Hvorfor ser vi denne folkelige protest vendt mod forslag til nye landbrugslove, der som det overordnede formål har at modernisere landbruget og sikre folk en højere indtjening?
Fordi befolkningen ude på landet ikke tror på de løfter, regeringen har givet dem; at landmændene inden for få år skulle kunne fordoble deres indtægt. Alle – også bøndernes fagforeninger – erkender, at der er problemer i landbruget med for små jordlodder og deraf meget lav indtjening. Men disse lovforslag, der vil privatisere landbrugssektoren, mener landmændenes organisationer, vil være dødsstødet for mange af de fattige bønder.
Det er ikke første gang, at premierminister Narendra Modis regering er på banen med love, der vil gribe ind i folks liv. Hvorfor går det tilsyneladende ikke så glat denne gang?
Indtil nu har regeringen haft let spil, fordi oppositionen er utroligt svag og nærmest ikke-eksisterende. Men denne gang er det folkets stemme, der taler, og det har altså resulteret i den største folkelige protest i årtier. Det startede med bondeprotester, men også mange fra arbejderklassen har vendt sig mod regeringen på grund af nye reguleringer af arbejdsmarkedet.
Det ser ud til, at protestbevægelsen har en rimelig opbakning i befolkningen. Hvad er forklaringen?
Utilfredsheden med regeringen har spredt sig på en måde, som nok er kommet bag på de fleste. Én ting er forslag til kontroversielle reformer af både landbrug og arbejdsmarked, men nu har vi også set, hvordan regeringen i perioder har lukket ned for internettet, og det er mange virkelig blevet rasende over. Ganske vist har der før været demonstrationer mod regeringen, men det har ofte været med udgangspunkt i religiøse spørgsmål. Denne gang er protestbevægelsen meget stærkere, fordi den går på tværs af religioner og kaster – sådan en modstand har Narendra Modi og hans regering ikke oplevet før.
Tusindvis af landmænd fra de nordlige delstater har slået lejr omkring hovedstaden siden november – hvor længe kan de holde ud?
Fagforeningerne siger, at de ikke har tænkt sig at give op, før de tre lovforslag er taget helt af bordet. Og jeg tror også, de har styrke nok til det, selvom flere indiske medier har antydet, at protestbevægelsen er ved at miste momentum. Nu har fagforeningerne indført et rotationssystem, så de kan skiftes til at opretholde blokaderne. Og der bliver også kørt friske forsyninger af mad og vand ind til lejrene, så jeg tror, de kan holde ud længe endnu.
Men premierminister Modi har jo indbudt landmændenes organisationer til forhandlinger igen og igen – hvorfor vil de ikke finde en løsning?
I løbet af de sidste par måneder har der været over 10 forhandlingsrunder, men de har ikke ført nogen vegne. I håb om at nå frem til et kompromis havde regeringen i december foreslået nogle tilføjelser til lovpakken, som skulle lægge et loft over de private firmaers indtjening på handel med landbrugsvarer, men det blev afvist af fagforeningerne som ”useriøst”. De vil ikke have nogen lappeløsninger, men de tre love trukket helt tilbage.