Iraks mindretal bliver knust, mens de store slås

De irakiske mindretal er på nippet til at blive udryddet. Hverken den centrale irakiske regering eller det kurdiske selvstyre gør noget for at hjælpe dem

Iraks mindretal er på nippet til at blive udryddet. Her ses en kristen sekt i den irakiske hovedstad Baghdad, som følger Johannes Døberens lære.
Iraks mindretal er på nippet til at blive udryddet. Her ses en kristen sekt i den irakiske hovedstad Baghdad, som følger Johannes Døberens lære. Foto: Sabah Arar.

Mens kurdiske og irakiske regeringssoldater håber, at de snart kan erobre Mosul – Iraks tredjestørste by – tilbage fra Islamisk Stat, IS, som indtog byen i 2014, og dermed skære yderligere en stor luns af IS’s selvudnævnte kalifat, er områdets kristne indbyggere for længst holdt op med at håbe på noget som helst. I lighed med Iraks øvrige mindretal er deres eneste oplevelse at blive forfulgt og fordrevet, uanset om magthaverne er arabiske irakere, kurdiske irakere eller Islamisk Stat.

”Vi er i en håbløs situation. Der er ingen fremtid for mindretallene i den nuværende situation,” siger Warda Pascale, formand for den irakiske menneskerettighedsorganisation Hammurabi og tidligere minister for migration og fordrivelse.

Hun er selv kristen og har bidraget til en ny rapport fra fire internationale organisationer, herunder organisationen for ikke-repræsenterede nationer og folk, UNPO, om vilkårene for de irakiske mindretal.

Ifølge rapporten ”No Way Back” (Ingen vej tilbage) er Iraks mindretal – bortset fra kurderne – på nippet til at blive udryddet. Det gælder de kristne, der i 2003 udgjorde flere end en million indbyggere, men nu skønnes at være nede på omkring 250.000 indbyggere. Og det gælder turkmenerne, yazidierne, de sorte irakere (efterkommere af afrikanske slaver fra det 6. århundrede), yarierne, jøderne, bahaerne, circassianerne, mandæerne, shabakerne og romaerne.

Titusinder er blevet slået ihjel, og millioner er flygtet over hals og hoved. Ifølge UNPO er flere end 3,4 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem.

Særligt Islamisk Stat har forfulgt og overfaldet de forskellige mindretal, taget kvinderne som slaver og misbrugt børnene som soldater og selvmordsbombere, men også de kurdiske soldater og de irakiske regeringssoldater har begået overgreb.

Dertil kommer, at selvom Islamisk Stat bliver slået tilbage, gør hverken de kurdiske eller irakiske myndigheder noget for at hjælpe mindretallene tilbage til deres hjem og områder. De etablerede regeringer har mere travlt med at styrke deres egen magt i de områder, som blandt andet på Nineve-sletten, hvor mindretallene har holdt til.

”Situationen er ustabil, og mindretallene er de første, der bliver ofre. Irak er lovløst og anarkistisk. Mindretallene har ingen politisk indflydelse og intet netværk blandt de dominerende personer i landet. Deres repræsentanter ved ikke, hvordan man spiller spillet,” siger Ward a Pascale.

Ifølge Sam Andrews fra det arabiske akademi for menneskerettigheder, Arab Human Rights Academy, der den 31. maj deltog i en høring i Europa-Parlamentet, er de små mindretal ved at blive knust i kampen mellem Islamisk Stat og regeringsstyrkerne, det sig være fra centralregeringen eller den kurdiske selvstyreregering.

”Regeringen er ved at skabe en fortælling om et Irak, skabt i forening af shiaer, sunnier og kurdere, mens de ignorerer de skrumpende mindretal, hvis fundamentale rettigheder fjernes bid for bid,” sagde han.

William Spencer, direktør for menneskerettighedsorganisationen Institute for Law and Human Rights, der har kontorer i Bruxelles, Bagdad og Washington, peger på, at nutidens Irak er som en jungle, hvor den svageste altid vil blive angrebet af den stærkeste.

”Dem, der har magten angriber minoriteterne, fordi de er de bløde mål i det nye Irak. Det faktum, at de er ’anderledes’ gør det blot mere tillokkende. De betragtes som andenrangsborgere, og det her er, hvad der sker med andenrangsborgere i Irak,” siger han.

Willam Spencer ser ingen tegn på, at situationen er ved at ændre sig.

”Desværre er det intet, der tyder på fremskridt i den nærmeste fremtid. De etniske og religiøse mindretal har ingen muligheder i Irak, før de kan vende tilbage til deres hjem og udøve alle deres borgerlige rettigheder.”