Prøv avisen

Ny undersøgelse: Værtslandets kultur har betydning for, hvor godt muslimer integreres

Muslimer har lavere respekt for politiet, viser en ny undersøgelse blandt andet. Men det er især tilfældet i Frankrig og Storbritannien og ikke i nær så høj grad i Tyskland og Holland. Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix

Religion og etnicitet folder sig forskelligt ud, alt efter hvilket land unge muslimer bor i, viser ny europæisk forskning. Holdninger til skolen og til moralsk adfærd skabes i samspil med den nationale virkelighed, og derfor er der for eksempel forskel på, hvordan muslimske elever i Tyskland og Frankrig ser på vold

Man er ikke muslim på samme måde i alle europæiske lande. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort. Forskere fra fire europæiske lande samt USA har udspurgt i alt 10.000 skoleelever, både med national og anden etnisk baggrund om deres holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, ordentlig og uordentlig opførsel. Og de konkluderer, at den nationale historie og religiøse arv i langt højere grad bør tænkes ind i diskussionen om integration, værdier og sammenhængskraft.

”Vores forskning viser, at værdimæssig integration af unge med indvandrerbaggrund ikke er nemt. Men også at etniske og religiøse faktorer ikke er de eneste, der tæller. Den enkeltes integrationsvej afhænger ikke kun af familiehistorien og den kulturelle og religiøse arv, men også af det rum, som denne familiehistorie udspilles i,” siger Sébastian Roché, specialist i ungdomskriminalitet ved det franske forskningsinstitut CNRS, som har koordineret den europæiske undersøgelse.

Forskerne fra fremtrædende universiteter i USA, Storbritannien, Holland, Tyskland og Frankrig har taget udgangspunkt i internationale undersøgelser om, at unge med indvandrerbaggrund er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker. Men dykker man ned i detaljerne, viser der sig markante forskelle landene imellem.

Spørger man for eksempel alle unge på tværs af etniske skel om, hvor alvorligt det er at begå vold og røveri, så vil de amerikanske og tyske unge være langt mere tilbøjelige til at tage afstand end elever i Holland og Frankrig, mens britiske elever placerer sig midt imellem.

Ser man specifikt på muslimske elever, viser det sig, at de er mere tilbøjelige til at acceptere vold end kristne elever, men kun i Holland og Storbritannien, ikke i de andre lande. Muslimske elever har også lavere respekt for politiet. Men det er især tilfældet i Frankrig og Storbritannien og ikke i nær så høj grad i Tyskland og Holland.

”I de lande, hvor alle behandles ens, er de unge muslimers tillid til politiet højere end i lande, hvor politiet hyppigt kontrollerer bestemte befolkningsgrupper på gaden,” påpeger Sébastain Roché.

Forskerne har også undersøgt de unges tilknytning til skolen, som er et af de steder, hvor den fælles moral støbes.

”Hvis man forkaster skolen, vil man ikke være modtagelig for dens budskab om, hvad der er rigtigt og forkert. Og her ser vi, at i de lande, hvor skolesystemet tidligt niveaudeler eleverne, er de mindre positive over for skolen end i lande med universelle forløb,” siger den franske forsker.

Det afspejler sig igen i elevernes vilje til at overholde loven, viser det hollandske forskningsbidrag. I lande med en niveaudelt skole vil alle elever på lavniveau vise højere tendens til at bryde normer og regler, og det gælder især elever med indvandrerbaggrund.

I Holland, der har et universelt skolesystem, finder forskerne derimod ingen forskel mellem hollandskfødte og etnisk fremmede elevers holdning til skolen, når der tages højde for blandt andet socialklasser. Frankrig, hvor skolesystemet formelt er universelt, men reelt ekstremt elitært, har derimod en overvægt af adfærdsproblemer blandt skoleelever med indvandrerbaggrund. Og muslimske elever i Frankrig er markant mindre knyttet til deres skole end elever med kristen baggrund, fastslår undersøgelsen.

”Vi har længe vidst, at elever fra det nationale flertal tillægger skolen en større betydning end andre, hvis de vokser op i en troende familie. Her ser vi, at det også gælder for muslimske elever. Undtagen i Frankrig,” siger Sébastian Roché.

”Frankrig har en historie med konfrontation mellem stat og kirke, mens man i for eksempel Tyskland og Holland historisk har udviklet et kompromis. Og i Tyskland ser vi netop, at tro trækker muslimske elever væk fra kriminalitet, mens skolesystemet favoriserer det,” siger han.

Forskningsprogrammet er ikke gearet til at forklare alle forskelle, understreger den franske kriminolog:

”Men vi dokumenterer, at alle lande har faktorer, der favoriserer udviklingen af fælles normer blandt unge med indvandrerbaggrund, mens andre virker omvendt. Disse faktorer er ikke de samme i alle lande, og det er kombinationen af dem, der påvirker dannelsen af fælles værdier. At være ung muslim i Frankrig giver sig ikke de samme udslag som i Tyskland eller Holland.”