Indtil videre er alle Putins 'røde linjer' blevet overskredet: Har Rusland mistet evnen til at skræmme?

Med beslutningen om at levere kampvogne til Ukraine har Vesten krydset endnu en af præsident Putins røde linjer. Men hvad gør Rusland?

Ruslands har reageret med vrede og nye trusler på Vesten og Natos beslutning om at sende moderne kampvogne til Ukraine
Ruslands har reageret med vrede og nye trusler på Vesten og Natos beslutning om at sende moderne kampvogne til Ukraine. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix.

Mens Rusland, efter alt at dømme, forbereder en forårsoffensiv i Ukraine, ser ledelsen i Kyiv frem til at modtage den første forsendelse af moderne kampvogne fra blandt andet USA og Tyskland. Ruslands officielle reaktion på beslutningen er vrede og nye trusler. Måske et tegn på afmagt, efter endnu en rød linje er blevet overskredet. Måske et skridt i retning af en farlig og uforudsigelig optrapning i det psykologiske drama om krigens røde linjer. 

"Vi sender flere og flere signaler om, at nogle røde linjer selvfølgelig er blevet overskredet, men måske er de mest røde af dem endnu ikke krydset,” lyder det ifølge bureauet Tass fra Ruslands vicerepræsentant til FN Dmitry Polyansky. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Han trumfer sin bemærkning med en trussel og tilføjer, at “når man har med en atommagt som Rusland at gøre, så skal man (Vesten red.) forberede sig på alle scenarier.”

Samtidig antyder Dmitry Peskov, talsmand for Ruslands præsident Vladimir Putin, i en pressemeddelelse, at alle de lande, der leverer avancerede våben gør sig selv til en del af krigen. Og dermed også til mål for Rusland.  

"Der er konstant udtalelser fra europæiske hovedstæder og fra Washington om, at leveringen af forskellige våbensystemer, herunder kampvogne, til Ukraine på ingen måde betyder, at disse lande eller Nato bliver involveret i de fjendtligheder, der finder sted i Ukraine. Vi er kategorisk uenige,” siger Dmitry Peskov. 

Martin Van Creveld, anerkendt israelsk militærhistoriker og forfatter, er af den tolkning, at Ruslands præsident Vladimir Putin ikke har læst sine europæiske modstandere godt nok. 

“Kort sagt er røde linjer en trussel og et forsøg på at skræmme. Sådan har det været i de sidste 10.000 års krigsførelse. I forbindelse med krigen i Ukraine er Vladimir Putins røde linjer blevet overskredet, indtil videre,” siger Martin van Creveld. 

Han advarer dog mod, at gøre denne udvikling til et permanent faktum. For røde linjer flyttes, og nogle røde linjer er rødere end andre. 

Martin van Creveld mener, at røde linjer nogle gange bruges i flæng, uden større geopolitiske overvejelser af den enkelte politiker. Andre gange er de et resultat af en dyb analyse baseret på efterretninger og strategisk tænkning. Men i sidste ende er fastsættelsen af røde linjer, ifølge Martin van Creveld et nervepirrende spil om, hvem der blinker først.

Han bruger det engelske udtryk "brinkmanship”, en udenrigspolitisk praksis, hvor parter tvinger hinanden på tærsklen til konfrontation for at opnå en bedre forhandlingsposition. Men hans pointe er, at selvom røde linjer i nogle tilfælde kan være resultat af mange års forberedelser, så opnår man ikke altid det ønskede resultat ved at bruge dem. 

Som da USA's præsident Barack Obama i 2012 erklærede brug af kemiske våben i den syriske borgerkrig for en rød linje. Året efter dræbte det syriske regime tusinder af civile i et nervegas-angreb. Alligevel undlod USA at blande sig direkte i krigen, og to år senere gik Rusland aktivt ind i krigen og hjalp det syriske regime med at sejre. 

Martin van Creveld var selv 16 år, da Cubakrisen udfoldede sig, og verden dengang stod på tærsklen til en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen. 

“Det var virkelig skræmmende dengang. Og det er det også i dag. Krigen i Ukraine er et meget farligt spil,” siger han og antyder, at Rusland stadig kan optrappe konflikten.

Eksempelvis med flere trusler om atomkrig. En atomprøvesprængning, eller total ødelæggelse af Ukraines infrastruktur. 

I en kommentar i The New York Times opfordrer Nigel Gould-Davies, seniorforsker i tænketanken International Institute for Strategic Studies i London, de vestlige lande til at se bort fra Ruslands røde linjer. 

"Røde linjer" indebærer, at der er definerede grænser for de handlinger, en stat – i dette tilfælde Rusland – er parat til at acceptere fra andre. Ruslands røde linjer sætter således grænser for vestlige handlinger,” skriver han og argumenterer, at det bør være stik modsat. 

“At signalere ensidig tilbageholdenhed er at give en utvungen indrømmelse. Det opmuntrer Rusland til at forsøge at pålægge yderligere begrænsninger (røde linjer red.) – hvilket gør krigen mere, ikke mindre, risikabel,” skriver Nigel Gould-Davies.