Prøv avisen

Indiens økonomiske vækst giver medvind til landets guruer

Den voldtægtsdømte Gurmeet Ram Rahim Singh. Foto: Tsering Topgyal/AP/ritzau

Den voldtægtsdømte Gurmeet Ram Rahim Singh er blot en af Indiens titusinder af guruer. Guruerne, hvis rolle er at være åndelige vejledere, trives som aldrig før i det turbulente land

Roen var i går stort set vendt tilbage i de to indiske delstater Haryana og Punjab efter voldsomme uroligheder i fredags, som kostede 38 mennesker livet, da titusinder tilhængere af guru Gurmeet Ram Rahim Singh gik på gaden for at demonstrere mod en forventet fængselsdom for voldtægt.

Militæret er stadig i alarmberedskab, men der er kun udgangsforbud få steder, og ifølge myndighederne er områderne fredelige.

De heftige protester over myndighedernes behandling af Gurmeet Ram Rahim Singh – han fik i mandags 20 års fængsel – afspejler den stigende indflydelse, som guruerne har fået på det indiske samfund. Der har altid været guruer i Indien, men dels er deres antal mangedoblet de seneste årtier, dels er deres rolle for manges vedkommende udvidet fra primært at give åndelig vejledning og hjælp til at levere serviceydelser som skoler og sygehuse.

”Det er en branche i vækst. De spirituelle entreprenører har fået vind i sejlene, fordi de kan levere en række serviceydelser til deres tilhængere, og det er jo en åben branche, hvor alle kan forsøge sig,” siger Stig Toft Madsen, seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier med speciale i Indien.

Han peger på, at guruerne i stigende grad indgår alliancer med de politiske partier og erhvervslivet – eller omvendt – som sikrer førstnævnte adgang til penge og ressourcer og sidstnævnte adgang til millioner af lyttende indere. Især regerings- partiet, det nationalistiske hinduparti BJP, har været meget aktivt med hensyn til at opdyrke forbindelser til guruer og templer.

”Man fedter for de lokale guruer og præster, og det giver nogle gange politisk bonus,” siger Stig Toft Madsen.

Guruen har altid været en central person i det indiske samfund, især inden for hinduismen, men også i andre trossamfund. I modsætning til templernes præster er guruerne ikke formelt skolet, og de er ikke knyttet til et særligt tempel. De danner derimod deres egen organisation eller retning på tværs af templerne, ofte med tilknytning til en ashram, et meditationsrefugium, hvor deres tilhængere kan komme og modtage åndelig vejledning eller anden form for hjælp.

”Du kan blive guru ad mange veje – ved at arve titlen, blive udpeget eller vække opsigt gennem dine taler. Men selve betegnelsen dækker over en person med et vist spirituelt niveau. Dine tilhængere skal opfatte dig som en, der har kontakt til den transcendentale verden. Du skal udvise nogle specifikke evner,” siger Marianne Qvortrup Fibiger, ph.d. og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor hun særligt arbejder med Indien og hinduisme.

Forskellige guruer appellerer til forskellige befolkningsgrupper. Ofte har en landsby en guru knyttet til sig, som ikke blot varetager kontakten med det guddommelige, men også kan sørge for skolegang og sygehusophold, sådan som det også er tilfældet med den nu voldtægtsdømte guru Singh.

Men guru-institutionen passer lige så godt til Indiens voksende sekulære middel- og overklasse, siger Marianne Qvortrup Fibiger.

”Guru-traditionen matcher også godt med individualismen og opfyldelsen af egne behov. Her ses guruen som en spirituel fødselshjælper, der kan sætte en erkendelsesproces i gang,” siger hun.

På samme måde kan guruen være med til at ”fyre op” under fattige inderes ambitioner om at få del i den vækst og velstand, som landet overordnet oplever, mener Stig Toft Madsen. Han henviser til Ram Rahim Singh som et typisk eksempel på en guru, der med sin flamboyante stil inspirerer sine angiveligt omkring 50 millioner tilhængere til at tro og håbe, at de også snart vil blive store kanoner på motorcykler.

”Der findes givetvis stadig helt gammeldags guruer, der kun tænker på det spirituelle, men mange af nutidens guruer skal ikke blot kunne give åndelig vejledning. De skal også kunne optræde som filmstjerner og musikere, kunne skaffe skoler og klinikker. De er ikke begyndt at bygge fabrikker endnu, men hvem ved,” siger han.