Skeletterne arbejder sig langsomt op af jorden i byen Sinjar i Nordirak.
Efter Islamisk Stat (IS) for godt to måneder siden blev fordrevet fra byen, begynder der at tegne sig et klarere billede af ekstremisternes ugerninger.
”Det må være børn, der ligger her,” siger den kurdiske soldat Mahmoud Khalaf og pirker til en lille trædukke, der ligger på jorden i et øde område lidt uden for byen. Rundt om dukken stikker en uskøn blanding af knogler, kranier og tøjstykker op, og tomme patronhylstre ligger spredt ud over jorden.
Stedet er blot en af de mere end 20 massegrave, man indtil videre har fundet, efter IS forlod området. Flere tusinder yazidier blev taget til fange eller dræbt af IS i Sinjar, men reelt ved man ikke, hvem eller hvor mange, der ligger i gravene. Siden området blev befriet, har ingen taget ansvaret for at få dem sikret eller identificeret.
Mange af gravene er ikke særlig dybe, og flere er nu ved at gå til på grund af kraftige regnskyl, sultne, vilde dyr og familier, der på egen hånd leder efter deres savnede.
”Hverken de irakiske eller kurdiske myndigheder gør noget ved gravene. De får bare lov at ligge. Det er kun journalister, der har vist interesse for dem,” siger Sinjars borgmester, Mahama al-Shangali.
Der dukker stadig nye grave op. Og borgmesteren forventer, at de finder mindst dobbelt så mange grave endnu i området, der har været centrum for det, der ifølge FN tangerer et folkedrab på yazidier.
”Jeg opfordrer på det kraftigste det internationale samfund til at komme og tage sig af gravene. Ellers sker her intet,” siger han.
Amnesty Internationals seniorrådgiver for krise-respons, Donatella Rovera, har set flere af gravene. Hun er foruroliget over, hvordan de er blevet behandlet, og frygter, at noget af indholdet kan gå tabt. Det kan få betydning for, hvor klart man senere kan få dokumenteret IS' forbrydelser og for de efterladtes mulighed for at få begravet deres døde.
”Det vigtigste lige nu er at sikre gravene. De skal afmærkes og spærres af og sikres på en måde, så forfaldet stopper,” siger hun
Samme opfordring og bekymring kommer fra Den Internationale Kommission for Savnede Mennesker, ICMP, der er en af de store, tværnationale organisationer, der arbejder med at udgrave massegrave efter en krig.
Organisationen oplyser til Kristeligt Dagblad, at det er afgørende, at de lokale myndigheder sikrer de udsatte grave, da Sinjar stadig er for uroligt til, at deres retsmedicinere kan begynde at udgrave dem. Frontlinjen til IS går blot få kilometer fra byen, og der er risiko for, at der ligger miner i områderne.
Ansvaret for at beskytte og efterforske massegrave ligger hos det pågældende lands regering. Problemet i Sinjar er, at det er et af de områder, den irakiske regering i Bagdad og det kurdiske selvstyre i Nordirak strides om. Formelt har styret i Bagdad det juridiske ansvar, men reelt er det kurderne, der sidder på magten i Sinjar.
Hverken de irakiske eller kurdiske myndigheder har dog ressourcerne til at efterforske massegrave, lyder det fra Francesco Motta, leder af FN's Menneskerettighedskontor i Irak. Derfor har FN sendt opfordringer til internationale donorer om at hjælpe de to nationers myndigheder med at sikre og identificere massegrave ikke blot i Sinjar, men i hele Irak.
”En række donorer siger, at de i øjeblikket ser nærmere på vores opfordring,” siger Francesco Motta.
Det Internationale Røde Kors er en af de organisationer, der i adskillige år har hjulpet både det kurdiske og irakiske styre med at identificere ofre i massegrave. Men arbejdet består udelukkende af teknisk og økonomisk støtte, understreger Ralph El Hage, talsperson for International Røde Kors i Irak. Initiativet til at udgrave samt udvælgelsen af, hvilke grave der skal identificeres, kommer altid fra landets myndigheder.
Det skyldes blandt andet, at der findes et meget stor antal massegrave Irak fra konflikter, der går helt tilbage til krigen mod Iran i 1980’erne. Beslutninger om, hvilke grave, der skal udgraves og hvilke, der skal blive liggende, er derfor over årene blevet ekstremt følsomme politiske spørgsmål.
”Arbejdet med at identificere personer i massegrave har i årevis været en stor sag i Irak. Og problemerne er kun blevet større under den nuværende konflikt,” siger Ralph El Hage.