julelysene i de enorme storcentre, og mens befolkningen har været vant til klare regler fra regeringen, lød der denne gang blot en kraftig opfordring fra premierministeren til også at bruge mundbind i familiens skød. Premierminister António Costa erkendte før jul, at familiesammenkomster er risikable, men sagde også, at familier godt kender til risikoen.

”Vi må stole på det portugisiske folk,” lød det fra regeringschefen.

I dag erkender Costa, at det var en forkert beslutning før jul, men minder om, at grupper dengang protesterede mod de strenge restriktioner uden for parlamentet, og at alle partier bakkede op om julegenåbningen. Premierministeren har også sagt, at regeringen ville have handlet anderledes, hvis den dengang havde kendt mere til den britiske – og mere smitsomme – variant.

At give den britiske coronamutation skylden, virker dog letkøbt, hvis man skal tro vurderingen fra Det Europæiske Center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, ECDC. Ifølge det portugisiske nyhedsbureau Lusa vurderede ECDC nemlig i slutningen af januar, at de høje coronatal hovedsageligt skyldtes julerestriktionerne og i ”mindre grad” den britiske variant. Men i dag anslås det, at mutationen står for 35-40 procent af alle nye smittede ifølge Portugals Nationale Institut for Sundhed, Insa. Et tal, der er voksende.

Pedro Simas peger også på julebeslutningen som den helt store fejl, og selvom han understreger, hvor svært det er at navigere for politikerne i en pandemi, havde virologer og andre videnskabsfolk tændt alle advarselslamper.

”Beslutningen i december var en kæmpe fejl. Det er lidt ligesom at køre i en bil nedad bakke, hvor du bruger bremserne for at kontrollere bilen. Og så slipper du pludselig bremserne,” siger Pedro Simas.

Den 54-årige virolog mener, at folk – portugisere såvel som ikke-portugisere – generelt har brug for klare og tydelig regler for, hvad man må og ikke må under en pandemi. Når han optræder i de portugisiske medier, fremhæver han i den forbindelse ofte Danmark og Tyskland.

”Når de ser infektionstallene stige i Danmark og Tyskland, så indfører de strenge restriktioner. Fordi de ved, at en virus ikke vokser lineært, men eksponentielt. Altså, hvis en brand er undervejs i en skov, så sender du ikke bare en enkelt brandbil. Du sender to eller tre fly, så du kan slå den ned med det samme,” siger Pedro Simas.

I dag lever portugiserne under en ny streng nedlukning, skoler og butikker er lukkede, og folk må kun bevæge sig ud for at handle og holde sig i form. Kiosker og caféer har sat små borde i indgangen, så de kan betjene kunder fra de ofte tomme gader. Den gode nyhed er, at indsatsen ser ud til at virke. Så sent som i går fortalte lederen af en særlig corona-forskerenhed, at smitten fra person til person er faldet kraftigt, siden de nye restriktioner trådte i kraft den 22. januar.

Så portugiserne må væbne sig med tålmodighed. Ligesom andre europæere er de delte i deres syn på fremtiden. Kan sundhedsvæsenet klare presset? Hvor længe skal vi være indendøre? Og vender den vitale indtægt fra turisterne tilbage til sommer?

Virolog Pedro Simas hører til de mere optimistiske portugisere. Den nuværende vaccinestrategi kører nemlig efter planen trods de samme leveringsproblemer som i andre lande. I denne uge blev Portugal færdig med at give det første vaccineskud til alle plejehjemsbeboere på nær dem med aktive udbrud. Da folk på plejehjem står for 28-30 procent af alle coronadødsfald i Portugal, bør det tal falde markant inden længe. De næste til at modtage et skud imod covid-19 er alle dem, der står for resten af dødsfaldene, som Pedro Simas siger med henvisning til dem med høj risiko, og derfra er vaccinerne klar til alle over 80 års alderen. Ligesom i resten af EU er det planen, at de skal være vaccineret i slutningen af marts.

”Hvis det sker, så bør vi se en effekt i hele EU omkring slutningen af april, starten af maj. Og hvis ikke? Så er vi alle i problemer,” siger Pedro Simas.

De sociale og familieorienterede portugisere er ligesom alle andre befolkninger delte i deres opfattelse af fremtiden, men alle kigger mod den stillestående turisme, som direkte eller indirekte står for godt hvert femte job i det iberiske land.

En af dem er hostel-ejeren João Pedro Barros i Lissabon, og selv om ”virkeligheden er forfærdelig” lige nu, hører han til den optimistiske lejr. Som forretningsmand sætter han sin lid til vaccinen og det, han oplevede sidste år, hvor han modtog masser af reservationer, så snart det var muligt at rejse i sensommeren.

Portugisernes opførsel i juledagene styrker ham i den tro:

”Folk er dødtrætte af at være spærret inde derhjemme, så når de får mulighed for det, vil de alle sammen ud: ’Måske er der en ny lockdown på vej. Vi har kun én måned. Lad os komme af sted!’”