Mens politikere i disse dage mødes til et dansk-ledet virtuelt topmøde for at diskutere, hvordan de skal rette op på verdens fejlslagne fødevaresystemer og få dem tilpasset klimaforandringerne, mærker Afrikas Horn allerede konsekvenserne.
Her har regnen holdt sig væk tre sæsoner i træk og mindsket høstudbyttet med op mod 70 procent. Den omfattende tørke kombineret med de globale prisstigninger på basale fødevarer og en manglende vilje fra det internationale samfund til at gribe ind har skabt, hvad der har potentiale til at blive en historisk hungersnød.
I Somalia, Etiopien og Kenya sulter 14 millioner mennesker allerede – om få måneder vil tallet nå 20 millioner. Og intet tyder på, at der er regn i sigte, hvilket betyder, at beboerne i regionen ser ind i en fjerde tørkeperiode.
”Situationen er enormt bekymrende og akut; medmindre der kommer regn, eller de internationale systemer skruer op for deres støtte, står vi en situation, hvor millioner potentielt vil dø,” siger Thomas Lay.
Han er humanitær direktør for det østlige og sydlige Afrika i Save the Children, den internationale organisation, som danske Red Barnet er del af.
Tørke er ikke noget nyt for Afrikas Horn. I 2011 var landene i regionen også ramt af en voldsom tørke, hvor op imod 250.000 mennesker sultede ihjel alene i Somalia, fordi donorsamfundet reagerede for langsomt. Da regionen atter blev ramt af tørke i 2017, havde man lært lektien og reagerede hurtigt, så en katastrofe blev afværget.
Men nu står vi her altså igen. Save the Children og andre humanitære organisationer har anmodet om 31 milliarder kroner til indsatser i de tre lande i 2022. For Somalia alene lyder beløbet på 10,3 milliarder kroner – men her er ikke engang fem procent af beløbet hidtil doneret, viser tal fra Ocha, FN’s kontor for humanitære anliggender.
”Jeg er virkelig overrasket over, at tallet ikke er højere. Det er klart, at vi med krigen i Ukraine ikke kan forvente samme internationale mobilisering som i 2017, men en finansiering på et etcifret beløb til sådan en akut udfordring er alligevel overraskende, når der netop har været løfter om ”aldrig mere”. Og situationen denne gang er betydeligt værre,” siger Thomas Lay.
Udover at regnen har holdt sig væk i længere tid denne gang, rammer tørkeperioden nemlig på et tidspunkt, hvor ikke blot Afrikas Horn, men hele verden netop var kommet ud af en pandemi, der ødelagde den globale handel, for nu at blive konfronteret med inflation og stigende fødevarepriser som følge af krigen i Ukraine.
”Det her er ikke en gentagelse af tidligere kriser – det er et nyt scenario, der udspiller sig. Det handler om en modstandsdygtig befolkning, der har nået bristepunktet for, hvad den kan klare,” vurderer Thomas Lay.
Den 26. april holdt EU og Ocha et politisk rundbordsmøde for at diskutere den kritiske situation på Afrikas Horn. Her kom der løfter om 10 milliarder kroner, men nødhjælpsorganisationer mangler stadig at få afklaring på, om det er nye penge, de kan bruge til at opskalere deres arbejde i regionen, eller om det er ”gamle penge”, der allerede er blevet lovet tidligere, og som derfor gør hverken fra eller til.
I en e-mail til Kristeligt Dagblad oplyser Udenrigsministeriet, at Danmark i slutningen af 2021 gav bidrag på 55 millioner kroner til Etiopien og Somalia via FN’s humanitære landefonde. I samme ombæring øgede Danmark også øget støtten til Verdensfødevareprogrammet, WFP’s, forebyggende tørkeindsatser i regionen med 28 millioner kroner.
”Det er klart, at situationen på Hornet kræver en ekstraordinær indsats. Derfor holder jeg også øjnene på behovene for yderligere dansk støtte og er klar til at handle,” udtaler udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).