Prøv avisen

Indiens kaster er et vilkår i hverdagen

Indiske kasteløse kvinder deltager i en konference for "dalitter." Foto: Vishal Bhatnagar/NurPhoto

En lang række lande verden har en form for kastesystem. Systemet er mest udbredt i Indien, som også huser det største antal kasteløse

Efter tsunamien 2. juledag i 2006 måtte nogle af de indiske nødhjælpsorganisationer oprette flere uddelingssteder for nødhjælp i de ramte fiskerbyer langs landets østkyst. Fiskerne brokkede sig ganske enkelt så meget over, at de kasteløse – dalitterne – kom ind for at stå i kø i deres del af landsbyen, at organisationerne valgte at åbne et ekstra udleveringssted i dalitternes eget område for at være sikre på, at de fik den hjælp, de havde brug for.

Det er 10 år siden, at tsunamien fandt sted, men et årti er ingenting i den langsommelige proces med at udrydde skellene mellem de forskellige indiske kaster.

Flertallet af den indiske befolkning accepterer og støtter tanken om, at mennesker afhængig af deres fødsel og familiebaggrund er velegnet til at varetage bestemte opgaver i samfundet.

”Indien befinder sig ikke i en tidslomme. Kastesystemet har forandret sig undervejs, men der er altid nogen, der har fordel af ulighed,” siger Niels Brimnes, lektor i historie ved Aarhus Universitet med speciale i Indien.

Kastesystemet opdeler mennesker i sociale grupper (kaster), hvor ens fødsel og familiebaggrund afgør, hvilken samfundsmæssig status og rettigheder man har. Det udspringer i det sydlige Asien fra hinduismen, men det har spredt sig til muslimske, buddhistiske og kristne samfund.

Det indiske kastesystem opdeler samfundet i fire grupper: Brahminerne (præsterne), der underviser i hindusime og efterlever den; kashatryia (krigere), der ofte besidder høje stillinger inden for hæren, politi og erhvervsliv; vanniyar (håndværkere og handelsfolk) og endelig sudra (bønder, fiskere, daglejere og tjenere).

De underste i det sociale hierarki er de ”kasteløse”, som bliver betragtet som mindreværdige og urene og derfor rummer en fare for at ”forurene” andre kaster. Derfor har de fået tilnavnet ”de urørlige”, som i praksis betyder, at andre kaster så vidt muligt forsøger at undgå dem både privat og offentligt. Man kan ikke spise mad, de har rørt ved, eller drikke af samme brønd. Det er de kasteløse, der tager sig af at gøre lig i stand, ordner vasketøj og samler affald sammen, også latrinært.

Aktive og politisk bevidste kasteløse har indført begrebet ”dalitter”, der betyder det ødelagte folk. Det er nu det officielle ord i Indien for kasteløse.

Indien er det land, hvor kastediskrimination rammer flest mennesker, men det er ikke det eneste land i verden med kaster.

De findes også i det øvrige sydlige Asien, især Nepal, Pakistan, Bangladesh og Japan, men også i Yemen og visse afrikanske lande. Desuden opretholdes kastesystemet i lande med store indiske indvandrersamfund, især Storbritannien.

Der findes omkring 260 millioner kasteløse i verden, heraf 200 millioner i Indien.