Pandemiens konsekvenser indhenter Indien

På trods af en tidlig nedlukning slår indiske smittetal nu rekorder, mens økonomien styrer mod bunden. Indien er kommet i klemme mellem følgerne af den økonomiske og den helbredsmæssige coronakrise og befinder sig nu i et nærmest uløseligt dilemma om, hvad der skal prioriteres

En kvinde i New Delhi græder, mens hun ser på et billede af sin mand, som er bukket under for coronavirussen. – Foto: Adnan Abidi/Reuters/Ritzau Scanpix.
En kvinde i New Delhi græder, mens hun ser på et billede af sin mand, som er bukket under for coronavirussen. – Foto: Adnan Abidi/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hospitalerne i Indien er efterhånden så overfyldte, at lægerne må behandle deres patienter på gangene, mens folk, der fejler andet end covid-19, risikerer at blive afvist. Antallet af coronasmittede fortsætter med at stige, mens genåbningen af det indiske samfund stadig er i gang, og i går blev der med 90.632 smittetilfælde på én dag igen sat ny verdensrekord. Indien har dermed overhalet Brasilien som landet med næstflest coronatilfælde og har nu også kurs mod at overhale USA som det mest smitteramte land i verden.

Intet tyder på, at udviklingen kommer til at vende, og samtidig med at virussen spreder sig med hidtil uset fart, bliver de over 1,3 milliarder indere også konfronteret med en af de hidtil værste coronarelaterede økonomiske nedture globalt. Således meddelte indiske statistikmyndigheder forleden, at landets bruttonationalprodukt i årets andet kvartal er faldet med næsten 24 procent. Et voldsomt fald for et vækstland, der så sent som i 2018 var den hurtigst voksende økonomi i verden.

Priyanka Kishore, der er ansvarlig for Indien og Sydøstasien ved analyseinstituttet Oxford Economis, mener, at nedgangen skyldes den voldsomme nedlukning af samfundet, som Indien indførte den 24. marts for at få bugt med coronavirussen.

”Det bekræfter, hvad vi har sagt i lang tid. At Indiens nedlukning var en af de hårdeste, og at den har haft en voldsom pris, som vi nu ser konsekvenserne af,” siger hun til erhvervsavisen Financial Times.

Indien stod bag en af de mest konsekvente nedlukninger, da al offentlig transport og størstedelen af landets arbejdspladser blev lukket fra den ene dag til den anden og håndhævet med hård hånd af politiet. Utallige virksomheder gik nedenom og hjem, og det anslås, at omkring 140 millioner indere er blevet arbejdsløse som følge deraf.

Tanken bag den strenge nedlukning var som i mange andre lande at bremse smittespredningen ved at acceptere en kortsigtet økonomisk nedgang. Men det gik ikke som planlagt, og Indien står nu ansigt til ansigt med både de helbredsmæssige og de økonomiske følgevirkninger ved pandemien i deres mest potente form.

”Indien er blevet ramt af en række tilbageslag, som selv pandemien taget i betragtning er unikke. (...) De ville muligvis have været i stand til at ride den økonomiske storm af, hvis ikke også smittetallene eksploderede på samme tid,” skriver klummeskribent Mihir Sharma for Bloomberg News.

Den pludselig nedlukning af det indiske samfund så ellers ud til at have virket, da smittetallet længe var lavt. Men i takt med at nedlukningen trak i langdrag, tog desperationen over, og nedlukningen, der i sin strengeste form blot varede 21 dage, blev ophævet. Genåbningen af det indiske samfund blev for alvor indledt i slutningen af maj og fortsætter i dag ufortrødent.

Og selvom smittetallene stiger drastisk, ser Indiens premierminister, Narendra Modi, ikke ud til at ryste på hånden. Genåbningen af samfundet bliver nødt til at fortsætte, for man har simpelthen ikke råd til at lukke ned igen, forklarer Vish Viswanath, der forsker i indiske forhold ved Harvard Universitys skole for folkesundhed. Han mener, at det er utænkeligt, at nedlukningen af det indiske samfund kunne være fortsat længere, end den har gjort.

”Det er umuligt at holde et fattigt land med 1,3 milliarder indbyggere lukket for evigt. De fattige er afhængige af at arbejde hver dag, og det er dem, der lider mest, når landet er lukket,” siger han.

Vish Viswanath vurderer, at den pludselige genåbning sammenlagt med den høje befolkningstæthed har udgjort nærmest perfekte forhold for smittespredningen i Indien. Han er dog overbevist om, at Indien kan komme nogenlunde helskindet gennem krisen ved at bruge flere ressourcer på at teste og isolere de smittede.

Men ressourcerne er ved at slippe op. Priyanka Kishore fra Oxford Economics mener, at regeringen først og fremmest bør fokusere på at stabilisere økonomien. Hun efterspørger en mere håndfast finanspolitisk reaktion.

”Hvis man ønsker at kravle ud af et dybt hul, så kræver det meget mere støtte. Bolden er på regeringens banehalvdel,” siger hun til Financial Times.

Indien har dog allerede frigivet en støttepakke på 1673 milliarder kroner tilbage i maj, og om den har råd til at pumpe flere penge ud i samfundet, er i lyset af den pågående krise stærkt tvivlsomt. Det påpeger Amitendu Palit, der forsker på Institute of South Asian Studies ved National University of Singapore.

”Statens indtægter er lavere end nogensinde før. De bliver nødt til at bruge deres penge på at håndtere smittespredningen og udvikle en vaccine,” siger han til magasinet Fortune.