Svenske myndigheder vil skrotte Platon og Sokrates

Det er vigtigere at lære om efterkrigstiden, hævder de svenske undervisningsmyndigheder efter forslag om ny læreplan, som udelader undervisning i antikkens historie. Historieprofessor kalder det ”intellektuelt selvmord”

Der er ikke længere plads til antikkens historie på skoleskemaet i Sverige.
Der er ikke længere plads til antikkens historie på skoleskemaet i Sverige. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

”Hvis ikke du forstår, hvordan tingene hænger sammen, hvordan skulle du så være i stand til at forstå, når de ikke længere gør det?” skrev den svenske forfatter Mustafa Panshiri forleden på det sociale medie Twitter.

Det retoriske spørgsmål, som de seneste dage er blevet diskuteret vidt og bredt i Sverige, var en kommentar til den svenske undervisningsmyndighed Skolverket og deres nye forslag til reviderede læreplaner for den svenske folkeskole. Ifølge Svenska Dagbladet indebærer forslaget, at undervisningen i den historiske periode antikken stryges fra skoleskemaet. En nødvendig konsekvens af benhård prioritering, forklarer Anna Westerholm, leder af pensumafdelingen hos Skolverket, til nyhedsstationen SVT.

”Vi har foretaget en grundig analyse af, hvordan emner og undervisningstimer stemmer overens, og der er simpelthen presset for mange temaer ind på for få timer. At skulle fravælge bestemte perioder er som at vælge mellem pest og kolera, men vi er kommet frem til, at eksempelvis efterkrigstiden er vigtigere end de tidlige civilisationer,” siger hun.

Den vurdering står den pensumansvarlige dog ret alene med i den svenske offentlighed. Knap var Westerholms forklaring offentliggjort, før kritikken haglede ned over beslutningen, som vil påvirke undervisningen på 7.-9. klassetrin. På Twitter kaldte tidligere undervisningsminister, Liberalernes Jan Björklund, forslaget ”ulykkeligt,” og i Expressen langede Ann-Charlotte Marteus ud efter det bebudede farvel til Platon, Sokrates, Cæsar og Marcus Aurelius, som ifølge lederskribenten risikerer at omdanne den svenske folkeskole til ”et postmodernistisk museum.”

I Svenska Dagbladet karakteriserede den prisbelønnede og anerkendte historiker Ida Østenberg forslaget som ”hovedløst og pinligt,” mens Jenny Wallensten, der forsker i antikken ved det svenske institut i Athen, advarede mod, at en manglende forståelse for fortiden vil gøre det langt sværere for kommende generationer at begribe både nu- og fremtiden.

Til nyhedsbureauet TT fortæller Skolverkets Anna Westerholm, at hun ikke er overrasket over kritikken. Det er med såkaldt tungt hjerte, at hun og kollegerne har truffet beslutningen, men ikke desto mindre står hun ved, at prioriteringen er ”nødvendig”.

Men at eksempelvis efterkrigstiden er mere central for de svenske skolebørn end antikken køber Dick Harrison, professor i historie ved Lunds Universitet, dog ikke.

”Som historiker, der ved en del om dette emne, er jeg nødt til at reagere på så vanvittigt et forslag. Stort set alt det tankegods, vi omgiver os med, og som er en vital del af vores fælles dannelse – viden om juridiske systemer, om verdensreligioner, om moral og kunst og kultur – har forbindelse til antikken. Hvis det her forslag bliver til virkelighed, vil det ikke bare skade Sveriges internationale ry. Det vil være en slags intellektuelt selvmord på vegne af de kommende generationer,” mener professoren.

Ifølge Dick Harrison skal forklaringen på den i hans øjne katastrofale beslutning findes i en dyb forståelseskløft mellem fagfolk på den ene side og myndigheder på den anden.

”De første har et betydeligt mere klassisk syn på vigtigheden af dannelse og behovet for kundskab, mens de andre i vid udstrækning lader sig påvirke af pædagogiske og politiske modefænomener. Når antikken – det mest klassiske, du overhovedet kan forestille dig, fjernes fra skolen – bliver afstanden mellem de to grupper meget tydelig,” siger han.

Hvorvidt Skolverkets forslag bliver til virkelighed afgøres i december.