Idyllen brudt i grænselandet

KRAFTIGEREAKTIONER I Slesvig-Holsten har det danske mindretalsparti SSW fået afgørende indflydelse på regeringsdannelsen i delstaten. Det har vakt kraftige reaktioner, og gamle forbehold er kommet op til grænselandets overflade

96 ud af de 106 delegerede på SSW´s ekstraordinære partikongres i weekenden stemte for at støtte den rød-grønne koalition i Slesvig-Holsten. -- Foto: Scanpix.
96 ud af de 106 delegerede på SSW´s ekstraordinære partikongres i weekenden stemte for at støtte den rød-grønne koalition i Slesvig-Holsten. -- Foto: Scanpix.

En mordtrussel og næsten 1000 småracistiske e-mails. Det er, hvad det danske mindretalsparti SSW har været udsat for, siden det den 20. februar stod klart, at det lille parti fik en nøgleposition i regeringsdannelsen, og at det ikke ville forholde sig neutralt, men bruge sin indflydelse til at sikre "valgets tabere" magten.

At det også er gået ud over menige medlemmer, kan man læse i en artikel i Flensborg Avis med overskriften: "Danskerhad blusser op i Nibøl". Her fortæller et chokeret medlem af SSW, at han har oplevet, at der er blevet spyttet på det lille Dannebrog i bagruden på hans bil. Chefredaktør for Flensborg Avis, Bjarne Lønborg, mener, at man kan tale om antidanske følelser.

– Der har været trusler og smædeord i e-mails og breve rettet generelt mod mindretallet. Det er utroligt ubehageligt, og man troede, at den slags for længst var overstået, siger Bjarne Lønborg.

Han ser de følelsesladede

reaktioner over SSW's beslutning om at bruge sin demokratiske indflydelse som tegn på, at København-Bonn Erklæringerne fra 1955 ikke har den positive funktion, man ellers regnede med.

Erklæringerne om det tyske og danske mindretals rettigheder er ofte i international sammenhæng blevet fremhævet som rollemodeller for bæredygtige mindretalsordninger. Den 29. marts er det 50 år siden, de blev vedtaget, og det bliver fejret på Sønderborg Slot, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) deltager. Men ifølge Bjarne Lønborg er der ikke noget at fejre.

– Det er blevet foreslået, at SSW burde indskrænke sig og kun beskæftige sig med mindretalspolitik. Det er en grov krænkelse af de grundlovssikrede politiske rettigheder. Så snart den højt besungne enighed kommer under pres, slår man bak. Derfor er der rent faktisk ingen fremskridt og i virkeligheden intet at fejre. Man burde bruge den 29. marts på at sætte sig ned og finde ud af, hvordan man kommer videre, og hvordan man når de mål, man allerede troede, man havde nået, siger han.

Direktør for Institut for Grænseregionsforskning, Jørgen Kühl, som netop har været med til at udgive bogen "København-Bonn Erklæringerne – de dansk-tyske mindretalserklæringers baggrund, tilblivelse og virkning", er ikke enig i Bjarne Lønborgs konklusion.

– Samlet set er erklæringerne en succeshistorie fra 1955 og frem, så der er god grund til at markere og fejre den 29. marts. Men man skal ikke tro, at det frem til i dag har været en lineær positiv udvikling. Der har været positive spring, men også tilbagefald. Det her er nok et af dem, men om fire til fem år fortoner det sig. Jeg tror ikke, at det får eftertrykkelig negativ virkning. Man skal ikke være naiv, det er en langvarig proces, hvilket

reaktionerne i Sydslesvig

viser, siger han.

Den danske generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, mener også, at der er tale om store fremskridt i forholdet mellem mindre- og flertal i grænselandet.

– For 50 år siden var der tale om et forhold, som hed "mod hinanden", langsomt udviklede det sig til et "ved siden af -hinanden", og i dag er der tale om et "med hinanden", fortæller han.

– Det er endnu for tidligt at sige, hvilke veksler SSW's beslutning og reaktionerne derpå vil trække på fremtiden. Men det er overdrevet at kalde det danskerhad. Det er jo ikke første gang i de seneste 50 år, at bølgerne er gået højt, og det gælder på begge sider af grænsen, pointerer Henrik Becker-Christensen, som selv er uddannet histori-ker. Han nævner som eksempler Barschel-affæren i 1987, hvor SSW også fik en nøgleposition og valgte at støtte SPD, så det kom til et magtskifte. Også i 1996-97, hvor Sønderjyllands Amt ville indgå i Region Sønderjylland-Schleswig, kom der stærke reaktioner fra dansk side.

– Forbeholdene ligger et eller andet sted under overfladen, og når man kradser i lakken, kommer de frem. Det vil de nok gøre en rum tid endnu, men man skal ikke tage det tungere, end det bliver brugt som led i en argumentation. Vi skal lægge vægt på den positive udvikling. Der er sket utroligt meget siden 1955, påpeger han.

I den danske kulturfore-ning, Sydslesvigsk Forening, har man modtaget positive tilkendegivelser, men også vrede e-mails.

– Vi har opfattet situationen som ubehagelig. Det er ikke rart at se demokratisk valgte parlamentarikere blive hængt ud for at være mindre værd, siger pressesekretær i Sydslesvigsk Forening Bernd Engelbrecht, der dog også mener, at den megen omtale har haft en positiv effekt.

– Vi går mere selvbevidste ud af det her og har fået det ud af det, at det danske mindretal er kommet på det tyske landkort.

engberg@kristeligt-dagblad.dk