Ernst-Reuter-Skolen i bydelen Wedding i Berlin gik på juleferie med en kedelig nyhed til den tyske offentlighed.
Kort før ferien blev en 18-årig jødisk gymnasieelev truet af sine klassekammerater under en diskussion om konflikterne i Mellemøsten i skolens kantine. ”Man skulle skære hovedet af jer” og ”Ved Allah, Hitler var god”, sagde kammeraterne ifølge tyske medier.
Hændelsen er blot et af adskillige eksempler på, at jøder i Europa er blevet truet eller chikaneret, efter at den amerikanske præsident Donald Trump tidligere på måneden besluttede, at han ville flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem og dermed anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
Beslutningen førte til, at pro-palæstinensiske demonstranter i Berlin afbrændte israelske flag og ønskede død over jøder, demonstranter i Malmø fremsatte tilsvarende dødstrusler mod jøder, og i Göteborg blev en synagoge angrebet med molotovcocktails af en gruppe maskerede personer.
Eksemplerne tegner et billede af en ny form for antisemitisme i Europa, mener Michael Brenner, professor i jødisk historie og kultur ved Ludwig-Maximilians Universitet i München.
”Der foregår en åbenlys sammenblanding af israelere og jøder, og af israelske og jødiske symboler blandt demonstranter. Selvfølgelig har der i næsten 50 år været terrorangreb mod synagoger og jødiske institutioner, der fungerede som erstatningsmål for Israel. Men det nye er, at blandingen af de to ikke længere er begrænset til terrorangreb, men kan høres i gadedemonstrationer over hele Europa,” siger han.
Hans pointe bakkes op af en ny undersøgelse foretaget af historiker og antisemitisme-forsker Günther Jikeli fra Potsdam Universitet i Tyskland og Indiana Universitet i USA for den Amerikanske Jødiske Komite (AJC). Undersøgelsen er baseret på interviews med 68 irakiske og syriske flygtninge og er således ikke repræsentativ, men giver et stemningsbillede.
Günther Jikeli konkluderer, at antisemitisk tankegods er ”meget udbredt” blandt de interviewede, som ofte ikke skelner mellem Israel og jøder. Yanes, en 32-årig mand fra Damaskus, siger for eksempel, at ”som palæstinenser tænker jeg, at begge er mine fjender”. 85 opfølgende interview med andre flygtninge bekræfter det overordnede billede.
Ifølge rapporten baserer flere flygtninge deres holdninger på det antisemitiske smædeskrift Zions Vises Protokoller, og en afvisning af staten Israel og uvidenhed om nazisternes udryddelse af seks millioner jøder er udbredt blandt de interviewede. Billedet er dog ikke entydigt, og folk fra det kurdiske mindretal afviser eksempelvis antisemitiske stereotyper og drager paralleller mellem det kurdiske folk og jøderne som en forfulgt minoritet, påpeger rapporten.
Debatten om importeret antisemitisme tog sin begyndelse for omkring 15 år siden, da en anden tysk rapport bestilt af det daværende europæiske menneskerettighedsagentur FRA pegede på det relativt nye fænomen i Europa, at indvandrere med arabisk eller muslimsk baggrund havde stærke fordomme over for jøder. Det fortæller Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i antisemitisme.
”Denne antisemitisme kan siges at være blevet importeret til Europa via indvandrergrupper fra arabiske eller muslimske lande. De har ikke lært om Anden Verdenskrig og har ikke den samme historiebevidsthed som andre europæere. Deres opfattelse af nazismen og holocaust er en anden,” siger hun.
Udviklingen i Mellemøst-konflikten har stor betydning for de antisemitiske og antijødiske ytringer, som kommer til udtryk i forbindelse med demonstrationer rundt om i Europa, siger hun.
”I det lys er det ikke overraskende, at Trumps udmelding har genereret en meget aggressiv antisemitisk retorik ved demonstrationer i Berlin og andre europæiske storbyer. Racisme og politiske holdninger til Israel bliver blandet sammen, og jøder generelt bliver opfattet som nogen, der har et ansvar for det, der sker i Israel, uanset hvem de er,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.
Professor Michael Brenner advarer mod at stemple enhver kritik af Israel og israelske politikere som antisemitisk.
“Det vil give bagslag og til sidst gøre kampen mod ægte antisemitisme meningsløs. Men vi bliver samtidig nødt til at kalde det for antisemitisme, hvis den jødiske stat som sådan bliver delegitimeret. Afbrændingen af israelske flag har en anden vægt, hvis det sker i Berlin frem for Teheran. Det bør være oprørende for enhver med bare lidt historisk bevidsthed, når det sker blot få kilometer fra det sted, hvor nazisterne for 75 år siden formulerede den endelige løsning for jøderne,” siger han.