En voldelig betjent. En død sort mand. Et rasende oprør.
Endnu en gang gentager en tragisk historie sig i USA, denne gang i delstaten Minnesota, hvor den 46-årige George Floyd tidligere på ugen døde, efter at en betjent i adskillige minutter havde presset sit knæ mod hans strube – og hvor hans dødsfald nu har ført til omfattende uroligheder i Minneapolis og andre byer i delstaten.
Tusindvis af mennesker er gået på gaderne i Minneapolis for at kræve betjenten dømt for drab, der er begået hærværk, og en politistation er brændt af.
I går indkaldte Minnesotas guvernør, Tim Walz fra det demokratiske bonde-arbejderparti, som er en lokal gren af Det Demokratiske Parti, 500 soldater fra Nationalgarden til at hjælpe med at dæmpe uroen.
Selvom det er et tydeligt tegn på, hvor voldsom konflikten mellem sorte borgere og myndighederne er, kan Nationalgarden også være det middel, der skal til for at løse de akutte problemer, siger Jørn Brøndal, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i amerikansk etnisk, racemæssig og politisk historie siden 1865.
”Det er et tegn på, at situationen er eskaleret. Sidst, Nationalgarden blev sat ind over for raceuroligheder, var i 1992 i Los Angeles, efter at de fire hvide betjente, der havde banket Rodney King ihjel, var blevet frikendt. Så det er ikke noget, der sker dagligt, men det er et skridt i retning af at dæmpe gemytterne. Nationalgarden er kontrolleret af guvernøren, og den bliver tildels opfattet som mere neutral end politiet selv,” siger Jørn Brøndal.
Line Vinum Sørensen er kandidat i amerikanske studier med speciale i indvandring, race og politik, som hun dækker for nyhedssiden Kongressen.com, der skriver om amerikansk politik. Hun vurderer også, at Nationalgarden kan være med til at få skabt ro igen. Det er der gode erfaringer med fra tidligere oprør.
”Hvis det gøres menneskeligt og ordentligt, så er det godt at få bremset uroen. Det er vigtigt, at volden, konflikterne og afbrændingerne ikke får lov til at køre. Men myndighederne skal også sørge for, at betjentens vold får konsekvenser. Ellers får vi aldrig brudt den cirkel, hvor en voldelig episode forstærker fordommene og mistroen,” siger hun.
Jørn Brøndal peger på den afgrundsdybe mistillid, som de fleste afroamerikanere nærer til landets politi, selvom andelen af sorte betjente – omkring 13 procent – svarer nogenlunde til afroamerikaneres andel af den samlede befolkning.
”Politibetjente er en rød klud i ansigtet på afroamerikanere. De oplever stadig, at de bliver dybt uretfærdigt behandlet,” siger han.
Det er langtfra kun sorte, der af politiet bliver mishandlet med døden til følge, men det sker næsten dobbelt så ofte som for hvide borgere, viser en opgørelse, som avisen The Washington Post har foretaget ifølge Jørn Brøndal. Hvert år dør omkring 1000 mennesker i sammenstød med politiet, heraf er de 23,5 procent sorte. Men betjentene straffes stort set aldrig.
”Det sker utroligt sjældent, at en betjent dømmes, og det hænger sammen med, at USA er et ufatteligt voldeligt samfund. Der er også mange trusler mod politiet, og tærsklen for at dræbe er lav. Hvis betjenten oplever en trussel, må han i praksis reagere,” siger Jørn Brøndal.
Den høje voldsparathed bliver ekstra giftig for de sortes vedkommende, fordi der også historisk er et ekstremt anspændt forhold til politiet. Selvom slaveriet blev afskaffet helt tilbage i 1865, trækker det stadig spor, at der var engang, hvor sorte var andres ejendom uden rettigheder, og politiet var den ordensmagt, der skulle opretholde systemet.
I Sydstaterne fortsatte det i vidt omfang under de såkaldte Jim Crowe-love helt frem til 1965. Jim Crowe-lovene var et apartheidsystem, der begrænsede afroamerikanernes rettigheder i det offentlige rum. De kunne ikke frit benytte samme busser, skoler, hospitaler og så videre som de hvide borgere.
”I alle de år var politiet ikke en medspiller, men en modspiller. Så de sorte har traditionelt haft et elendigt forhold til politiet,” siger Jørn Brøndal.
Paradoksalt nok har netop Minneapolis såvel en sort politidirektør som en ung, progressiv borgmester, men det har åbenlyst ikke været tilstrækkeligt til at forhindre volden mod George Floyd. Jørn Brøndal tilskriver det, at reformer oppefra er længe om at folde sig ud i de nedre politilag.
Men det skal ikke afholde myndighederne fra at fortsætte, mener guvernør Tim Walz. Han opfordrer til omfattende forandringer.
”Det er tid til at genopbygge: genopbygge byen, genopbygge vores retssystem og genopbygge forholdet mellem ordensmagten og dem, den har til opgave at beskytte. Georg Floyds død bør føre til retfærdighed og systemforandring, ikke mere død og destruktion,” siger Walz til det amerikanske nyhedsbureau AP.