Prøv avisen

Immigranter krydser Gibraltarstrædet i små legetøjs-gummibåde

Siden fredag har den spanske havredningstjeneste samlet 195 afrikanske immigranter op i Gibraltarstrædet. Selvom Røde Kors medarbejdere stod klar i Tarifa til at yde førstehjælp, var en del af dem så udmattede af tørst, kulde og træthed, at de måtte indlægges på hospital i Algeciras, ligesom to højgravide kvinder. Foto: CARRASCO RAGEL Denmark

Næsten 200 sorte afrikanere er ankommet til Spaniens sydkyst på få dage, et par af dem i højgravid tilstand

Sulten kender som bekendt ikke til grænser. Det har de seneste dage givet flere eksempler på. Siden fredag har den spanske havredningstjeneste samlet 195 afrikanske immigranter op i Gibraltarstrædet.

De kom i flere grupper henover weekenden og mandag, men fælles for dem var, at de var sejlet ud fra Marokkos nordkyst i små legetøjs-gummibåde. I nogle af de oppustelige både, der er beregnet til, at børn kan plaske rundt i strandkanten, var der 10 personer.

Og det har gjort sejlturen endnu mere risikabel, at vinden har blæst med op til 70 kilometer i timen og bølgerne har været flere meter høje i de seneste dage. På den korteste strækning mellem Europa og Afrika er der kun 14 kilometer. Men de skrøbelige gummibåde var blæst langt udenfor ruten, og det var immigranterne selv, der ringede efter hjælp på deres mobiltelefoner. En af bådene med fem mænd og en kvinde ombord blev reddet af et handelsskib.

LÆS OGSÅ: Storbritannien truer med retsag

Selvom Røde Kors medarbejdere stod klar i Tarifa til at yde førstehjælp, var en del af dem så udmattede af tørst, kulde og træthed, at de måtte indlægges på hospital i Algeciras, ligesom to højgravide kvinder. Immigrantcentret i Tarifa har været lukket hele sommeren på grund af ombygning, og da det eneste andet center i Algeciras er helt fyldt op, måtte over 150 af de ankomne immigranter sendes til arresthuset i samme by.

Herfra vil de blive fordelt på andre centre i Andalusien, og her kan de så opholde sig i op til tre måneder, mens myndighederne forsøger at fastslå deres identitet. De fleste ankommer nemlig uden pas eller identitetspapirer, og de siger, at de kommer fra et land, hvor risikoen for deres liv er stor. Immigranterne kan kun sendes retur til de lande, Spanien har en tilbageleveringsaftale med, deriblandt Marokko og Senegal. Er der tale om et afrikansk land, hvor der er risiko for immigrantens liv, kan han/hun ikke sendes tilbage, men får mulighed for at søge asyl.

At immigranterne er begyndt at bruge små gummibåde i forsøget på at komme ind i det forjættede Europa, er et ret nyt fænomen. Tidligere sejlede de i store grupper, ofte op til 100 i samme træpram med påhængsmotor fra Marokkos vestkyst til de Kanariske Øer. Men for at spare de op til 1000 euro (7500 kroner), som mafiaerne i Marokko rask væk forlanger for en enkeltbillet i en træpram, er især de sorte afrikanere begyndt at tage turen i legetøjs-gummibåde, som kan købes for en brøkdel af det beløb.

Og desperationen kender ingen grænser. Nogle unge hægter sig fast under lastvogne eller gemmer sig endog under motorhjelmen på privatbiler. For nylig blev en ung mand fundet (næsten kvalt) i en kuffert, som et andet par transporterede i deres bagagerum. Og for et par måneder siden forsøgte en mand at krydse strædet ved at kravle op på bagenden af en flyvebåd.

Men selvom der er ankommet en fjerdedel flere immigranter til Spaniens kyster i de første seks måneder af 2013 sammenlignet med 2012, er det stadig kun få i forhold til de 16.400 bådimmigranter, der i løbet af kun én sommermåned i 2006 sejlede fra Afrika til de Kanariske Øer. Siden da er strømmen aftaget på grund af den økonomiske krise, der har gjort mulighederne for at finde arbejde i Spanien betydeligt dårligere.