Tåregas på gaderne og i universitetsbygninger. Politimænd, der slår på ubevæbnede demonstranter med store pinde i Indiens hovedstad, New Delhi, eller åbner ild mod demonstranter i den nordøstlige del af landet med flere omkomne til følge. Det er voldsomme billeder, der er gået verden rundt de seneste dage. Grunden til de voldelige sammenstød mellem især muslimske demonstranter og politiet er en ny, omstridt lov om statsborgerskab, som Indiens højesteret i går udskød at tage stilling til.
Hvis loven overlever i højesteret, bliver det nemmere for ikke-muslimske flygtninge fra Bangladesh, Pakistan og Afghanistan at få statsborgerskab i Indien. Muslimske flygtninge får ikke samme fordel. Da loven den 9. december delvist blev stemt igennem parlamentet, skrev premierminister Narendra Modi på Twitter:
”Glad for at det indiske underhus har stemt for statsborgerskabsloven efter en rig og omfangsrig debat. Loven er på linje med Indiens århundreder gamle tradition for assimilering og tro på humanitære værdier.”
Omvendt mener kritikere, at loven er ét ud af flere politiske tiltag, der diskriminerer Indiens godt 190 millioner muslimer. Modis hindunationalistiske parti har i forvejen anholdt tusinder af muslimer i Kashmir og inddraget delstatens autonomi. Og senest har Modi-regeringen indført en statsborgerskabstest i den nordøstlige delstat Assam, der potentielt kan gøre to millioner mennesker, hvoraf flest er muslimer, statsløse.
Ravinder Kaur, der har forsket i Indien og er centerleder ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, mener, at loven vil ramme skævt.
”Når Modi-regeringen siger, at muslimer ikke behøver beskyttelse i muslimske lande, så er det ikke rigtigt. Bare se på diskriminationen af shia-muslimske grupper i nogle lande med sunni-muslimske flertal,” siger hun.
Stig Toft Madsen, der er seniorforsker på nordisk institut for asienstudier på Københavns Universitet, er ikke overrasket over, at Indien har vedtaget den nye lov.
”I Modi-regeringens ideologiske tankesæt er rigtige indere hinduer, sikher eller tilknyttet en anden religion, der udspringer fra Indien. Muslimer ses ikke som rigtige indere, for de vil i sidste ende være mere loyale over for Mekka end over for Moder Indien,” siger han.
Uroen i Assam handler dog også om, at delstaten ikke vil åbne for kristen og buddhistisk migration fra nabolandene, sådan som loven lægger op til.
”De er ligeglade med, om det er muslimer, hinduer, eller hvad det er. De vil bare ikke have migranter,” siger Stig Toft Madsen.
Ifølge Ravinder Kaur har loven også mødt kritik blandt indiske studerende og akademikere, fordi den udfordrer sekularismen.
”Loven sætter spørgsmålstegn ved, om Indien kan blive ved med at sige, det er sekulært, når der samtidig gøres forskel på mennesker på baggrund af deres religion – det er det grundlæggende spørgsmål,” siger hun.
Spliden mellem hinduer og muslimer i Indien kan dog også tolkes som en del af en større tendens i verden, hvor etniske og religiøse grupper søger indad.
”Indiens hindu-regering vil tage sig af det hinduistiske flertal – ikke det muslimske. Sådan en bevægelse kan man for eksempel også se i nogle østeuropæiske lande, hvor man er helt åben omkring, at man ikke vil have flygtninge,” siger Stig Toft Madsen og tilføjer, at Modi-regeringen vil fortsætte den hårde linje over for muslimer, men at det kan være, at højesteret vil stoppe loven.
Behandlingen af statsborgerskabsloven er blevet udsat til den 22. januar.