Prøv avisen

Intet særsyn at dommere er politisk udpegede

EU-Kommissionen har reageret meget forsigtigt på den polske præsident, Andrzej Dudas, veto i mandags mod to af de tre planlagte reformer af retsvæsenet i Polen. Foto: Czarek Sokolowski/AP/ritzau

Den polske regering er ikke ene om at ville udpege højesteretsdommere politisk. Det sker også i andre lande, dog med en garanti for domstolenes uafhængighed. EU holder muligheden for sanktioner mod Polen åben forud for et afgørende møde i dag

EU-Kommissionen har reageret meget forsigtigt på den polske præsident, Andrzej Dudas, veto i mandags mod to af de tre planlagte reformer af retsvæsenet i Polen. Kommissionen skal i dag afgøre, om EU vil aktivere ”atombomben” i paragraf 7 i Traktaten om Den Europæiske Union, der kan ende med sanktioner mod Polen for at undergrave demokratiet, men Dudas veto har skabt ny usikkerhed om beslutningen.

Talsperson for Kommissionen, Margaritis Schinas, vil ikke udtale sig om, hvorvidt Dudas initiativ er positivt eller ej.

”Alle forandringer vil blive diskuteret af Kommissionen onsdag (i dag, red.),” sagde Margaritis Schinas ved et pressemøde i Bruxelles efter Dudas melding.

Ifølge den polske retsreform skal landets højesteretsdommere fremover udpeges af justitsministeren. Det samme gælder retsrådet, som udnævner andre dommere i retsapparatet. Det er en praksis, som eksisterer i en lang række andre vestlige lande, uden at det i sig selv betragtes som en trussel mod retsvæsenets uafhængighed – den uafhængighed, som er en af hovedhjørnestenene i retsstaten og adskillelsen af den lovgivende, dømmende og udøvende magt.

”I nogle lande udpeges dommerne politisk, i andre af uafhængige organer. Intet system er i sig selv bedre end et andet,” konstaterer Sumit Bisarya, projektleder for forfatningsspørgsmål i den mellemstatslige organisation Institut for Demokrati og Valgassistance, IDEA, som har 23 medlemsstater, deriblandt Danmark.

Denne pragmatiske vurdering anlægger man også i Europarådet, hvor Venedig Kommissionen har til opgave at overvåge, at medlemslandene respekterer demokratiet og retsstaten.

”De enkelte landes retssystemer hviler på forskellige traditioner, og hvert system vurderes individuelt. Det eneste, vi ser på, er, hvilke garantier det enkelte land har udviklet til at sikre, at dommernes uafhængighed ikke undergraves,” siger en talsperson for Europarådet.

I Storbritannien er det formelt dronningen, der udpeger nye dommere, når en stilling bliver ledig. Det sker på anbefaling af premierministeren, som på sin side har fået en liste udarbejdet af dommerstanden.

Den danske grundlov overlader det til regeringen at udnævne højesteretsdommere, og her er der ingen tradition for at inddrage politiske hensyn, blandt andet fordi regeringen træffer beslutning på baggrund af indstillinger fra dommerstanden selv og som regel følger denne indstilling. Og i Tyskland vælges forfatningsdomstolens medlemmer af det tyske Andetkammer, Forbundsrådet, med to tredjedels flertal, så en vis konsensus er nødvendig.

I yngre demokratier som blandt andet tidligere britiske kolonilande inden for Common-wealth, men også i for eksempel Frankrig giver forfatningerne ofte beslutningsmyndigheden til juridiske råd bestående af dommere, sådan at alle dommere reelt udpeges af den juridiske institution selv. I USA er det til gengæld præsidenten, der ud-peger højesteretsdommerne efter politiske og ikke kun faglige kriterier.

”Det afgørende er, at statens magt begrænses af modvægte for at forhindre tyranni. I USA skal præsidentens kandidat godkendes af Senatet, som i princippet repræsenterer en modvægt. Og eftersom det politiske flertal kan skifte ved hvert valg, vil de politiske udnævnelser foretaget af ét parti blive modvejet af politiske udnævnelser af andre partier,” siger Sumit Bisarya.

Og det er netop derfor, at de polske reformer vækker bekymring blandt mange i og uden for Polen. Reformerne fjerner modvægtene og giver regeringspartiet indflydelse på dommernes afgørelser, mener kritikerne. Det skyldes ikke mindst den tredje reform, som præsident Duda ikke har nedlagt veto imod, og som giver justitsministeren mulighed for at afsætte dommerne.

”Hovedreglen er, at dommere kun kan fjernes, hvis de begår tjenstelige forseelser. Ellers er de ikke længere uafhængige, men kan blive genstand for pression. Det er især foruroligende, når højesteret som i Polen skal garantere, at valghandlinger er demokratiske og finder sted uden valgsvindel,” siger Michael Meyer-Resende, tidligere konsulent for Organisationen for Europæisk Samarbejde og Sikkerhed, OSCE, og i dag direktør i organisationen Democracy Reporting International i Berlin.

OSCE er i færd med at udarbejde en udtalelse om udnævnelsesproceduren og har allerede opfordret til at trække forslaget om retsrådet tilbage, fordi det er ”en trussel mod retsstaten”.

”Problemet er, at der tegner sig et mønster, hvor regeringen forsøger at fjerne alle modvægte. Man har allerede øget den statslige kontrol med de offentlige medier. Det er i orden at reformere retssystemet, men så følsom lovgivning bør ikke hastes igennem uden at lytte til kritikerne,” siger Michael Meyer-Resende.