Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Indien kæmper stadig med det forbudte kastesystem

Optøjerne i weekenden brød ud, da medlemmer af jat-kasten demonstrerede i delstaten Haryana. Foto: Adnan Abidi/Reuters

19 personer blev dræbt og over 200 såret under kasteoptøjer i Indien i weekenden. Demonstrationerne vidner om, at det indiske kastesystem fortsat hænger ved, siger seniorforsker Stig Toft Madsen fra Nordisk Institut for Asienstudier

Kastesystemet blev officielt afskaffet for mere end 60 år siden. På hvilken måde er det fortsat en del af det indiske samfund?

"En af de væsentligste måder, hvor kastesystemet spiller en rolle, er reservations-systemet. Forfatningen fra 1950 har ikke afskaffet kastesystemet, men forbyder visse former for diskrimination og har lavet nogle positive særordninger for dem, der er blevet udnyttet og undertrykt på baggrund af deres kaste. Det vil sige, at staten øremærker uddannelsespladser og jobs i det offentlige. Det betyder, at man skal opdele befolkningen for at finde ud af, hvem der har ret til ordningerne."

Optøjerne i weekenden brød ud, da medlemmer af jat-kasten demonstrerede i delstaten Haryana. Hvorfor er de utilfredse?

"Der er konsensus om, at øremærkningen af jobs og uddannelsespladser gælder stammefolk og kasteløse dalitter. Men mellem de kasteløse og dem, som er længere oppe i hierarkiet og betegnes som ”forward caste”, er der en kæmpe gruppe kaster, som kaldes ”other backward classes” (OBC). Her lyder spørgsmålet, hvilke goder de skal have ret til at opnå. Konflikten med jat-kasten går ud på, at de vil have privile-gier som OBC. De fleste er bønder, men i Haryana er de den dominerende kaste. Hvis du spørger inderne, om jats skal have del i kvoterne, vil mange sige nej. Alligevel demonstrerer de, fordi der trods alt kun er et begrænset antal jobs i det offentlige, og mange har svært ved at finde arbejde og uddannelse og vil derfor gerne have adgang til kvotesystemet."

Hvorfor er kastesystemet så svært at komme af med?

"Med Indiens forfatning i 1950 blev man enig om, at det var nødvendigt med kvoteordninger. Idéen er, at de skal være midlertidige, og de skal fornyes hvert tiende år for at nivellere forskellene. Det er lighedstanken, at hvis man giver kvoteordninger, så bliver de historiske uligheder udlignet, så man får en ensartet befolkning og øger sammenhængskraften. Men der er aldrig nogen, der vil slippe det, de har fået, og de vil bibeholde deres kvoter. Der kan sagtens være folk, der skriver hidsige kommentarer til aviserne om, at nu må det snart få en ende, men der har ikke været noget seriøst forsøg på at afskaffe kvoterne og systemet."

Betyder det, at flere gerne vil betragtes som tilhørende de lavere grupper i det hierarkiske kastesystem for at få adgang til job- og uddannelseskvoterne?

"Indtil 1930'erne så ville Gud og hvermand hævde, at de stammede fra en høj kaste. I dag kan man til dels sige, at bøtten er vendt."