Flere og flere børn lever i de farligste konfliktområder i verden.
I 2020 steg antallet af børn bosat i konfliktzoner til 193 millioner. Hvilket er en stigning på 20 procent fra 163 millioner børn året før.
Det viser en ny rapport fra Red Barnet. I rapporten beskrives forholdene for børn i krige og konflikter verden over.
Antallet af børn, som bor i konfliktområder er steget, fordi konflikterne varer i længere tid, og konflikterne breder sig over større geografiske områder. Dermed bliver flere menneskeliv påvirket.
Det forklarer Kristine Mærkedahl Jensen, som er international souschef i Red Barnet.
- I et land, som er præget af fattigdom og konflikter, kan en global pandemi være med til at forværre situationen.
- Vi har desværre udsigt til, at der kommer flere lande som eksempelvis Afghanistan, hvor ingen under 18 år er vokset op med andet end konflikt, fordi de langvarige konflikter ikke bliver løst, siger hun.
I rapporten fremgår det, at antallet af børn, som er bosat i farlige konfliktområder, er steget kraftigt indenfor det seneste år på grund af eskalerende vold i især Mozambique samt konflikterne i Afghanistan, DR Congo, Nigeria og Yemen.
Det store stigning fra 2019 til 2020 er særligt bekymrende, fordi FN har opfordret til global våbenhvile, forklarer Kristine Mærkedahl Jensen.
- Det er dybt bekymrende, at vi stadig ser denne her triste udvikling, at flere og flere børn bor i højkonfliktzoner, siger hun.
Hun mener, at en af de vigtigste årsager til udviklingen er, at ingen bliver stillet til ansvar for krænkelserne af børns rettigheder.
- Når der ikke er nogen, som bliver stillet til ansvar, så har de ansvarlige i konflikterne frit spil, alt imens børns fremtid bliver ødelagt.
- Det skal simpelthen have nogle konsekvenser, at man ødelægger børns fremtid, ellers kommer det ikke til at stoppe, siger hun.
Ifølge Kristine Mærkedahl Jensen, er det vigtigt, at det internationale samfund tager situationen seriøst og støtter organisationer, som ved, hvordan man bør sætte ind for at hjælpe børn i konfliktområder.
Organisationerne kan blandt andet hjælpe børnene og de unge med at få adgang til uddannelse og støtte genoprettende aktiviteter.
- Der kan gøres noget, hvis man sætter ordentligt ind.
- Så er det muligt, at få genskabt det fundament der skal til, for at børnene kan få en sund opvækst og en god fremtid, siger hun.
/ritzau/