Ich bin ein Berliner-talen

Her er talen, som USAs præsident, John F. Kennedy, holdt i Berlin den 26. juni 1963

Billedet fra den 26. juni 1963 viser daværende præsident John F. Kennedy, da han holder sin tale i Schoeneberg rådhus i Berlin, med de berømte ord: "Ich bin ein Berliner."
Billedet fra den 26. juni 1963 viser daværende præsident John F. Kennedy, da han holder sin tale i Schoeneberg rådhus i Berlin, med de berømte ord: "Ich bin ein Berliner.". Foto: - Denmark.

Jeg er stolt af at komme her til byen på invitation fra jeres navnkundige borgmester, som verden over er blevet symbol på kampånden i Vestberlin. Og jeg er stolt over at komme til forbundsrepublikken sammen med jeres ærede kansler, som i så mange år har forpligtet Tyskland på demokrati og frihed og fremskridt. Og stolt over at komme hertil i selskab med min landsmand, general Clay, som har været i Berlin i byens mest kritiske øjeblikke, og som vil komme igen, hvis der nogen sinde bliver brug for det.

LÆS OGSÅ:
Da Kennedy talte til Berlin for præcis 50 år siden

For to tusind år siden var det stolteste udsagn: Civis Romanus sum jeg er romersk borger. I dag er det stolteste udsagn i den frie verden: Ich bin ein Berliner.

Tak til tolken, som oversætter mit tyske!

Der er mange mennesker i verden, som ikke rigtigt forstår eller siger, at de ikke forstår hvad det er, der er fat mellem den frie verden og den kommunistiske verden. Lad dem komme til Berlin. Der er dem, der siger, at kommunismen bringer fremtiden. Lad dem komme til Berlin. Og så er der dem, der siger i Europa og andre steder, at vi kan arbejde sammen med kommunisterne. Lad dem komme til Berlin. Der er endda nogle få, som siger, at sandt nok er kommunismen et ondt system, men det tillader os at gøre økonomiske fremskridt. Lass sie nach Berlin kommen.

Frihed har mange problemer, og demokrati er ikke perfekt, men vi har aldrig været nødt til at bygge en mur for at holde vort folk fra at forlade os. Jeg vil gerne sige på vegne af mine landsmænd, som lever langt herfra, mange mil borte hinsides Atlanterhavet, at de er meget stolte af, at de selv på denne afstand har kunnet dele de sidste 18 års historie med jer. Jeg kender ingen by, som har været belejret i 18 år, der stadig lever så livfuldt og stærkt og med håb og beslutsomhed som byen Vestberlin. Muren er måske nok den mest tydelige og grelle påvisning af det kommunistiske systems fiasko, og skønt den gør det åbenlyst for alle, er det os ingen glæde. For det er, som jeres borgmester så rigtigt sagde det, en krænkelse ikke blot af historien, men af menneskeheden. Muren splitter mænd og hustruer, brødre og søstre, ja, et helt folk, som ønsker at blive forenet.

Det, der gælder i Berlin, gælder for hele Tyskland: Sand og varig fred i Europa kan ikke sikres, så længe en af fire tyskere nægtes frie mænds grundlæggende ret, som er at træffe et frit valg. I de 18 år med fred og velvilje har denne generation af tyskere optjent retten til at være fri, herunder retten til at forene deres familier og deres nation i en varig fred med velvilje over for alle folk. I lever på en forsvaret frihedsø, men jeres liv indgår i det fælles. Så lad mig da bede jer her til slut om at løfte jeres blik og skue ud over de aktuelle farer hen imod morgendagens håb, ud over den frihed, der er begrænset til denne del af Berlin eller til jeres del af Tyskland, og hen mod fremme af frihed overalt. Ud over Muren og ud til dagen, der bringer fred med retfærdighed. Ud over jer selv og ud til hele menneskeheden.

Frihed er udelelig, og så længe én mand er slave, er alle ikke fri. Når alle er fri, så kan vi se fremad mod den dag, hvor denne by vil blive sluttet sammen som én, og dette land og dette storslåede kontinent Europa bliver del af en fredelig og håbefuld klode. Når den dag omsider oprinder, som den vil gøre det en dag, så kan folket i Vestberlin med rette glæde sig over, at de gik forrest i næsten to årtier.

Alle frie mænd, hvor end de måtte leve, er borgere i Berlin. Som en fri mand er jeg derfor stolt over at sige ordene: Ich bin ein Berliner.

Oversat af Sara Høyrup