Prøv avisen

I Saudi-Arabien har kvinder få rettigheder - nu skal landet sikre ligestilling i FN

”Saudisk diskrimination af kvinder er åbenbar og systematisk i både lovgivning og praksis. Hvorfor vælge verdens førende fortaler for ulighed mellem kønnene til at føre an i kampen for ligestilling?” skriver Hillel Neuer, direktør for UN Watch i en e-mail til Kristeligt Dagblad. Foto: HASSAN AMMAR/AP/Ritzau foto

Saudi-Arabiens medlemskab af FN’s Kommission for Kvinders Status får hård kritik. Beslutningen udstiller FN’s svære balance mellem idealer og pragmatisme

Det svarer til at give en kul-fabrik i Kina medlemskab i et råd for grøn omstilling. Sådan beskriver Jakob Engel-Schmidt, ligestillingsordfører for regeringspartiet Venstre, valget af Saudi-Arabien til FN’s Kommission for Kvinders Status.

”Det er dybt bizart. Kvinder i Saudi-Arabien er underlagt mænd i forhold til alle rettigheder. De kan blive udsat for vold, hvis de ikke klæder sig, som religionen foreskriver, og de kan ikke tage selvstændige beslutninger uafhængigt af mænd,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Også menneskerettighedsorganisationen UN Watch langer hårdt ud efter FN’s beslutning om at sætte det konservative kongedømme i spidsen for FN’s kvindearbejde.

”Saudisk diskrimination af kvinder er åbenbar og systematisk i både lovgivning og praksis. Hvorfor vælge verdens førende fortaler for ulighed mellem kønnene til at føre an i kampen for ligestilling?” skriver Hillel Neuer, direktør for UN Watch i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Saudi-Arabien forbyder blandt andet kvinder at køre bil, og alle kvinder har en mandlig værge, der godkender alle væsentlige beslutninger. Landet er nu et af 45 medlemslande i kommissionen, der skal ”promovere kvinderettigheder og forme globale standarder for lighed mellem kønnene”.

På World Economic Forums seneste liste over ligestilling er Saudi-Arabien placeret helt i bund, på en 134. plads ud af 145 lande.

Men Helen Clark, tidligere chef for FN’s udviklings- program UNDP og premierminister i New Zealand, bifalder på Twitter beslutningen.

”Det er vigtigt at støtte dem i landet, som arbejder for forandring for kvinder,” skriver hun.

Det er dog en ofte brugt, men dårlig undskyldning, siger Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet og leder af Center for Løsning af Internationale Konflikter.

”Det handler kun marginalt om udviklingen af kvinderettigheder i Saudi-Arabien. Det handler mere om global politik i en verden, hvor flertallet er lige så skeptiske over for Vesten, som vestlige lande er over for Saudi-Arabien. FN opnår kun legitimitet som hel verdensstruktur, hvis man lader mange forskellige lande spille roller. FN kan ikke være styret af vestlige lande som en form for elitære overdommere,” siger Ole Wæver.

Saudi-Arabien blev valgt til kvindekommissionen under en hemmelig afstemning i sidste uge af FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), der tæller medlemmer fra 54 lande. Ifølge UN Watch har 5 af rådets 12 europæiske medlemslande stemt for valget af Saudi-Arabien. Der kan være tale om en studehandel mellem England, Frankrig og Saudi-Arabien, siger Hillel Neuer.

Og skal man pege fingre ad Saudi-Arabien, må man også pege fingre ad de lande, der lavede studehandlen, siger Ole Wæver.

”Den her beslutning skriger til himlen. Man kan stadigvæk godt forvente af FN-medlemslandene, at de er en lille smule snusfornuftige og lader Saudi-Arabien sidde et sted, der giver mere mening,” siger han.

Anine Hagemann, ph.d.-studerende med speciale i konflikt og menneskerettigheder ved Københavns Universitet, giver Ole Wæver ret i, at beslutningen udstiller FN’s legitimitetsproblemer:

”Man diskuterer ofte, hvor legitim kommissionen er, hvis dens bannerførere er kvindefjendske lande som Saudi-Arabien, Irak og Congo.”

”Men man kan også spørge sig selv, hvor legitim FN er som organisation, hvis menneskerettighedsorganer kun kan have medlemmer fra de 10 af FN-landene, som selv synes, de er de mest lige og demokratiske,” siger hun.

Det er reelt, at spørgsmålet om, hvem der skal vogte principperne i FN, og hvem der har ret til at dømme andre ude, bliver rejst, siger hun.

”Men der er også andre grunde til, at Saudi-Arabien blev valgt ind, og de handler ikke om FN’s legitimitetsproblemer eller saudiske kvinderettigheder. De handler om et samarbejde med Saudi-Arabien, som er et godt marked for mange vestlige stater. Valget er en god cocktail af realpolitik, økonomiske interesser og regional magtpolitik, og så ser det godt ud på papiret for Saudi-Arabien,” pointerer hun.

Når det saudiarabiske styre ønsker at profilere sig på kvinderettigheder, skyldes det blandt andet, at landet er under et enormt pres økonomisk og sikkerhedspolitisk – blandt andet på grund af deltagelsen i krigen i Syrien og den regionale magtkamp med Iran, siger Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

”Den sociale udvikling og kvinders rettigheder bliver en afledningsmanøvre og en måde at sige, ’se, vi gør noget’. I virkeligheden går udviklingen ganske langsomt. Det største resultat, man har opnået, er, at kvinder fik lov til at stemme ved kommunalvalg. Det er stadigvæk helt utænkeligt, at kvinder får ret til at gå alene på gaden eller køre bil,” siger hun.