Illegale migranter er kommet for at blive i Europa

Næsten fem millioner illegale indvandrere opholdt sig formentlig i Europa i 2017, viser ny undersøgelse. Så længe der er udsigt til et bedre liv i Europa, vil mennesker fortsætte med at komme, mener migrationsforsker

"I Europa har vi et billede af, at alle verdens migranter ønsker sig herop, men virkeligheden er langt mere sammensat. Hvis man ser bort fra dem, der kommer på grund af krig og konflikt, så er udviklingen i høj grad dikteret af, hvor pengene er," fortæller Sine Plambech, migrationsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
"I Europa har vi et billede af, at alle verdens migranter ønsker sig herop, men virkeligheden er langt mere sammensat. Hvis man ser bort fra dem, der kommer på grund af krig og konflikt, så er udviklingen i høj grad dikteret af, hvor pengene er," fortæller Sine Plambech, migrationsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Mellem 3,9 millioner og 4,8 millioner illegale migranter befandt sig i Europa i 2017. Det konkluderer den uafhængige amerikanske tænketank Pew Research Center i en netop offentliggjort undersøgelse.

Kortlægningen, der er den mest omfattende i 10 år og den første af sin slags siden migrantstrømmen i 2015, bekræfter, at der fra 2014 er sket en stigning i antallet af migranter, der opholder sig illegalt i Europa.

”Vores undersøgelse viser, at udviklingen toppede i 2016, mens der skete et fald året efter. Det hænger blandt andet sammen med, at flere havde fået deres asylsag behandlet, og at færre mennesker søgte mod Europa,” siger Phillip Connor, seniorforsker ved Pew.

Ifølge asyl- og migrationsekspert Morten Lisborg rejser de nye tal ikke desto mindre flere alvorlige spørgsmål:

”Først og fremmest har migranterne ingen retssikkerhed. Vi står med en stor gruppe mennesker, der står uden for systemet og risikerer at blive udnyttet på forskellige måder. Dernæst vidner tallene om, at der er nogle overordnede dysfunktionaliteter i det europæiske asylsystem. Ikke mindst hvad angår udrejser, hvor rigtig mange afviste asylansøgere ikke bliver udsendt,” siger Morten Lisborg, der er medejer af firmaet Migration Management Advice, som blandt andet har rådgivet Socialdemokratiet i asylpolitiske spørgsmål.

”EU-Kommissionen estimerede i 2017, at der boede op mod en million afviste asylansøgere i Europa, og allerede dengang sagde Kommissionen, at nu skulle systemet effektiveres. Men det er ikke lykkedes endnu. Og i sidste uge kom det eksempelvis frem, at alene fra udrejse-center Kærshovedgård er 419 af 653 afviste asylansøgere forsvundet siden 2016. Det siger jo en del,” siger han.

Men den nye undersøgelse fra Pew medregner ikke bare personer, der har fået afslag eller venter på at få deres asylsag behandlet.

Tallene, der stammer fra de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein, Schweiz og Norge, inkluderer også arbejdsmigranter og folk, hvis visum er udløbet. En lille overvægt af migranterne er mænd, og næsten to tredjedele er under 35 år. 56 procent havde opholdt sig i Europa under fem år, da undersøgelsen blev foretaget.

Ifølge Morten Lisborg, der tidligere har arbejdet for FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er der ikke grund til at tro, at tallene ser markant anderledes ud i dag end i 2017.

Samtidig understreger han, at man er nødt til at forholde sig nuanceret til gruppen, fordi migranternes situation ofte er væsensforskellig, afhængigt af hvor de kommer fra.

Fokuserer man alene på dem, der er rejst til Europa for at arbejde, er der dog ingen tvivl om, at mange lever en kummerlig tilværelse, siger Sine Plambech, migrationsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

”De døde vietnamesere i Storbritannien er et eksempel på, at livet som illegal er enormt farligt. Og selvom du overlever rejsen og får et job i landbruget eller i rengøringsbranchen eller som prostitueret, vil du næsten altid kunne blive udnyttet i en eller anden grad,” siger hun.

”Derudover lever du i evig frygt. Bliver du taget af politiet, risikerer du at blive deporteret, så du er tvunget til at leve som usynlig. Og så er det voldsomt stressende og usikkert hele tiden at være tvunget til at indgå aftaler med en slags mennesker, man normalt ikke indgår aftaler med – både i forhold til arbejde, bolig, sundhed og så videre. Siden migrationskrisen i 2015 er man i endnu højere grad en del af et globalt katten efter musen-spil, hvor frygten hele tiden følger dig i jagten på en bedre tilværelse.”

Dette til trods tegner fremtiden i det forjættede Europa ofte mere lys end derhjemme, fortæller Sine Plambech.

”Det var også derfor, at vietnameserne i lastbilen drog mod England, og derfor, at folk risikerer livet på Middelhavet. I landbruget i Italien er der trods alt stadig flere penge end der, hvor migranterne kommer fra. Oveni gør presset fra familierne i hjemlandet ofte, at folk ikke føler, de kan tillade sig at vende hjem,” siger seniorforskeren.

Alligevel er der faktisk tegn på, at flere migranter begynder at søge nye steder hen. Sine Plambech har blandt andet lavet feltarbejde blandt vestafrikanske migranter på Istedgade i København og i landbruget i Italien. Og flere steder hører hun om, at det bliver sværere og sværere at tjene penge.

”I Europa har vi et billede af, at alle verdens migranter ønsker sig herop, men virkeligheden er langt mere sammensat. Hvis man ser bort fra dem, der kommer på grund af krig og konflikt, så er udviklingen i høj grad dikteret af, hvor pengene er. Når middelklassen vokser i Dubai eller Kina, og der skabes jobs dér, så tager folk derhen. Flere og flere vestafrikanere bliver barnepiger i Mellemøsten, og en del nigerianske kvinder sælger nu sex i Bangkok,” fortæller hun og påpeger, at migrationsstrømmene konstant forandrer sig.

Uanset om udviklingen vender, er der fra flere sider et ønske om at nedbringe antallet af illegale migranter. Når det kommer til de afviste asylansøgere, kan man forsøge at effektivisere og harmonere hjemsendelsessystemet på europæisk plan, så dem, der får afslag, i højere grad sendes tilbage.

”Først og fremmest vil man jo meget gerne undgå tvangsudsendelser, da det er en forfærdelig ting. Men man er samtidig nødt til at finde ud af, hvordan afgørelser i et retssamfund rent faktisk kan effektueres. Og hvis man sørger for, at udsendelsessystemet fungerer, vil flere givetvis tage imod frivillige hjemsendelser med økonomisk støtte,” siger Morten Lisborg.

Vil man derimod forsøge at forhindre folk i overhovedet at sætte fod på kontinentet, ligger øget grænsekontrol ifølge flere stemmer i den politiske debat lige for. Men grænsekontrollen har nogle omkostninger, man i så fald bør være bevidst om, siger Sine Plambech.

”Vi ved, at når man øger grænsekontrollen, bliver rejsen farligere for migranterne. Flere vil simpelthen dø, for de stopper ikke med at forsøge at komme. Og så skal man også huske, at en del jo er blevet i Europa efter deres visums udløb, og dem får man jo ikke fat i ved en grænsepost,” siger seniorforskeren.

”Omvendt er der jo også nogen, der foreslår, at det skal være lettere at migrere og få arbejde legalt. Men det er en politisk meget varm kartoffel. Faktum er bare, at mennesker ikke ville krydse Middelhavet, hvis ikke der trods alt stadig var arbejde at få i Europa. Håbet om et bedre liv og efterspørgslen på arbejdskraft er simpelthen en meget stærk kombination.”