Prøv avisen

Irak-krigen lærte os, at man skal have et stærkt grundlag for at intervenere

”I forhold til at reagere på et giftgasangreb kan man ikke lade sig blokere af et russisk veto i Sikkerhedsrådet,” siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S). – Foto: Keld Navntoft.

Folketingets formand, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), mener, at det kan det være nødvendigt at gå i krig uden et FN-mandat

Mogens Lykketoft, du var meget imod Danmarks militære engagement i Irak-krigen uden et FN-mandat. Hvorfor skal Danmark så støtte en militær aktion i Syrien uden om FN?

Der er ikke nogen, der endnu kan svare på, om Danmark kommer til at gå ind i en eventuel krig i Syrien, men hvis man kan dokumentere, at der har været anvendt giftgas, og FNs Sikkerhedsråd ikke reagerer, må man overveje andre sanktioner. Det er det, den amerikanske, britiske, tyrkiske og måske også tyske regering gør. Men det er for tidligt at svare på, om Danmark skal deltage i en militær aktion.

Hvad taler for, at vi skal?

Det kommer helt an på, hvordan konflikten udfolder sig. For det første om der overhovedet er nogen, der spørger os om at deltage, og for det andet om det i givet fald er en meget hurtigt ledet amerikansk aktion. Det er en stor misforståelse i medierne lige nu, at Danmark går i krig. Det er der ikke taget stilling til, men der er taget stilling til, at vi kan være nødt til at bakke op om noget, som FNs Sikkerhedsråd ikke kan nå til enighed om.

Være nødt til?

Det er selvfølgelig vores egen beslutning, men jeg mener, at den rigtige holdning er at bakke op. I forhold til at reagere på et giftgasangreb kan man ikke lade sig blokere af et russisk veto i Sikkerhedsrådet. Det næste spørgsmål er så, hvad man kan gøre for at hjælpe den syriske befolkning, for det er ikke nemt at se, hvordan en militær aktion skal hjælpe befolkningen.

Hvorfor skal vi først gribe ind, når der bliver brugt giftgas?

Det kan man selvfølgelig også diskutere. Det handler om, at en amerikansk præsident forståeligt nok har tøvet med en indgriben. Barack Obama trak en rød linje ved giftgasangreb, så nu står og falder hele hans troværdighed over despoter i hele verden med, om han reagerer, når regimet anvender giftgas.

Hvordan forsvarer du at gå uden om FN i Syrien-konflikten, når du ikke mente, at Danmark kunne i Irak-krigen?

Grunden til, at jeg var imod, at Danmark tog et moralsk og militært medansvar i Irak, var, at aktionen blev iværksat på et falsk grundlag eller i hvert fald et meget udokumenteret grundlag om eksistensen af masseødelæggelsesvåben. I øvrigt var det en aktion, hvor man ville besætte landet, hvilket slet ikke overvejes i denne situation. I dag er der eksempelvis heller ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at vi intervenerede i Kosovo uden et FN-mandat, så det handler ikke altid om, at Sikkerhedsrådets fem veto-berettigede magter skal være enige. Det handler om situationens sammenhæng.

Så hvad har Irak-krigen lært os i forhold til Syrien?

Det var klart en lære fra Irak-krigen, at man skal have et stærkere grundlag for at gå i krig og intervenere. Det har også været præsident Obamas lære, for han var også modstander af krigen i Irak på det tidspunkt, hvor inspektørerne mente at kunne løse situationen uden krig. At vente er bestemt en læring fra Irak, men nu har vi heller ikke længere at gøre med en præsident Bush, som stræbte efter at udløse en militær konflikt.