Indien og Pakistan blev til i en blodrus, der trækker spor

Uafhængigheden fra britisk kolonistyre endte for 70 år siden i en blodig skilsmisse mellem Indien og Pakistan. I dag er fokus især på de menneskelige omkostninger ved tragedien, siger forsker

I morgen er det 70 år siden, at Storbritannien forlod Britisk Indien som kolonimagt, Uafhængigheden blev ledsaget af en deling af den tidligere koloni i Indien og Pakistan. En deling, som både dengang og nu trak smertefulde spor. Delingen medførte en af de største folkevandringer i historien, næsten 12 millioner mennesker flygtede, og anslået en halv million døde. De to lande har siden haft et yderst anspændt forhold til hinanden og tre gange været i krig. - Foto:
I morgen er det 70 år siden, at Storbritannien forlod Britisk Indien som kolonimagt, Uafhængigheden blev ledsaget af en deling af den tidligere koloni i Indien og Pakistan. En deling, som både dengang og nu trak smertefulde spor. Delingen medførte en af de største folkevandringer i historien, næsten 12 millioner mennesker flygtede, og anslået en halv million døde. De to lande har siden haft et yderst anspændt forhold til hinanden og tre gange været i krig. - Foto:. Foto: Max Desfor.

Indien kan i morgen fejre, at landet for 70 år siden blev uafhængigt efter århundreders britisk kolonistyre. Glæden over uafhængigheden er dog ledsaget af sorg over den deling, der i 1947 førte til oprettelsen af de to nye stater Pakistan og Indien. Delingen udløste en blodrus, hvor hinduer og muslimer gik til angreb på hinanden, og millioner af mennesker blev sendt på flugt. Tragedien trækker spor helt op til i dag, hvor de to lande stadig lever i et yderst anspændt forhold.

”Uafhængigheden og delingen er tæt forbundne og kan ikke skilles ad. I Indien har man altid fejret uafhængigheden, men de seneste 20 år har der været mere fokus på delingen. Den har altid været en tragedie, men så smertefuld, at man ikke tidligere talte om den. Først da man fejrede 50-årsjubilæet, begyndte man at fokusere på delingen, og hvis man læser de indiske aviser i dag, skriver de alle om den,” siger Ravinder Kaur, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Ifølge Ravinder Kaur, der selv er født og opvokset i den indiske hovedstad, New Delhi, har der i de senere år især været fokus på de menneskelige omkostninger ved delingen.

”Mens historien om delingen tidligere mest handlede om storpolitik og ledere som Nehru og Jinnah (Indiens og Pakistans første ledere, red.), er der i dag fokus på almindelige mennesker. Det skabte en af de største folkevandringer i historien, næsten 12 millioner mennesker flygtede, og anslået en halv million døde,” siger hun, men understreger, at ingen kender de faktiske tal.

”Efter 70 år er de sidste generationer, der oplevede delingen, ved at være væk, og derfor er det vigtigt at få de menneskelige historier frem,” mener Ravinder Kaur, der selv har bidraget med bogen ”Since 1947. Partition Narratives among Punjabi Migrants of Delhi”.

I bogen fortæller hun historien om hinduer og sikher, der flygtede fra Punjab til Delhi efter 1947.

”Der er kommet mange nye vinkler på de menneskelige omkostninger ved delingen. For eksempel den seksuelle vold mod kvinder, der blev voldtaget og bortført til henholdsvis Indien eller Pakistan. Det er ikke tidligere blevet diskuteret, fordi det var så skamfuldt, men i de senere år er man begyndt at se på, hvad der skete. Kvinder er altid blevet set som samfundets ejendom, så hvis en gruppe muslimer eller hinduer angreb en landsby, begik de også overgreb mod landsbyens kvinder. Det er en vigtig erkendelse, for det viser, hvordan kvinder betragtes som nogens ejendom,” siger hun.

Det patriarkalske syn på kvinder fik også betydning for, hvordan det gik de kvinder, der havde været udsat for overgrebene:

”Mange kvinder måtte opgive de børn, de fik, som følge af voldtægterne. Der var også de bortførte kvinder, der efter delingen skulle bringes tilbage til enten Indien eller Pakistan. Der blev oprettet hele agenturer til at ordne det, men der kommer stadig historier om børn, der finder deres mor på den anden side af grænsen efter alle disse år,” siger Ravinder Kaur.

”Det har betydning for, hvordan vi husker historien, og derfor er det et vigtigt skridt at se på, hvad der skete, og hvad den menneskelige oplevelse af tragedien var. Men det er også vanskeligt at se i øjnene, og især voldtægter er et tabubelagt emne,” siger Ravinder Kaur, der peger på, hvordan den blodige deling stadig præger det konfliktfyldte forhold mellem Indien og Pakistan.