- Mine medborgere, på dette tidspunkt er amerikanske og koalitionsstyrker i de tidlige stadier af militære operationer for at afvæbne Irak, for at befri dets folk og for at forsvare verden fra alvorlig fare.
Sådan lød det for 20 år siden, da USA's daværende præsident, George W. Bush, talte til den amerikanske befolkning og verden.
Tomahawk-missiler strøg igennem den arabiske nattehimmel på vej mod mål rundt om i Irak, mens tonstunge kampvogne kom buldrende gennem den tørre ørken.
22 dage senere faldt hovedstaden Bagdad.
Nedrivningen af den 12 meter høje statue af den irakiske diktator Saddam Hussein på Firdos-pladsen blev på mange måder symbolet på den overmagt, som USA og dets allierede, herunder Danmark, kom med.
Men med invasionen blev kimen lagt til det Irak, vi kender i dag. Det er stadig gennemsyret af korruption og ineffektivitet.
På de otte år, otte måneder og 29 dage, krigen varede, faldt landet helt sammen, og det er aldrig rigtig blevet samlet igen.
Irak blev flere steder bombet tilbage til stenalderen.
- Krig og en bundkorrupt stat betyder, at flere basale ting i dag ikke virker eller er svære at få adgang til. Det gælder elektricitet, internet og rent vand. Der er en stor utilfredshed i befolkningen over, hvorfor staten ikke fungerer.
Sådan siger Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på Mellemøsten.
- Fordi de forskellige magthavere fordeler poster og ministerier imellem sig, så opstår der er en slags stat i staten. Systemet er næsten umuligt at rokke, siger hun.
Bush-administrationen havde en entydig fortælling klar, da amerikanerne invaderede landet. De ville befri irakerne fra en tyran, som de mente havde masseødelæggelsesvåben. Og så ville de skabe et "liberalt demokrati".
- Irak er i dag sindssygt langt fra at være netop det, siger Helle Malmvig.
Hun forklarer, at Irak med årene efter krigen er blevet mere konservativt og opsplittet i etniske og sekteriske grupper.
- Det er ikke et autoritært land som under Saddam Hussein. Men i stedet for én diktator har irakerne fået 14 diktatorer, som de ikke kan vælte af pinden, siger hun.
Fordi de politiske ledere fordeler magten imellem sig, er det umuligt at få en velfungerende stat og økonomi.
Irak er verdens sjette største olieproducent med en kæmpe reserve af det sorte guld. Alligevel sejler økonomien fuldkommen – pengene går slet og ret til korruption, siger Malmvig.
Sikkerhedspolitisk er Irak i dag meget ustabilt.
Nabolandet Iran spiller her en central rolle. Ifølge Helle Malmvig trækker det iranske præstestyre i trådene. Og mange af Iraks shiamuslimske militser er tæt knyttet til Iran.
Og her står vi så, 20 år efter George Bushs berømte ord, der skulle få så stor betydning for Irak og for hele Mellemøsten som region. Meget er stadig kaos.
Men ifølge Helle Malmvig føler irakerne sig ikke glemt på samme måde som afghanerne, hvor amerikanerne og deres allierede udkæmpede en lignende krig.
Der har været stor international opmærksomhed om Irak i mange år. Helle Malmvig mener, at irakernes største ønske faktisk er, at stormagterne skal blande sig uden om.
Der er et brændende ønske i befolkningen om et nyt politisk system. Helle Malmvig har dog ikke det store håb om, at systemet bliver ændret foreløbig.
- Det eneste, der giver mig en lille smule håb, er den unge befolkning. De har et kæmpe ønske om at få et andet Irak, siger hun.
- De ønsker i den grad at overkomme den håbløse etnisk-sekteriske opsplitning af Irak, der blev indstiftet med USA's invasion.
/ritzau/