Ingen forsoning i sigte for USA og Israel

Benjamin Netanyahus hårde tone kan tilskynde Obama-regeringen til at ændre USA's Israel-politik

"Netanyahus kontroversielle tale i USA's kongres tidligere i denne måned, hvor han kritiserede Obamas udenrigspolitik, var et lavpunkt, og i valgkampen brugte han flere gange konflikten med den amerikanske præsident til at bejle til Israels konservative vælgere," skriver Sidsel Nyholm. Arkivfoto.

Det tog Barack Obama to hele dage at løfte telefonrøret i Det Ovale Kontor og ringe til den israelske premierminister Benjamin Netanyahu i Jerusalem for at ønske ham tillykke med valgsejren i tirsdags.

Det var en usædvanligt forsinket lykønskning, og ifølge amerikanske medier brugte Obama da også en del af den private telefonsamtale sent torsdag på at understrege, at USA nu vil ”genvurdere” dele af sin Israelpolitik.

Det har især provokeret Obama-regeringen, at Benjamin Netanyahu i dagene op til valget blankt afviste muligheden for etableringen af en palæstinensisk stat. I interview med amerikanske nyhedsmedier i torsdags forsøgte Netanyahu at trække i land ved at erklære, at en tostatsløsning blot er umulig ”lige nu”, men amerikanerne er tydeligvis uimponerede.

Den kolde tone fra Barack Obama viser med al tydelighed, at der er gjort varig skade på det i forvejen elendige forhold mellem de to ledere. Netanyahus kontroversielle tale i USA's kongres tidligere i denne måned, hvor han kritiserede Obamas udenrigspolitik, var et lavpunkt, og i valgkampen brugte han flere gange konflikten med den amerikanske præsident til at bejle til Israels konservative vælgere. En topembedsmand i Det Hvide Hus siger til avisen The New York Times, at Obama ikke ønsker at ”spilde sin tid” og derfor nu agter at overdrage ansvaret for samarbejdet med Jerusalem til udenrigsminister John Kerry.

I amerikanske medier forudser udenrigseksperter, at USA fortsat vil stå side om side med Israel internationalt på trods af, at flere europæiske allierede stadig mere højlydt forsøger at presse Jerusalem til at standse udvidelser af bosættelser på Vestbredden og til at anerkende en palæstinensisk stat. USA vil også fortsætte med at yde økonomisk støtte til Israel, der modtager mere end tre milliarder dollar (cirka 21 milliarder kroner) årligt i hovedsageligt militær bistand.

Men Obama-regeringen vil sandsynligvis lægge pres på Israel på hidtil usete måder. Blandt andet overvejer Washington angiveligt at bakke op om en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der tegner konturerne for etableringen af en palæstinensisk stat baseret på Israels grænser før 1967. Israel modsætter sig på det kraftigste resolutionen, der formentlig ville kræve afståelse af territorium til palæstinenserne til gengæld for bevarelsen af nogle jødiske bosættelser på Vestbredden, og USA har af hensyn til Jerusalem tidligere nægtet at støtte den.

Obama-regeringen kan også overveje at nedtone sin modstand mod palæstinensiske forsøg på at rejse en sag mod Israel ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, angående konflikten i Gaza i sommers og de israelske bosættelser på Vestbredden. Benjamin Netanyahu har tidligere betegnet de palæstinensiske anklager som ”skandaløse”.

Disse tiltag ville yderligere udvide kløften mellem amerikanerne og israelerne. Det samme kan USA's igangværende atomforhandlinger med Iran, der er ved at nå en afslutning. Kort sagt kan krisen ikke undgå at blive værre, førend den får en chance for at blive bedre.