Internt pres på Putin vokser: Russere siger fra over for krigen i Ukraine

Selvom slagets gang i Ukraine ikke bliver udpenslet for den russiske befolkning i statsmedierne, vokser bekymringen, og russiske krigsmodstandere tager bladet fra munden

Trods masseanholdelser fortsætter russiske demonstranter som her i præsident Putins hjemby Sankt Petersborg med at gå på gaden i protest mod Ruslands invasion af nabolandet.
Trods masseanholdelser fortsætter russiske demonstranter som her i præsident Putins hjemby Sankt Petersborg med at gå på gaden i protest mod Ruslands invasion af nabolandet. Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix.

De fleste statskontrollerede russiske medier omtaler invasionen af Ukraine som en "særlig mission" og viser hverken billeder af udbrændte russiske kampvogne på vejen til Kijev eller af døde og tilfangetagne soldater. Den politiske ledelse i Moskva forsøger bevidst at nedtone alle de rædsler, der kan føre til offentlig debat eller kritik af invasionen. Alligevel har krigen i løbet af blot få dage givet anledning til en markant intern russisk kritik, frygt og uro. 

Natten til mandag bragede en hvid varevogn ind i et hegn på Pusjkin-pladsen i Moskva og satte i brand. Med store sorte bogstaver på bilens side stod der skrevet; "Putin er afskum" og "Rejs Jer, der er krig". 

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Episoden kommer, efter at mindst 3500 demonstranter ifølge organisationen Open Democracy er blevet anholdt af russisk politi i forbindelse med demonstrationer mod krigen i 34 russiske byer. Modstanden mod krigen er mærkbar. Og det er ikke kun i de russiske gader.

Søndag undskyldte Oleg Anisimov, lederen af den russiske klimadelegation i FN, for sit lands invasion af Ukraine under et særligt klimamøde med deltagelse af 195 lande. 

"De, der ved, hvad der sker, kan ikke se nogen begrundelse for angrebet," sagde den russiske klimaforsker ifølge den amerikanske avis Washington Post.

Meget tyder på, at Oleg Anisimov ikke er den eneste russiske diplomat, der er fortørnet over præsident Vladimir Putins beslutning om at invadere Ukraine. 

"Jeg har netop modtaget en besked fra en russisk diplomatven, der ønsker at fremhæve, at han er imod Putins krig. Og at han ikke kender nogen i sin vennekreds, der støtter krigen," skriver Ronald Meinardus, en tysk politisk analytiker og kommentator med bopæl i Athen på Twitter. 

Siden de russiske kampvogne krydsede grænsen til Ukraine i torsdags, er de sociale medieplatforme som under tidligere krige blevet skueplads for en skyttegravskrig mellem krigens fortalere og modstandere. Og ligesom de russiske luftangreb i Syrien påvirkede mange med stærke billeder og videooptagelser, er de sociale medier også denne gang med til at præge debatten internt i Rusland.

Adskillige grupper på mediet Telegram offentliggør kolonner af videooptagelser og billeder af afbrændte russiske kampvogne og køretøjer. Tilfangetagne russiske soldater bliver interviewet under ydmygende omstændigheder, og den russiske hærs overlegenhed bliver konstant udfordret af billeder af russiske soldaters lig liggende rundt omkring i ukrainske gader. 

Samtidig offentliggøres billeder af russiske borgere, der nu står i kø foran kontanthævemaskiner i Moskva og andre russiske byer. De vestlige sanktioner mod Rusland skaber bekymring, og Telegrams forskellige platforme bruges til at fremme argumentet om, at krigen i Ukraine er årsagen til, at helt almindelige russere nu står over for akut økonomisk usikkerhed. 

Den indre politiske kreds er vigtigere for Putin end oligarkerne. Han har ikke brug for mange mennesker for at føle, at han kontrollerer landet. Inderkredsen på måske seks personer er de vigtigste, og jeg kan ikke se, at de hopper af. 

Alexandra Vacroux

Direktør for Harvard Universitets Davis Center for russiske studier

To af Ruslands rigeste mænd, oligarkerne Mikhail Fridman og Oleg Deripaska, har skabt opmærksomhed ved at opfordre til en hurtig afslutning på krigen. 

"Jeg er en forretningsmand med ansvar for mange tusinde medarbejdere i Rusland og Ukraine. Jeg er overbevist om, at krig aldrig kan være løsningen. Denne krise vil koste liv og skade to nationer, der har været brødre i hundreder af år," skrev Mikhail Fridman ifølge avisen The Guardian i et brev til sine ansatte.

Allerede få dage efter invasionen fylder kritikken mange gange mere end utilfredsheden med Ruslands militære engagement i Syrien-krigen, der begyndte i 2015. Men spørgsmålet, som ingen synes at have et svar på, er, hvor massiv kritikken skal være for, at præsident Vladimir Putin ændrer kurs? 

"De politiske eliter ser ud til at holde sammen, men det er ret vigtigt, at disse to oligarker er kommet ud mod partilinjen. Vi må se, om andre følger efter, og om det lægger nogen form for pres på Putin,” siger Alexandra Vacroux, direktør for Harvard Universitets Davis Center for russiske studier, til The Harvard Gazette.

Hun antyder dog, at mens oligarkernes holdning har en vis vægt, så er de ikke med til at forme den russiske præsidents beslutninger. 

"Den indre politiske kreds er vigtigere for Putin end oligarkerne. Han har ikke brug for mange mennesker for at føle, at han kontrollerer landet. Inderkredsen på måske seks personer er de vigtigste, og jeg kan ikke se, at de hopper af," siger hun til universitetsavisen.

I et forsøg på at præge den interne russiske debat om krigen har den ukrainske regering åbnet en særlig telefonlinje for russiske mødre. Meningen er, at mødrene kan ringe for at få oplyst, om deres søn er blandt de tilfangetagne russiske soldater. Nogle af fangerne har også fået lov til at ringe til forældrene i Rusland for at fortælle om deres skæbne. Den ukrainske regering håber, at disse fortællinger sammen med strømmen af de ødelagte kampvogne og det stigende økonomiske pres vil få den almene russiske befolkning til at tage afstand fra krigen. Og dermed øge presset på præsident Vladimir Putin.