Prøv avisen

Race, køn og identitet dominerer midtvejsvalg i et splittet USA

Race, køn og identitet har gennemsyret valgkampen i midtvejsvalget. Mens Demokraterne har betonet kvinders og minoriteters rettigheder i valgkampen, er Republikanerne skarpt fokuseret på partiets hvide kernevælgere. På billedet ses en demonstration for transkønnedes rettigheder foran Det Hvide Hus. Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix

Amerikanerne går i dag til midtvejsvalg efter en valgkamp, som har været gennemsyret af identitetspolitik. Mens demokratiske kandidater har ført kampagne for kvinders og minoriteters rettigheder, er fokus hos Republikanerne og præsident Trump rettet mod hvide amerikaneres interesser

Det amerikanske midtvejsvalg i dag vil blive husket som identitetspolitikkens valg. Det vurderer amerikanske iagttagere, der peger på, at kandidater fra begge partier i hidtil uset grad har rettet deres fokus på det identitetsfællesskab, de hver især repræsenterer. Mens Demokraterne har betonet kvinders og minoriteters rettigheder i valgkampen, er Republikanerne skarpt fokuseret på partiets hvide kernevælgere.

”For så vidt som ’identitetspolitik’ betyder et fokus på et partis demografiske kendetegn snarere end dets ideologi, bør 2018 betragtes som identitetspolitikkens valg. Parterne har hver deres grunde til dette. Den såkaldte modstandsbevægelse består af kvinder og ikke-hvide, der er særdeles utilfredse med Trump-regeringen. Demokraterne ønsker tydeligvis at benytte sig af denne modvilje. Ældre vælgere, derimod, er stadig de mest pålidelige republikanske vælgere – særligt i Trump-æraen. Republikanerne har brug for dem for at afværge en demokratisk bølge,” skriver kommentatoren Dylan Scott i nyhedsmediet Vox.

Race, køn og identitet har gennemsyret valgkampe fra de liberale højborge på USA’s kyster til konservative enklaver i Sydstaterne.

Blandt Demokraterne har identitetspolitik været brugt af politikere som den californiske guvernørkandidat Gavin Newsom, der kaldte præsident Donald Trumps beslutning om at afvise at give homoseksuelle diplomaters partnere visum til USA et eksempel på ”regeringens had og snæversynethed”, ligesom senatorerne Dianne Feinstein og Kirsten Gillibrand gentagne gange har betonet deres feministiske kamp imod Trump-regeringens ”patriarkat” og for kvinders reproduktive og seksuelle rettigheder.

Republikanerne har til gengæld spillet på hvide amerikaneres identitetsfællesskab ved blandt andet at love at bekæmpe ulovlig indvandring og ved at mistænkeliggøre demokratiske kandidater på baggrund af deres etnicitet.

I delstaten New York angreb det republikanske kongresmedlem John Faso sin afroamerikanske demokratiske modkandidat Antonio Delgado – en Harvard-uddannet jurist, der engang kortvarigt gjorde musikkarriere under kunstnernavnet AJ the Voice – som en ”storbyrapper”. I Californien fordømte den indvandringskritiske republikaner Duncan Hunter sin demokratiske rival Ammar Campar-Najjar, der er kristen med arabisk-mexicanske rødder, som en islamistisk terrorist.

Og i Georgia, der geografisk befinder sig tusinder af kilometer fra Mexico, pralede den republikanske guvernørkandidat Brian Kemp i en kampagnevideo med, at han ville bruge sin ladvogn i jagten efter ulovlige indvandrere, som han personligt vil køre tilbage over grænsen.

Identitetspolitik forbindes oftest med venstrefløjens anstrengelser for at fremme seksuelle og etniske minoriteters interesser. Men Republikanernes retorik i valgkampen har blotlagt, at identitetspolitik på ingen måde er forbeholdt Demokraterne, vurderer kommentatoren Adam Serwer.

”Hele Det Republikanske Partis budskab til vælgerne i 2018-midtvejsvalget er en ublu appel til identitetspolitik – en politik baseret på at appellere til had til eller medlemskab af en bestemt gruppe,” skriver han i nyhedsmediet The Atlantic.

Dette afspejles også i de kandidater, som partierne har stillet op. Republikanerne har i dette midtvejsvalg fortrinsvis nomineret hvide mandlige kandidater. Ifølge en analyse fra avisen Washington Post er kun 22 procent af partiets kandidater kvinder, hvilket er det laveste antal i mindst 40 år, mens blot 14,5 procent er afroamerikanere og dermed den laveste andel i mindst 20 år.

Demokraterne har til gengæld i hidtil uset grad satset på mangfoldighed ved dette midtvejsvalg. Partiet har nomineret et rekordstort antal kvindelige kandidater, og blandt de demokrater, der har fået størst bevågenhed, er unge ikke-hvide politikere som den 39-årige afroamerikanske guvernørkandidat Andrew Gillum i Florida og den 28-årige kongreskandidat i New York Alexandria Ocasio-Cortez. Partiet har også nomineret kandidater som Rashida Tlaib og Deb Haaland, der henholdsvis kan blive den første kvindelige muslim og den første kvinde med indiansk baggrund i Kongressen, ligesom Christine Hallquist i Vermont kan blive USA’s første transkønnede guvernør.

Resultaterne af midtvejsvalget ventes i morgen tidlig dansk tid. Ifølge de seneste prognoser vil Demokraterne opnå flertal i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne vil bevare magten i Senatet.