Prøv avisen

I Tyrkiet er kurderne stadig paria frem for partner

Kurdere i byen Ras al-Ain i Hasakeh-provinsen i Syrien demonstrerede i weekenden imod Tyrkiets plan om at lade tyrkiske soldater krydse grænsen til det nordlige Syrien. Foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix

Det vækker stærk bekymring, at USA’s præsident har givet Tyrkiet grønt lys til at krydse ind i Syrien og fortrænge kurderne i et bælte langs grænsen mellem de to lande. Set med tyrkiske øjne er det et nødvendigt skridt for at stække kurderne, der betragtes som den største trussel mod landets enhed og sikkerhed

Konflikten har stået på i mere end 40 år, men den er ikke i nærheden af at være løst. Tværtimod har de seneste fire år været nogle af de mest blodige i forholdet mellem Tyrkiet og den kurdiske oprørsbevægelse, Kurdistans Arbejderparti PKK. Siden juli 2016 har mindst 4686 mennesker mistet livet i forbindelse med konflikten ifølge International Crisis Group, der analyserer internationale kriser. Heraf 1215 tyrkiske soldater, politibetjente og vagter og 2758 militante PKK-oprørere.

Der er ingen andre krige eller konflikter, der koster de tyrkiske sikkerhedsstyrker lige så mange ofre. Tusinder af tyrkiske familier har gennem årene mistet en søn – 99 procent af ofrene er mænd – til den militante konflikt med kurderne, og derfor betragter den tyrkiske regering stadig PKK som den absolut største trussel mod landets sikkerhed. Dertil kommer den – i tyrkisk sammenhæng – uhørte tanke om, at de tyrkiske kurdere skulle blive stærke nok til at kræve og få dannet en selvstændig kurdisk stat.

”Det er den ældste og mest tungtvejende årsag til, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, handler, som han gør. Lige siden USA begyndte at støtte kurderne i kampen mod Islamisk Stat, har det været et mareridt for Tyrkiet. Man har frygtet, at PKK ville blive stemplet som stueren, og at Tyrkiet blev trukket ind i en fredsproces som den i Oslo mellem Israel og palæstinenserne,” siger Pola Rojan Bagger, mellemøstanalytiker og kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke samt medforfatter til rapporten ”Tyrkiet frygter kurderne mere end IS” fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

Det er frygten for, at mareridtet skal blive til virkelighed, der har fået den tyrkiske præsident og regering til at presse på for at få USA’s accept af, at tyrkiske soldater kan krydse grænsen til det nordlige Syrien og trænge de kurdiske styrker, som i øjeblikket kontrollerer området, omkring 30 kilometer ind i Syrien. Med den amerikanske præsident, Donald Trumps, besked om, at USA ikke vil foretage sig noget, hvis det sker, er banen åben for Tyrkiet.

Formelt set er PKK slet ikke til stede i den del af det nordlige Syrien, hvor Tyrkiet ønsker at oprette en sikkerhedszone. De kurdiske soldater er organiseret i det, der kaldes SDF, Syriens demokratiske styrker. Omkring 80 procent af soldaterne kommer dog fra den kurdiske milits YPG, der er kendt for at have tætte forbindelser til PKK.

Den tyrkisk-amerikanske forsker Soner Cagaptay, der er direktør for Tyrkiet-afdelingen ved Washington Instituttet, kalder SDF for et ”figenblad”, der er udtænkt af advokater for at sikre sig, at USA ikke solgte våben til en underafdeling af PKK, som står på den amerikanske terrorliste.

”Ankaras politik over for Syrien giver ingen mening, hvis man ser på den som et forhold mellem Tyrkiet og SDF, men den bliver krystalklar, når man ser den i sammenhæng med forholdet mellem Tyrkiet og PKK,” skriver Soner Cagaptay i et tweet.

Soner Cagaptay pegede i en analyse i august på, at USA’s støtte til kurderne i kampen mod Islamisk Stat har betydet, at man ufrivilligt er kommet til at styrke PKK:

”Så længe det går så godt for YPG i Syrien, som det gør, er det usandsynligt, at PKK vil standse de regelmæssige angreb på de tyrkiske sikkerhedsstyrker, som man har gennemført siden 2015.”

Den tidligere tyrkiske militærrådgiver Metin Gurcan, der nu arbejder som selvstændig sikkerhedsanalytiker og kommentator, skriver i en analyse for den mellemøstlige nyhedsside al-Monitor, at den amerikanske støtte til de kurdiske styrker, som har bekæmpet Islamisk Stat, har efterladt en langt stærkere modstander. Kurderne er blevet oprustet materielt og taktisk. De er blevet bedre til at føre krig og udgør som sådan en større potentiel trussel over for Tyrkiet.

”I takt med at militærstrategien er skiftet fra land til by, har YPG udviklet en række nye færdigheder, som forandrer det til en reel hær,” skriver han.

Pola Rojan Bagger peger på, at Tyrkiet udover at se kurderne i det nordlige Syrien som en sikkerhedstrussel også har brug for sikkerhedszonen til at huse nogle af de 3,6 millioner syriske flygtninge, som nu bor i Tyrkiet.

”Flygtningene presser Tyrkiet økonomisk, socialt og kulturelt. Flygtningesituationen er ved at briste, og præsident Erdogan er nødt til at finde en løsning,” siger han.

Erdogan selv sagde i går, at hovedformålet med planen om en sikker zone 30 kilometer ind i Syrien handler om at sikre, at op imod to millioner syriske flygtninge kan vende hjem, og at et angreb på de kurdiske styrker nu kan komme når som helst ”uden forvarsel”.