Ingen vej tilbage for Netanyahu

Invitationen til at tale i USA's kongres lignede en gylden mulighed for Israels premierminister. I stedet er den endt som et uløseligt dilemma

Barack Obama opfordrer Benjamin Netanyahu til at udskyde sin tale til USA's kongres.
Barack Obama opfordrer Benjamin Netanyahu til at udskyde sin tale til USA's kongres. Foto: Sebastian Scheiner / AFP.

Hvad skal det hastværk til for?

Spørgsmålet kom fra en irriteret amerikansk præsident, Barack Obama, der under et pressemøde tidligere på ugen endnu engang kritiserede Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, planer om at holde tale i den amerikanske kongres i Washington. Her vil Netanyahu advare om en mulig kommende atomaftale mellem USA og Iran.

Netanyahu er inviteret af republikanerne, uden at Obama er blevet inddraget, og skal holde talen i næste måned blot to uger før det israelske valg. Det er et klart brud på den diplomatiske etikette, og Obama har understreget, at han ikke vil mødes med Netanyahu så tæt på et valg.

Sagen har medført, at det i forvejen anspændte forhold mellem de ellers tætte allierede Israel og USA har nået et nyt lavpunkt.

Det er ikke kun Obama, der opfordrer Netanyahu til at udskyde talen til efter valget. Samme budskab har den seneste tid lydt fra israelske politikere, fra den jødiske lobby i USA og ikke mindst fra amerikanske jøder.

Problemet for Netanyahu er, at det meget vel kan være for sent at trække i land nu. Jo mere konflikten mellem ham og Obama udvikler sig, jo sværere bliver det for ham undgå at holde talen eller udskyde den til efter valget. Premierministerens dilemma bliver tydeligt, når man ser på forhistorien.

Invitationen fra den republikanske John A. Boehner kom som et guldæg for Netanyahu. Blot to uger før det israelske valg vil han kunne gå på en af verdens mest synlige talerstole og manifestere billedet af sig selv som den stærke leder, der kæmper for Israels sikkerhed.

Samtidig vil han kunne vise handlekraft i det, der har været en af hans vigtigste politiske sager i årtier, nemlig at forhindre at Iran bliver en atommagt.

Talen skulle især tilfredsstille de højreorienterede israelere, der er afgørende for Netanyahu og hans Likud-parti. Og det er netop dem, han vil lægge sig ud med, hvis han ikke holder fast i sin plan om at holde talen.

Som kommentatoren Chemi Shalev skriver i det israelske dagblad Haaretz, vil højrefløjsvælgerne stemple Netanyahu som et skvat, hvis han bakker ud nu. For dem er svaghed en dødssynd, og det at trække i land en alvorlig forbrydelse.

De seneste meningsmålinger i Israel om emnet antyder, at det bliver svært for Netanyahu at få noget positivt ud af turen til USA.

Blot 34 procent af israelerne mener, at han bør gennemføre talen. En anden måling viser desuden, at kun 10 procent af israelerne ser spørgsmålet om Irans atomprogram som det vigtigste i valgkampen. Derimod mener godt halvdelen, at økonomiske problemer bør have førsteprioritet, et emne Netanyahu er blevet kritiseret for slet ikke at have berørt i sin valgkamp.Flere medier har den seneste tid beskrevet, at Netanyahu-lejren overvejer forskellige muligheder for, hvordan premierministeren kan slippe uden om talen. De rygter manede Netanyahu selv til jorden tidligere på ugen, da han understregede, at han trods kritikken er fast besluttet på at gennemføre besøget til kongressen.

Netanyahus pointe er, at talen slet ikke handler om valgkampen, men i stedet er en kamp om Israels fortsatte overlevelse, da et atombevæbnet Iran vil være en alvorlig trussel for Israel. Fra israelsk side har man en frygt for, at en færdig-forhandlet og set med israelske øjne dårlig aftale mellem USA og Iran er lige på trapperne.

Selvom israelerne i meningsmålinger ikke giver Netanyahu stor opbakning til sin tale i USA, tyder noget alligevel på, at premierministeren kan have begrænset skaden i forhold til sin valgkamp ved at stå fast på sin beslutning. I hvert fald er hans popularitet blandt israelerne ikke faldet betydeligt den seneste tid, og målinger viser, at han stadig fører i valgkampen. Hvis de holder stik, vil han efter valget kunne træde ind i sin fjerde periode som Israels premierminister.