Storbritanniens konservative premierminister, Theresa May, har sagt de berømte ord, at ”Brexit betyder Brexit”. Men siden hun i juli indtog premierministerboligen i Downing Street efter David Cameron, er der ikke kommet meget konkret ud om, hvordan briterne rent praktisk skal forlade Den Europæiske Union som følge af sommerens historiske folkeafstemning – og ifølge den britiske professor Anand Menon er der ikke megen hjælp at hente i Mays udsagn.
”Det er en meningsløs frase, for ingen ved, hvad det betyder. Som et slogan lyder det meget godt. Men folk er ved at være trætte af det og vil gerne vide, hvad Brexit helt præcist betyder,” siger Anand Menon.
Kristeligt Dagblad møder ham i et lille mødelokale på King’s College London, hvor han er professor i europæisk politik og udenrigsforhold.
Han er tillige direktør for forskningsprogrammet ”Storbritannien i et Europa under forandring”, hvor han har koordineret arbejdet mellem mange akademiske eksperter, som har fulgt valgkampen op til Brexit-afstemningen den 23. juni og ikke mindst forsøger at finde hoved og hale i, hvordan det ubestemmelige britiske farvel til EU skal se ud.
”Problemet er, at det ikke kun handler om, hvad den britiske regering vil have, det skal betyde. Det handler også om, hvorvidt de andre EU-regeringer vil acceptere, hvad vi foreslår. Så vi kan ikke bare sige, ’at det er, hvad vi vil have’. Men det ville være rart at vide, hvad regeringen tænker,” fortsætter Anand Menon.
For godt en uge siden havde Theresa May samlet sine vigtigste ministre, som udgør kabinettet, til det første møde om Brexit. Men meldingerne efter mødet var heller ikke noget, iagttagere som Anand Menon blev meget klogere af.
”Vi blev kun meget lidt klogere. Det var mere trodsige udsagn end en egentlig plan. Men det ser ud til, at begrænsninger i den frie bevægelighed vil være afgørende, så det har nogle konsekvenser,” lyder den umiddelbare vurdering med henvisning til, at netop de rekordmange østarbejdere blev set som en af de stærkeste grunde til, at et flertal af briterne stemte for Brexit.
Hvor De Konservative op til sommerens folkeafstemning var splittede, er det hans klare fornemmelse, at der nu er fokus på at sikre, at partiet står sammen.
”De fleste konservative vælgere ønsker at forlade Den Europæiske Union. Så på den vis er det et mindre problem for De Konservative, end det er for Labour. Og jeg er sikker på, at selv de kabinetsmedlemmer, som var for at blive i EU, nu siger, at de er for Brexit,” vurderer Anand Menon.
Selvom indholdet af Brexit, altså hvordan en EU-udmeldelse konkret vil foregå, er ukendt, så er der nogle få pejlemærker for de kommende forhandlinger med de andre 27 EU-lande.
”Det, jeg hører fra udenrigsministeriet, handler om at genskabe parlamentets suverænitet. Og det får mig til at tro, at enhver aftale, der minder om den, Norge har, vil blive afvist. Så resultatet vil være a la carte og skræddersyet til Storbritannien. Så vi taler om arrangementer, hvor vi ikke er tvunget til at acceptere, at folk kan komme her, hvor vi ikke vil være tvunget til at acceptere EU-love. Så det vil være mere af en handelsaftale,” forudser Anand Menon.
Han mener, at en frihandelsaftale vil være mulig at gennemføre, uden at det vil kræve for store indrømmelser fra henholdsvis briterne og de resterende EU-lande.
”Vi vil ikke have behov for at tilpasse os ret meget, for vi følger allerede EU-reglerne i modsætning til canadierne og sydkoreanerne, som var nødt til at tilpasse deres regler til det indre marked, før EU ville acceptere en frihandelsaftale,” forklarer han og tilføjer, at det også kan ende med en model, hvor briterne ikke har adgang til det indre marked, men blot har samhandel.
”Men rigtig meget af vores økonomi er baseret på serviceydelser, og faren er, at sådan en aftale ikke kan blive gennemført i løbet af de to år, der er afsat til forhandlingerne. Og jeg kan ikke se, at de forhandlinger kan klares på to år, så vi er nødt til at få en overgangsordning.”
Det rejser naturligt spørgsmålet om, hvorvidt resten af EU er villig til at give de indrømmelser, og ikke mindst hvornår briterne vil påberåbe sig artikel 50 i EU-traktaten, som beskriver rammerne for en udmeldelse og fastsætter en frist på to år til at gennemføre forhandlinger om en udmeldelse. Lige siden briterne stemte for at forlade EU i sommer, har de andre stats- og regeringschefer således presset på for, at den britiske regering skulle aktivere artikel 50, så man officielt kunne komme i gang med forhandlingerne.
”Vi glemmer ofte i dette land, at der er også går politik i det for de andre lande. Du kan bare se den sprogbrug, som allerede nu kommer fra Frankrig, mange måneder før det kommende præsidentvalg. Det gør det meget svært at forhandle med dem. Og jeg tror derfor, at vi først aktiverer artikel 50 til juni næste år, så det franske valg kan blive overstået,” siger professoren.
Hvor briterne frygter, at deres udmeldelsesvilkår kan blive et emne i en fransk valgkamp, så ser Anand Menon ikke samme problem i forhold til Tyskland, som også går til valg i 2017:
”Tyskerne har en tendens til at være meget mere fornuftige og rationelle end franskmændene.”
På den anden side står spørgsmålet om, hvordan briterne selv går ind i forhandlingerne.
”Det værste udfald vil være, at vi har to års forhandlinger, som er forbitrede og temperamentsfulde og ender uden nogen aftaler på bordet. Hvis de andre lande nægter at forlænge forhandlingerne, så ender vi med en hård Brexit, hvor der ikke er en aftale, og det vil koste udenlandske investeringer,” siger Anand Menon om skrækscenariet.
I hans øjne vil det positive være hurtige og simple handelsaftaler, der måske ikke er de bedste, men vil stoppe den økonomiske usikkerhed.
Den næste indikation kommer om en måned, når der er partikongres hos De Konservative, hvilket vil give en fornemmelse af stemningen i partiet.
”Nogle forsøger allerede nu at trække streger i sandet, og det er derfor, jeg tror, at vi vil få en hård Brexit, fordi konservative parlamentarikere og medlemmer ikke vil gå på kompromis med udmeldelsen af Den Europæiske Union.”
Anand Menon ser også mange paradokser i den måde, hvorpå især konservative taler om, at multinationale virksomheder skal kontrolleres, men ikke forstår, at det kun er EU, der har magten til at straffe virksomheder som Apple.
”Der er for mig en tvetydighed i hjertet af Det Konservative Parti mellem det indre marked og ren frihandel. Et indre marked kræver regler og love, og det gør frihandel ikke, og det er en tvetydighed, som jeg ikke er sikker på, at de har forstået,” siger han.
Han tvivler ligeledes på, at Brexit vil føre til et tættere forhold til Commonwealth-landene.
”Vi har denne romantiske tilknytning til Commonwealth, men den er ikke altid gengældt. Tag bare forhandlingerne om en handelsaftale med Indien og EU. Grunden til, at det trak ud, var Storbritannien,” forklarer Anand Menon, som ligeledes har svært ved at se, at andre EU-lande vil følge i hælene på Storbritannien.
”Det er ikke nyt, at medlemslandene har hver deres model for EU. Men jeg tror ikke, at nogen vil blive fristet til at forsøge at forlade EU. De har alle deres grunde, som kan være historiske og geografiske. For lande i euro-samarbejdet er det også langt sværere at melde sig ud end for briterne. De mindre medlemslande vil ligeledes løbe en langt højere risiko ved at melde sig ud. Så jeg tror ikke, at det vil smitte af,” vurderer Anand Menon.
På den indenrigspolitiske front har der også været stor debat om særligt Skotland, hvor flertallet stemte for at blive i EU. Førsteminister Nicola Sturgeon har luftet tanken om en ny folkeafstemning, så Skotland kan blive et selvstændigt land, som er medlem af EU.
Men det er ifølge Anand Menon langtfra realistisk.
”Theresa May har talt meget om at konsultere. Men den brutale politiske virkelighed er, at hun ikke behøver at give skotterne noget. Prisen på olien er faldet så meget, at snakken om skotsk selvstændighed er forstummet. Men ultimativt er det umuligt at opnå en aftale, som tilfredsstiller både skotterne og den britiske regering, fordi de har fundamentalt modstridende synspunkter. Tag bare Theresa Mays holdning til indvandring, som nærmest er den diametralt modsatte af Nicola Sturgeons,” siger han om den politiske virkelighed i et Storbritannien, som befinder sig i et limbo, indtil landet ved, hvad Brexit konkret kommer til at betyde.J
