De første fysiske overgreb mod de israelske demonstranter, der siden januar har protesteret mod regeringens omstridte planlagte retsreform, eller styreændring, indfandt sig i løbet af torsdag. En demonstrant i Tel Aviv fik en blodtud af en vred bilist, da han sammen med andre spærrede trafikken i byen. Andre blev angrebet med peberspray, og ved landsbyen Bet Yehoshua undgik demonstranter kun i sidste øjeblik at blive kørt over, da en bilist satte farten op for at tvinge sig vej gennem folkemængden.
Det er ikke den borgerkrig, Israels præsident Itzhak Herzog igen advarede mod, da han onsdag eftermiddag præsenterede sit længe ventede kompromisforslag til regeringen og oppositionen. Men den begyndende fysiske vold markerer endnu en optrapning og skaber frygt for, at mere vold er i vente.
"De, der tror, at en rigtig borgerkrig med menneskeliv er en grænse, vi ikke vil krydse, har ingen anelse om, hvad der foregår," sagde Itzhak Herzog, da han præsenterede sit kompromisforslag.
Kladden til forslaget, der er blevet til efter flere ugers konsultation med juridiske eksperter, imødekommer nogle af regeringens krav om at reformere det juridiske system. Men den giver ikke regeringen retten til at udpege fremtidige højesteretsdommere, som er et af nøglepunkterne i regeringens planlagte styreændring. Og derfor gik der ikke mange minutter - syv helt præcist - mellem Itzhak Herzogs præsentation af kompromisforslaget og premierminister Benjamin Netanyahus officielle afvisning på regeringens vegne.
"Desværre er de ideer, som præsidenten præsenterede, ikke blevet accepteret af koalitionens medlemmer,” sagde Benjamin Netanyahu på en pressekonference kort tid inden, han lettede fra Ben Gurion lufthavnen til officielt besøg i Tyskland.
Efterfølgende er præsidentens kompromisforslag blevet kritiseret af en række ministre i Netanyahus regering.
"Præsidentens plan er en fornærmelse mod folkets intelligens. Det ligner en plan, der er skrevet af en højesteretsdommer,” sagde trafikminister Miri Regev ifølge avisen Times of Israel.
Avi Bnayahu, strategisk konsulent og tidligere talsmand for den israelske hær, er overbevist om, at regeringens hurtige afvisning af præsidentens kompromisforslag er årsagen til, at torsdagens demonstrationer både var mere omfattende og voldeligere end tidligere ugers demonstrationer.
“Regeringen ønsker at vedtage en styreændring inden for de kommende to uger. Og det eneste kompromisforslag er lige blevet smidt i skraldespanden. Det skaber enorm spænding,” siger han til Israels Kanal 12.
Avi Bnayahu opfordrer på det stærkeste regeringen til at give kompromisforslaget en chance. Hans analyse af den nuværende situation er, at Benjamin Netanyahu i øjeblikket skal vælge mellem at lade Israel eller regeringen opløse. Forstået på den måde, at hvis Netanyahu bremser den planlagte reform ved at acceptere et kompromis, så vil hans regering falde sammen. Og hvis han fortsætter med styre mod reformens vedtagelse, så vil Israel gå endnu mere kaos i møde.
Regeringen har siden januar været fast besluttet på, at gennemføre en reform af det juridiske system. Reformen, hvis gennemført, vil give regeringen lov til at udpege højesteretsdommere samtidig med, at et spinkelt flertal på 61 ud af Knessets 120 medlemmer kan underkende enhver højesteretsafgørelse.
Mange af de demonstrerende israelere frygter, at reformen de facto vil gøre Israel til en autoritær stat, hvor der ikke længere findes nogen bremsemekanismer over for den siddende regering.
I et interview til Kanal 12 kalder den anerkendte israelske filosof Yuval Noah Harari den planlagte reform for et “kup”.
“Hvis planen gennemføres, vil det ændre Israel for altid. Den ønskede reform vil give regeringen magt til at vedtage de love, den ønsker. Og hvem ved, hvad de er,” spørger han retorisk og giver et par eksempler på, hvad der måske venter forude i Israel.
“I forbindelse med næste valg kan man eksempelvis tage stemmeretten fra den arabiske befolkning. Ikke sådan formelt, men med et trick, hvor regeringen siger, at den ikke kan garantere for sikkerheden omkring stemmeurnerne i de arabiske byer. Eller man kan lukke kritiske medier. Eller vedtage, at der kun skal afholdes valg hvert 20. år. Intet kan forhindre regeringen i at gøre det,” siger Yuval Noah Harari.