Prøv avisen

Ingen dansk anerkendelse af det armenske folkedrab

Sorg og minder: Armeniere demonstrerer foran det tyrkiske konsulat i den franske by Marseille på mindedagen for folkedrabet på armenierne. I alt 8 millioner armeniere bor uden for Armenien, der har et befolkningstal på cirka 3,2 millioner. Foto: Anne-Christine PoujoulatAFP

Den danske regering fastholder, at det må være op til historikere at vurdere fortiden, ikke en politisk forsamling. DF er enig, mens Enhedslisten vil have sagen op i Folketinget

Den danske regering har ikke tænkt sig at gå i pave Frans' fodspor og udtrykke en anerkendelse af det armenske folkedrab, sådan som paven gjorde under sin messe i Peterskirken i søndags. Arme-nien markerer i år 100-året for udryddelsen af op mod 1,5 millioner armeniere i Det Osmanniske Rige, men årsdagen giver ikke anledning til at ændre på den officielle danske linje i spørgsmålet, fastslår udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

”Den danske regering fortier ikke omfanget af de tragiske begivenheder i 1915, men har ikke officielt anerkendt begivenhederne som et folkemord. Vores holdning er, at det bør overlades til historikerne at besvare spørgsmålet om, hvad der faktisk skete, og hvorvidt begivenhederne i 1915 med rette kan betegnes som folkemord,” skriver ministeren til Kristeligt Dagblad i en mail fra Georgien.

Martin Lidegaard mener, at historiefortolkningen ikke bør styres politisk eller lovgivningsmæssigt, men overlades til den frie forskning og den offentlige debat.

”En politisering af historien vil ikke fremme en forsoning og normalisering af forholdet mellem Armenien og Tyrkiet,” skriver han.

Næstformand i Udenrigsudvalget Søren Espersen (DF) er ganske sikker på, at der blev begået et folkedrab, da op mod 1,5 millioner armeniere mistede livet i årene fra 1894 til 1923. Han har kendt historien, siden han var en lille dreng, fordi hans mormor havde mødt Karen Jeppe, en dansk lærerinde, der var med til at redde tusinder af armeniere under forfølgelserne - men det får ham ikke til at kræve en officiel dansk anerkendelse. Tværtimod støtter han regeringens holdning, som også er en fortsættelse af tidligere regeringers position.

”Det virker barokt, at sådan noget skal afgøres ved en politisk afstemning. Vi skal ikke sætte os til doms over historien, og især ikke over noget, der ikke har med Danmark at gøre. Det kommer let til at blive en form for historisk korrekthed, der ophøjes til lov,” siger Søren Espersen.

Han peger på, at der særligt i år udspiller sig en veritabel kamp om historien og brugen af ordene ”anerkendelse af folkedrab” mellem henholdvis armeniere og tyrkere, hvor de danske politikere også søges inddraget.

”Vi bliver udsat for et meget stort pres fra begge sider. Det er helt urimeligt. Jeg er holdt helt op med at tale med nogen af parterne. Jeg vil ikke spændes for den ene eller anden vogn,” siger han.

Søren Espersen afviser, at hans modvilje mod at vedtage en politisk anerkendelse af et armensk folkedrab skyldes frygt for at skade Danmarks forhold til Tyrkiet:

”Der er næppe nogen, der kan beskylde Dansk Folkeparti for at være bange for at lægge sig ud med Tyrkiet. Vi støtter ikke Tyrkiets optagelse i EU, og vi udtaler os gerne kritisk, når der er grund til det, men vi vil ikke bruge Folketinget til at afsige historiske domme.”

Den holdning deler Enhedslisten ikke. Partiet har anmodet om en forespørgselsdebat om det armenske folkedrab, ifølge udenrigsordfører Nikolaj Villumsen netop med det formål at få Folketinget til at anerkende overgrebene mod det armenske mindretal i Det Osmanniske Rige i årene omkring 1915 som et folkedrab.

”Jeg mener, at det vil være rigtigt af Folketinget at bruge 100-året for folkedrabet som anledning til at anerkende, at det er sket, og opfordre Tyr-kiet til at gøre det samme,” siger han.

Nikolaj Villumsen forstår ikke den officielle danske politik.

”Det er da en underlig position ikke at ville anerkende et historisk faktum. Man kunne ikke drømme om at gøre det samme med holocaust. Det er at bøje nakken for den tyrkiske regering, og det er stærkt problematisk, fordi det samtidig gør det vanskeligt at sikre mindretallenes rettigheder i det nuværende Tyrkiet,” siger han.

Forespørgselsdebatten F 28 om det armenske folkedrab er planlagt til den 12. maj.