I Ukraine efterlades de ældre: ”Ingen fortalte os om evakueringerne”

En fjerdedel af den ukrainske befolkning er over 60 år, og det er i høj grad dem, der bliver dræbt eller lider under den russiske invasion

Det er ofte ældre ukrainere, der ikke bliver evakueret - enten fordi de er fysisk udfordrede, eller fordi de er bange for at forlade deres hjemland.
Det er ofte ældre ukrainere, der ikke bliver evakueret - enten fordi de er fysisk udfordrede, eller fordi de er bange for at forlade deres hjemland. Foto: AA/ABACA / Anadolu Agency.

61-årige Liudmyla Zhernosek bor i Tjernihiv i det nordlige Ukraine med sin 66-årige mand, der sidder i kørestol. Da krigen brød ud i februar, kunne hun igen og igen se yngre mennesker med rygsække gå forbi udenfor sin lejlighed. Hun vidste ikke, hvor de var på vej hen. Senere talte hun med de andre i opgangen og fandt ud af, at de unge var på vej mod bymidten for at blive evakueret. 

“Det ville have taget 40 minutter på gåben, så jeg ville ikke kunne komme derhen med min mand. Ingen fortalte os om evakueringerne. Jeg fandt ud af det efterfølgende,” fortæller hun.

Liudmyla Zhernosek, hvis navn er ændret af hensyn til hendes sikkerhed, er en af mange ældre ukrainere, der bliver ladt tilbage i det krigshærgede land. Det belyser en ny rapport fra menneskerettighedsorganisation Amnesty International, som er baseret på 226 interviews.

Ifølge ngo'en HelpAge, som citeres i rapporten, bliver ældre ukrainere dræbt og såret i højere grad end andre befolkningsgrupper. 34 procent af de dræbte ukrainere er over 60 år, viser tal fra FN. 

Nogle er for syge

I Ukraine er en fjerdedel af befolkningen over 60 år, og det er ofte dem, der ikke bliver evakueret, fortæller generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup.

“Nogle vælger at blive tilbage, fordi de ikke tør rejse. De er usikre på, hvad de flygter til. Andre er for syge og svagelige til at komme ud af deres lejligheder og hen til de opsamlingssteder, hvorfra myndigheder og organisationer evakuerer,” fortæller hun.

Samme tendens ser Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Han mener desuden, at kultur kan spille ind.

“Det er folk, der har boet i samfund, som de stort set ikke har været væk fra i et helt livsforløb. De føler, at de hører til. Hvor skal de tage hen? De kan bo i en flygtningelejr eller en gymnastiksal i den vestlige del af Ukraine, men det er der måske mange ældre mennesker, der ikke kan se sig selv i,” siger han.

I stedet bliver mange ældre i deres lejligheder eller andre steder i nærheden, hvor de kan søge tilflugt. En af dem er 76-årige Hanna Selivon fra byen Tjernihiv, der før krigen havde 285.000 indbyggere.

“Alle i vores gade rejste væk på nær mig og to andre ældre kvinder, hvoraf den ene havde et handicap. Vi havde ingen steder at tage hen,” fortæller hun.

Hanna Selivon søgte tilflugt i kælderen, men den 29. marts gik det galt. Der var et heftigt artilleriangreb, og da hun kom op fra kælderen, stod hendes hus i flammer. Da hun blev interviewet til rapporten, var badeværelset det eneste rum, der stadig havde tag, og hun måtte sove på en madras i badekarret. 

Ikke råd til husly

Det vil koste Hanna Selivon 1900 danske kroner alene at reparere fundamentet på huset, men den ældre ukrainske kvinde får kun 570 danske kroner om måneden i pension og lidt ekstra fra en fransk nødhjælpsorganisation. Netop økonomien er et problem for mange ukrainske ældre, fortæller Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark. Det gælder især for dem, som bliver evakueret til andre ukrainske byer og skal finde et sted et nyt sted at bo.

“Det er svært at få adgang til boliger, for huslejen er alt for høj i forhold til, hvad man kan betale som pensionist. I stedet opholder de ældre sig på nødherberger, der ikke har kapacitet til at huse så mange og særligt ikke gamle og svage mennesker,” siger hun.

Ifølge en undersøgelse blandt ukrainske ældre foretaget af HelpAge i juni havde 9 ud af 10 helbredsproblemer såsom hjerteproblemer, forhøjet blodtryk eller nedsat mobilitet. Blot 43 procent af dem havde adgang til medicin.

Selvom ældre mennesker ikke mister deres hjem i højere grad end andre ukrainere, kan det få mere alvorlige konsekvenser især for dem, der er afhængige af specielle foranstaltninger i hjemmet. Mange oplever, at det netværk af familie, venner og plejepersonale, der kunne hælpe i  hverdagen, har forladt byen.

"Angrebene på den civile infrastruktur rammer de ældre ekstra hårdt, fordi de er mere skrøbelige og alene. De har færre ressourcer til af afbøde konsekvenserne," vurderer Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet.

Vibe Klarup fra Amnesty beretter også, hvordan ukrainske familier bliver afskåret fra deres familier i andre byer, ligesom det kan være vanskeligt for nødhjælpen at komme frem. 

“Nogle af de ældre får ikke den lægehjælp og mad, de skal have,” siger hun. 

Angreb på infrastruktur er en bevidst strategi for Rusland, fortæller Niels Bo Poulsen, Institutchef for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

“Rusland går efter den kritiske ukrainske infrastruktur, fordi man vil tvinge den ukrainske civilbefolkning til at lægge pres på regeringen for at stoppe krigen. Så langt er det en bevidst strategi. Det er russernes håb, at det vil have den effekt, at ukrainerne bliver bløde i knæene og går til forhandlingsbordet,” siger han.