Internationalt pres kan bane vejen for islandsk forbud mod omskæring

Massiv omtale og kritik kan give rygstød til forslaget om at forbyde omskæring af drenge i Island, mener formand for Islands human-etiske forbund

I begyndelsen af februar blev det en international nyhed, at en gruppe politikere i Island vil forbyde religiøs omskæring af drengebørn. Og siden er fordømmelser og protester strømmet ind over øen, blandt andet fra de jødiske samfund i Norden.

”I er i færd med at angribe jødedommen på en måde, der bekymrer jøder i hele verden,” lyder det i en fælles erklæring fra de jødiske samfunds ledere i Finland, Norge, Danmark og Sverige.

Også en katolsk kardinal tæt på paven har fordømt forslaget som ”et farligt angreb på religionsfriheden”.

Mens debatten er gået verden rundt, har de islandske partier været tilbageholdende med at ytre sig. Forslaget om forbud mod omskæring er stillet af 8 af Altingets 63 medlemmer, men ingen af det islandske parlaments partier har indtil videre oplyst, hvordan de forholder sig til sagen. De otte politikere tilhører fire forskellige partier, hvoraf to af dem er en del af koalitionsregeringen.

Det gør det svært at afgøre, hvor stor den politiske opbakning reelt er, siger Bjarni Jónsson, der er formand for landets human-etiske forbund, Sidmennt. Indtil videre har det internationale pres dog ikke fået de otte politikere til at bøje af, og ifølge Bjarni Jónsson kan kritikken ende med at få den modsatte effekt af det, man ønsker.

”Opmærksomheden kan give fortalerne et rygstød, og det er typisk islandsk, at international indblanding blot gør trangen til at stå fast endnu stærkere. Man er ikke bange for at være i fokus,” siger han.

Kritikere har påpeget, at et forbud kan ende med at få familierne til at få udført indgrebet i udlandet, måske under mere usikre forhold. Men Bjarni Jónsson, der selv støtter forslaget, henviser til, at det principielle hensyn til barnets rettigheder i hans øjne vejer tungest. Og det tror han også, et flertal af de 63 altingspolitikere mener.

”Min fornemmelse er, at det ender at blive gennemført, fordi Island har en stærk tradition for at værne om individets frihed. Vi mener, at barnets rettigheder er vigtigere end enhver form for kulturel eller religiøs tradition. Og ethvert menneske skal selv have muligheden for at vælge, uanset hvad man mener om den lægelige diskussion af, om indgrebet skader eller ej,” siger Bjarni Jónsson.

Mens altingspartierne tøver, har landets evangelisk-lutherske biskop, Agnes M. Sigurðardóttir, protesteret. Ligesom flere præster og en imam har hun argumenteret for, at Island er og bør være et land, der skal respektere traditionerne.

Generelt er det islandske samfund dog langt mindre traditionsbåret end eksempelvis de sydøstlige naboer på Færøerne. Og ifølge Bjarni Jónsson spiller sekulariseringen en afgørende rolle for, at forslaget i det hele taget er blevet til noget, og at det har fået stor opbakning på de sociale medier. Han refererer til en undersøgelse fra 2015, der viser, at andelen af troende over en periode på 10 år er faldet fra 65 procent til omkring 46 procent.

”Vi har set en dramatisk udvikling og en sekularisering, som har overrasket mig. Det skal man se i sammenhæng med, at mange islændinge ser sig selv som et progressivt folk, der værner om ligestilling og menneskerettigheder. De to ting er baggrunden for opbakningen,” siger han.

Hvis forslaget vedtages af Altinget, vil Island blive det første land i verden, hvor omskæring af drenge er forbudt. Ud af Islands omkring 340.000 indbyggere er cirka 100 jøder og omkring 1500 muslimer. Forslaget skal i alt behandles tre gange i Altinget, men der er endnu ikke sat en dato for, hvornår det sker. Hvis det bliver gennemført, vil et brud på loven blive straffet med op til seks års fængsel.