Prøv avisen
Interview

Imam: Muhammed-tegninger blev en sejr for islam

"Folk har ingen ret til at angribe og skade en religion. Enhver religion har en rød linje, som man ikke skal krydse. Det må stå over ethvert hensyn til folks frihedsfølelse,” siger Ekrima Sabri, Jerusalems forhenværende stormufti, der med 10 års afstand fortsat mener, at vreden over Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var helt berettiget, og at krisen var et resultat af Vestens manglende respekt for religion. - Foto: Nikolaj Krak

I dag har andre problemer i Mellemøsten overskygget sagen om de danske Muhammed-tegninger. Men de er ikke glemt, og bliver de genoptrykt, vil en ny krise bryde ud, lyder det fra den tidligere stormufti over Jerusalem

Da Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. september 2005 trykte 12 karikaturtegninger af den muslimske profet Muhammed, var det et forsøg på at skade islam.

Men resultatet blev det stik modsatte. Sådan ser billedet i hvert fald ud, når man ser det igennem Ekrima Sabris briller, imam og tidligere stormufti over Jerusalem.

”Det var en meget trist sag, men i sidste ende vandt muslimer på de tegninger. De betød, at folk i Vesten begyndte at interessere sig for islam og profeten. Der opstod en vækkelse, hvor folk ikke bare begyndte at læse om profeten, men også kom til at tro på islam. Samtidig blev mange unge muslimer så vrede, at de efterfølgende begyndte at tage deres religion meget mere alvorligt,” siger Ekrima Sabri.

I disse dage er det 10 år siden, at Morgenavisen Jyllands-Posten bragte tegningerne, der sendte Danmark ud i en historisk krise. I flere måneder efter sydede den arabiske verden af vrede protester med brændende Dannebrog og råb om død over danskere.

Danske varer blev boykottet i store dele af Mellemøsten, og adskillige ambassader og kontorer blev brændt ned.

Det var en tid præget af diplomatiske møder og lange rækker af interviews og pressemøder, husker Ekrima Sabri.

Også Kristeligt Dagblad talte dengang med det religiøse overhoved for Jerusalem, der med sin centrale placering ved al-Aqsa-moskéen, islams tredjevigtigste helligdom, havde indflydelse, der strakte sig længere ud end bare de palæstinensiske områder.

Dengang krævede han, at den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), skulle gå af.

Kristeligt Dagblad har besøgt den nu pensionerede stormufti igen for at høre, hvordan han i dag på 10 års afstand ser konflikten.

I sin lejlighed i et etagebyggeri på toppen af Oliebjerget med en panoramisk udsigt over Jerusalem understreger den aldrende, krumryggede mand, at han generelt ser krisen som et resultat af Vestens misforståede syn på frihed og manglende respekt for reli-gion. Det var dog især den danske regerings håndtering af situationen, der forværrede vreden, understreger han:

”Regeringen stod på journalisternes side og forsvarede dem. Det var en vigtig grund til, at omfanget af krisen blev så stort.”

Ekrima Sabri mener stadig, at det var uforståeligt, at regeringen ikke undskyldte og efterfølgende forbød aviser at trykke den slags tegninger.

”De danske politikere betragtede tegningerne som en slags læserbrev og sagde, at man ikke kunne sætte begrænsninger for folks ytringsfrihed. Det, mener jeg, er helt forkert. Selvfølgelig er folk frie til at sige, hvad de mener, men man skal først og fremmest respektere religionen. Det er helt fundamentalt,” siger han.

Morgenavisen Jyllands-Posten udskrev tegnekonkurrencen, fordi flere mente, at ytrings-friheden var under pres fra islamiske grupper. Viste hele konflikten ikke, at avisen havde ret i, at ytringsfriheden er truet?

”Det vil der i så fald ikke være noget galt i. Frihed har altid grænser. Hvis du er ryger og skal ud at flyve, får du heller ikke lov at tænde en cigaret på flyet. Det er også et indgreb i ens frihed. På samme måde er det med ytringsfriheden. Folk har ingen ret til at angribe og skade en religion. Enhver religion har en rød linje, som man ikke skal krydse. Det må stå over ethvert hensyn til folks frihedsfølelse,” siger han.

Anders Fogh Rasmussen udtalte dengang, at det var den værste udenrigspolitiske krise, Danmark havde stået i siden Anden Verdenskrig. At nogle tegninger i en avis i et lille land som Danmark kunne vække den muslimske verdens vrede, kan stadig virke svært at forstå.

Men ifølge Ekrima Sabri er sådan en tanke et udtryk for, at man ikke har fanget dybden i de følelser, der er blandt muslimer for Muhammed.

”Konflikten står for mig som et klart tegn på, at muslimer elsker profeten Muhammed højt og er meget loyale mod deres tro. Efterfølgende er det også gået op for Vesten, hvor meget profeten betyder. Muslimer elsker Muhammed langt højere, end folk i Vesten elsker Jesus. Hvis man havde forstået dette til fulde, tror jeg ikke på, man ville have bragt tegningerne,” siger han.

Op til krisen i februar 2006 var en delegation af danske imamer rejst rundt i Mellemøsten for at vise tegningerne og skabe opmærksomhed om, hvad der foregik i Danmark.

Senere kom det frem, at delegationen også havde haft tegninger med, der aldrig havde været bragt.

Samtidig blev der jævnligt sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt mange af de demonstranter, der fyldte gaderne i de arabiske byer, havde set de danske karikaturtegninger og vidste, hvad de præcis demonstrerede imod.

Var der tale om en overreaktion fra muslimers side?

”Reaktionerne var både forståelige og fair. De afspejlede den oprigtige vrede, der var. Når først vreden når det folkelige niveau, kan den ikke stoppes eller kontrolleres. Nogle udtrykker deres vrede ved at råbe til demonstrationer, andre kan blive så vrede, at de sætter ild til en bil eller finder på at brænde den bygning ned, hvor avisen holder til. Når man trykker den slags tegninger, leger man med ilden,” siger Ekrima Sabri.

Ville det have været en rimelig reaktion, hvis nogen satte ild til Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion?

”Hvis nogen fik den idé, ville de alligevel ikke have spurgt mig til råds først,” lyder det med en mild kluklatter fra den pensionerede stormufti.

Men ville du have fordømt det?

”Nej, ingen fordømmelse,” siger han bestemt og holder sin flade hånd afvisende foran sig.

I dag vurderer han ikke længere, at der er en udpræget vrede i Mellemøsten mod Danmark. Det skyldes først og fremmest, at en række større og vigtigere sager har overtaget dagsordenen så som flygtningesituationen og krisen i Syrien.

Men karikaturtegningerne er ikke glemt, understreger han.

”Tegningerne ligger ikke længere væk i folks bevidsthed end, hvis avisen finder på at trykke dem igen, vil vi hurtigt kunne havne i præcis den samme krise,” siger han.