Iagttagere: Rivalisering mellem Kina og USA er det 21. århundredes store konflikt

Rivalisering mellem Kina og USA vil definere vores tid. Men Vesten skal undgå at provokere Kina, fordi tiden ikke er til yderligere konfrontation, vurderer iagttagere

Iagttagere: Rivalisering mellem Kina og USA er det 21. århundredes store konflikt

Provokationer kan fører til militære sammenstød

Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister (S)

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er en masse, man kan kritisere Kina for, når det handler om menneskerettigheder, Xinjiang-provinsen og aftalebrud med Hongkong, men man er nødt til at forstå, at hvis USA og Kina ikke kan tøjle deres lyst til at provokere hinanden, er det den største risiko for en Tredje Verdenskrig.

Den eneste forståelige grund til det aktuelle besøg er, at Nancy Pelosi gerne vil styrke Demokraterne forud for midtvejsvalget i november ved at gå med i den mest høgeagtige udlægning af konflikten. Ligeledes skal der være partikongres i Kina, hvor Xi Jinping skal vælges for tredje gang. Han har brug for at ligne en stærk mand.

Der er ekstremt meget brug for, at nationalisterne i USA og Kina dæmper deres retorik i fremtiden og undgår provokationer, som kan komme ud af kontrol. Det kan resultere i ikke-planlagte militære sammenstød, som sker, fordi man skal vise muskler.

Ingen af verdens problemer bliver løst fredsommeligt, hvis USA og Kina ikke lærer, at de har flere fællesinteresser end modsætninger. Fremtiden i forhold til fred, økonomi og klima handler om, at USA og Kina forstår, at de har fælles interesser.

Kina vil bestemme i Vesten

Anna Libak, udlandsredaktør Weekendavisen

Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Det er klogt af Biden at signalere afstand til Pelosis besøg. Kina ved, at Vesten er sårbar, fordi vi har mentale og økonomiske ressourcer bundet i Ukraine. Derfor skal man ikke give Kina en anledning til at befæste deres kontrol med Taiwan.

Hvordan kommer den ulmende rivalisering mellem USA og Kina til at se ud i de kommende årtier?

Det er meget tydeligt, at Kina vil bestemme, hvordan man i Vesten ser på Kinas interesser. Det handler ikke alene om at gemme demonstranters Tibet-flag, når der er officielt kinesisk besøg. Det gjaldt også om regionsrådsvalget sidste år, hvor den radikale politiker Thomas Rohden fik fjernet sine valgplakater foran Kinas ambassade, der signalerede støtte til Tibet. Der var diskussioner om et skuespil på Det Kongelige Teater, som Kina ville have aflyst, og mange luftfartsselskaber følger kinesernes opfordring om ikke at lade Taiwan figurere som et selvstændigt land, man kan flyve til.

Der er bare ikke nogen grund til, at vi optrapper den konflikt på nuværende tidspunkt, for Vesten har nok at gøre med Ukraine, og den konflikt kommer til at vare lang tid.

Alle vil undgå Tredje Verdenskrig

Yang Jiang, seniorforsker i global orden, Diis - Dansk Institut for Internationale Studier

Foto: Diis

Der er ingen tvivl om, at den kommende tids armlægninger mellem USA og Kina kommer til at være den vigtigste enkeltstående udvikling i international politik og for den globale økonomi længe. Rivaliseringen er altså et faktum, men hvorvidt det er en egentlig værdikamp – og om USA såvel som Kina har en interesse heri – kommer an på, hvem man spørger. Der er mange, som gerne vil fremstille kampen mellem Kina og USA som kampen mellem gode og mindre gode værdier, men omvendt kan de fleste jo se hykleriet i, at USA den ene dag kritiserer Kina for dernæst at pleje tætte forbindelser med udemokratiske regimer som eksempelvis Saudi-Arabien.

Lige nu reagerer Kina kraftigt på besøget i Taiwan, men både USA og Kina ved godt, at de dybest set er nødt til at finde et konfliktniveau, de selv kan holde til. Det er en delikat balance, ikke mindst fordi verdensøkonomien i forvejen er så mærket af krigen i Ukraine. Samtidig har amerikanerne midtvejsvalg i år, mens Kina har den næste store partikongres til efteråret. Derudover skal man huske på, at Kina og USA efterhånden er ret øvede i at opretholde nogenlunde velfungerende bilaterale relationer, fordi den økonomiske stabilitet er så vigtig – og selvsagt også fordi, man for alt i verden vil undgå en tredje verdenskrig.

Europa skal ikke vælge mellem Kina eller USA

Friis Arne Petersen, tidligere ambassadør i blandt andet Beijing og Washington

Foto: Johanne Teglgård Olsen

"Den geopolitiske rivalisering er langt mere indviklet end en konflikt mellem et demokrati og et kommunistisk diktatur. Udgangspunktet for rivaliseringen mellem verdens to største økonomier er mere komplekst end nogensinde før, fordi der er mindst 20 store økonomier i verden, som har fælles interesser i samarbejde om eksempelvis bekæmpelse af pandemier og løsning af klimaudfordringer samtidig med, at de konkurrerer på konkurrenceevne og militær rivalisering."

Hvordan skal Europa agerer i den geopolitiske rivalisering?

"Vi skal forsøge at gøre Europa mere suverænt og indflydelsesrig i det internationale spil for at styrke de internationale organisationer, så der kommer mere international regeldannelse og verden bliver bundet videre sammen.

Europa er ikke tvunget til at vælge mellem et samarbejde med USA eller Kina, som Trump meget simpelt stillede det op. America first og protektionisme er en farlig politik, og Europa skal sammen med Indien, Japan og de andre store lande kæmpe imod det. Verden får kun fred og stabilitet med brede internationale samarbejder på alle de globale udfordringer og ikke ved af skabe enkeltstående internationale alliancer, der forsøger at vende sig mod hinanden."

Europa har ingen interesse i ny kold krig

Sten Rynning, professor i international politik, SDU

USA har indset, at Kina moderniserer sin økonomi og sin intellektuelle kapital til et niveau, hvor de risikerer at blive udkonkurreret. Derfor satte Donald Trump hårdt ind på handelsfronten, og den linje er så blevet gjort mere intelligent under Joe Biden. Samtidig er koordinationen med Europa for at screene og stoppe kinesiske investeringer og initiativer, som har til hensigt at stjæle teknologi, blevet bedre.

Derudover er der ingen tvivl om, at Taiwan er det springende punkt – Kina har allerede underlagt sig Hongkong og Tibet, og derfor handler alt nu om Det Sydkinesiske Hav. Spændingsniveauet er højt, og lige nu er spørgsmålet, hvem der kan holde nerverne længst i ro. Vi har dog ikke set tegn på, at det er ved at eskalere ud af kontrol, og indtil videre er det en kontrolleret krise, vi ser udfolde sig.

Hvordan skal Europa agere?

Vi skal varetage vores interesser og ikke bare føre amerikanernes politik. Vi har også industrielle interesser, og det er vigtigt, at de bliver en del af det spil, som nu er i gang. For eksempel ved at insistere på, at både vigtig industri, smarte energiløsninger og grundforskning kommer til Europa. Europa har ikke interesse i en ny kold krig, og derfor er en af de vigtigste opgaver at have en dialog med USA om, hvordan vi forhindrer rivaliseringen i at løbe løbsk.