I tanzanisk landsby kender de intet til FN's udviklingsmål

Hverdagen skulle være blevet bedre, men det er faktisk gået lidt ned ad bakke for familien Temus i Tanzania

Familien Temus har aldrig hørt om FN's 2015-mål. Hvis Tanzania havde indfriet dem, skulle familien have fået det bedre i de seneste år. Men i stedet er det gået ned ad bakke for familien, siger 35-årige Lukas Temus.
Familien Temus har aldrig hørt om FN's 2015-mål. Hvis Tanzania havde indfriet dem, skulle familien have fået det bedre i de seneste år. Men i stedet er det gået ned ad bakke for familien, siger 35-årige Lukas Temus. . Foto: Mercy John.

FN, 2015-udviklingsmål og ambitionen om en verden fri for fattigdom og med beskæftigelse til alle kan godt synes som en fjern luftspejling i den lille landsby Moivaro i det nordlige Tanzania.

Her lever de fleste indbyggere af at dyrke majs eller grøntsager på små jordlodder. De heldigste ejer et par køer eller geder, der bidrager med mælk til kosten eller kan sælges, men de fleste er fattige.

Familien Temus i Moivaro hører ikke til de heldigste i landsbyen. Familien består af faderen, Lukas, moderen, Nakaj, og de tre børn, syvårige Florian, fireårige Florence og Bryson på to.

Rusten har for længst malet brede rødbrune striber på det slidte bliktag, der skærmer det indre af familiens lerklinede hus mod regntidens støtte vandmasser.

Familiens indkomst er minimal: Lukas Temus holder en håndfuld høns, og i det østafrikanske land er det en diplomatisk måde at sige på, at han er arbejdsløs, og Nakaj Temus brygger og sælger pombe, en stærk, lokal alkohol.

Tilsammen tjener de cirka 5000 tanzaniske shillings om dagen. Det svarer til 14 danske kroner - under halvdelen af det beløb, familien burde have til rådighed dagligt for at hæve sig ud af den dybe fattigdom, FN's udviklingsmål stræber efter at afskaffe.

Pengene rækker til to daglige måltider. Til gengæld har de ikke råd til at købe tøj, sko og medicin, når børnene og de selv har brug for det.

En del af familiens problem er, at deres situation netop ikke er i færd med at blive bedre, fortæller Lukas Temus.

”Vi har fået det værre i de seneste fem år, fordi priserne på fødevarer er steget, og samtidig er der blevet færre jobs at få,” siger han.

Hvis familien Temus for alvor skulle få det bedre, skulle Tanzanias regering bære sig anderledes ad, understreger han.

”Den skulle arbejde på at skabe jobs blandt unge og gøre det muligt for os fattige at optage små lån, så vi kan komme i gang med at drive rigtigt landbrug og forbedre vores egen økonomi.”

Når FN's 2015-udviklingsmål kan synes langt væk i Moivaro, er det ikke uden grund. Adspurgt til målene svarer Lukas Temus:

”Hvad er det? Jeg har ikke hørt om dem.”