I skyggen af corona: Tuberkulose er den stille dræber

Tuberkulose koster 1,5 millioner mennesker livet – hvert år. Alligevel er infektionssygdommen blandt årets mest oversete kriser, vurderer Læger Uden Grænser

Selvom vi sjældent hører om den, udvikler en af verdens hurtigst eskalerende humanitære kriser sig lige nu i Burkina Faso, vurderer Læger uden Grænser. På billedet ses kvinder og børn, der er flygtet fra landets militante grupper til et hospital i byen Kaya. – Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix.
Selvom vi sjældent hører om den, udvikler en af verdens hurtigst eskalerende humanitære kriser sig lige nu i Burkina Faso, vurderer Læger uden Grænser. På billedet ses kvinder og børn, der er flygtet fra landets militante grupper til et hospital i byen Kaya. – Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix.

Vidste du, at flere end én million mennesker er på flugt fra deres hjem i Burkina Faso? Vidste du, at 229 millioner mennesker blev smittet med malaria i 2019 – og at over 400.000 efterfølgende mistede livet? Og vidste du, at 1,5 millioner mennesker hvert år dør af infektionssygdommen tuberkulose?

Hvis du tøver med at svare ja, er du ikke alene. Det viser en undersøgelse fra hjælpeorganisationen Læger uden Grænser, som har lavet en liste med bud på oversete humanitære kriser og i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter spurgt danskerne, hvilke kriser de har hørt om i årets løb.

Coronapandemien har indtil videre kostet flere end 1,7 millioner menneskeliv og ikke overraskende stjålet billedet. Alligevel er det ifølge Læger uden Grænser vigtigt at huske verdens øvrige lidelser.

”Andre sygdomme er blevet lidt negligerede, men der er stadig større risiko for at dø af malaria end af corona,” siger Heidi Christensen, formand for organisationen i Danmark.

På top fem over de mest oversete kriser er tuberkulose, der rammer 10 millioner mennesker årligt og koster mere end hver tiende livet. Og det er ikke bare opmærksomheden, coronavirus løber med. Mange steder har pandemien også påvirket indsatsen mod tuberkulose. En undersøgelse af 105 landes sundhedssystemer fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har vist et fald på 42 procent i antal patienter, der bliver diagnosticeret og behandlet for tuberkulose.

”Det betyder jo ikke, at der ikke længere findes tuberkulose. Det betyder bare, at de ikke er gået til lægen med det,” siger Heidi Christensen.

”Hvis dem, der er i behandling, holder op, kan man ikke bare starte forfra. Der er stor risiko for, at man udvikler en mere resistent form for tuberkulose, som er endnu sværere at behandle. Samtidig rammer sygdommen hovedsageligt fattige, der bor tæt, og som potentielt kan smitte hinanden,” forklarer hun.

I skyggen af coronakrisen risikerer yderligere 1,4 millioner mennesker derfor at dø af tuberkulose i løbet af de næste fem år, vurderer WHO.

Når tuberkulose er den sygdom, der dræber flest på verdensplan, hvorfor fylder den så ikke mere i nyhedsbilledet og i danskernes bevidsthed?

”Fordi vi hovedsageligt interesserer os for vores egen navle – eller rettere vores nære tilværelse,” siger Torben Bechmann, lektor i socialpsykologi ved institut for psykologi på Københavns Universitet.

Ingen af de oversete kriser eller sygdomme er relevante for danskerne eller nogle, danskerne kender, forklarer han.

”Vi går og bilder hinanden ind, at vi skal interessere os for alt, hvad der sker i verden, men det gør vi bare ikke, før det pludselig rammer os. Hvis coronaen mest fandtes i Asien, ville de fleste danskere være relativt ligeglade med, at det ville udslette mange tusinder mennesker,” siger han og tilføjer, at der er en vis mening med det, vi gør, fordi det er meget vanskeligt for den enkelte dansker at gøre en forskel i fjerne dele af verden.

Når socialpsykologen skal give sit bud på, hvorfor mennesket hænger sådan sammen, forklarer han det med vores ”teoretiske empati”.

”Empati kræver, at man har en relation eller kan se et eller andet i den andens liv, som gør, at man kan forbinde sig til det liv. Når det handler om store katastrofer, som rammer tusinder, så bliver det bare en anonym masse, som man ikke kan have empati med – andet end på et teoretisk plan,” siger Torben Bechmann.

Hos Læger uden Grænser forsøger formanden trods alt at se konstruktivt på tingene.

”Det store fokus på corona har gjort, at vi allerede står med en vaccine. Det skyldes jo, at det har rørt hele verden, også de rige lande. Så alle kræfter er blevet sat ind,” siger hun og tilføjer:

”Hvis man forestiller sig, at man lige tog et halvt år til, hvor alle arbejdede på at bekæmpe tuberkulose, tænk, hvor langt man så kunne komme. Desværre er der ikke noget incitament for de lande, der har pengene, men ikke mærker problemet,” mener Heidi Christensen.