Prøv avisen

Indvandring bekymrer fortsat europæerne

Bekymringen for indvandring er størst blandt befolkningerne i Østeuropa. På billedet samles flygtninge i kø for at få en portion mad serveret af en lokal serbisk NGO. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Den seneste meningsmåling fra Eurobarometer viser, at EU-borgerne betragter indvandring som den vigtigste udfordring for EU, hvis ledere i denne uge skal prøve at finde på nye løsninger i asyl- og migrationsproblematikken. Dog vejer arbejdsløshed, sundhed og velfærd tungere i forhold til deres egne lande

Det er ikke grebet ud af den blå luft, når EU-landenes politikere bruger en større og større del af deres tid sammen på at drøfte den europæiske asyl- og indvandringspolitik. Det var temaet for søndagens hasteindkaldte minitopmøde mellem 16 af unionens stats- og regeringschefer i Bruxelles – og det er et af hovedpunkterne igen på torsdag og fredag, når alle 28 EU-ledere mødes til deres halvårlige topmøde. Men asyl- og indvandring er også det, der optager europæerne mest, i hvert fald i forhold til EU.

Det viser den seneste meningsmåling fra Eurobarometer i denne måned. Her svarer 38 procent af de adspurgte i EU’s 28 medlemslande, at indvandring er det vigtigste emne i EU lige nu. Nummer to er terrorisme, og nummer tre er EU’s økonomiske situation.

Dermed er indvandring stadig det, der bekymrer europæerne mest, og som – på nær en enkelt måling – har gjort det siden foråret 2014.

Bekymringen er størst blandt befolkningerne i Estland, Tjekkiet og Ungarn, hvor over halvdelen af indbyggerne ser indvandring som den vigtigste udfordring, og mindst i Portugal, hvor 16 procent ser indvandring som den vigtigste udfordring. Det gælder 54 procent af danskerne.

”Det er meget krisebetinget, hvad europæerne er optaget af. Det er naturligt nok de problemer, der er mest oppe i tiden, der bliver vægtet højest. Billederne i 2015 af mennesker på vej op gennem Europa viste en regulær krise, og det er det, vi ser afspejlet i tallene,” siger Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa, hvor hun blandt andet arbejder med holdninger til EU.

Bekymringen for indvandring toppede således også hos europæerne i efteråret 2015, hvor 58 procent af EU’s borgere angav indvandring som den væsentligste udfordring. Siden er bekymringen dalet til at omfatte 38 procent af borgerne, men det er stadig nok til at ligge som nummer et.

Catharina Sørensen forudser, at fokuset på indvandring vil glide i baggrunden i løbet af nogle år, hvis det går, som det plejer.

”Erfaringen viser, at der kommer bestemte temaer, som fylder alt i en periode. Det kan være økonomi, så terrorisme, så østarbejdere, men efter en tid finder det sit leje, og så tager en ny bekymring over,” siger hun.

”Men det er klart, at man altid diskuterer, om det bliver anderledes denne gang. Om vi nu har nået et punkt, hvor en dagsorden trumfer alle andre i en grad, så det ændrer på forudsætningerne for EU.”

Anthony Heath, professor emeritus i sociologi ved Oxford Universitet i Storbritannien, har forsket indgående i europæernes forhold til indvandrere. Han forventer, at indvandring vil forblive forholdvis højt på den europæiske dagsorden.

”Jeg tror, at det fald, der er sket i fokus siden 2015, skyldes, at året også markede højepunktet for flygtningekrisen. Så 2015 kan have været et ekstraordinært udsving. Men jeg forventer ikke at se et fortsat fald, når det gælder indvandringens synlighed. Det afhænger af, hvorvidt flygtningekrisen vokser igen, samt af, hvordan mønstret af fremmedhad – som er meget forskelligt i de enkelte europæiske lande – udvikler sig,” siger Anthony Heath.

Ser man på, hvad der optager europæerne i deres nationale hverdag, er indvandring kun blevet nævnt som det vigtigste én gang i løbet af de seneste 10 år – det var i 2015. Ellers har det været arbejdsløshed, sundhed og social sikkerhed samt økonomiske forhold, der har vejet tungest, når Eurobarometer spørger, hvad europæerne ser som det vigtigste emne i deres eget land.

Det gælder også den nuværende måling, hvor indvandring bliver angivet som det tredjevigtigste tema i ens eget land efter arbejdsløshed, sundhed og social sikkerhed.

Forskningsnetværket ESS, der måler befolkningernes holdninger i en række europæiske lande og blandt andet omfatter Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i Danmark, målte senest i 2014 holdningen til indvandring i 21 forskellige lande. Svarene viste dengang en svag positiv stigning i europæernes holdning til indvandring, men også, at der var meget forskel på, hvilke indvandrere man foretrak.

Velviljen var størst over for indvandrere fra samme etniske gruppe eller race, en anelse mindre over for jøder og derefter faldende over for mennesker fra fattige lande i Europa, fattige mennesker uden for Europa, for at være mindst over for muslimer og romaer.