Iran åbner for økonomiens, ikke folkesundhedens skyld

Den iranske økonomi var allerede i krise inden coronakrisen. Nu tør præstestyret ikke holde arbejdspladserne lukkede længere af frygt for uro

Der bliver hele tiden gravet nye grave på Teherans store begravelsesplads Behesht-e Zahra i disse dage. – Foto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix.
Der bliver hele tiden gravet nye grave på Teherans store begravelsesplads Behesht-e Zahra i disse dage. – Foto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix.

På den store begravelsesplads Behesht-e Zahra syd for Teheran bliver der gravet 10.000 nye grave til ofre for covid-19. Det stemmer ikke overens med de officielle iranske tal. De viser, at antallet af smittede er faldet siden den 29. marts. Men ingen stoler på de officielle tal, som i går var opgjort til 73.303 smittede iranere og 4585 døde som følge af coronavirus.

”Coronakurven ikke er fladet ud i en eneste af landets 31 provinser,” sagde Hamid Souri, et medlem af landets nationale coronavirus-taskforce, for et par dage siden til nyhedsbureauet Irna.

Han vurderer, at omkring en halv million er smittede, og at nye udbrud er på vej flere steder. Også i hovedstaden, Teheran, med 8,7 millioner indbyggere.

Mod de iranske sundhedsmyndigheders anbefaling har præsident Hassan Rouhani valgt, at landets økonomi går forud for folkesundheden. I lørdags gav Rouhani mindre virksomheder lov til at genoptage deres aktiviteter rundt om i landet under påbud om at overholde ”fornuftig” social afstand. Fra næste lørdag vil mindre virksomheder i Teheran også kunne åbne. Og i ugen derefter er det planen at åbne for trafik mellem provinserne, som der har været lukket for.

Rouhanis beslutning om at åbne økonomien og teoretisk set skabe flokimmunitet vil ifølge lægen Ali Maher fra corona-taskforcen i Teheran kunne koste op til 30.000 mennesker livet frem til sommer, har han advaret om på statsligt tv.

Men selv inden coronapandemien led Irans økonomi grundet inflation, arbejdsløshed, internationale sanktioner og faldende olieindtægter samt udbredt korruption. Da landet i marts lukkede for at inddæmme corona, mistede millioner af iranere deres job. Regeringen har ydet et engangsbeløb på små 350 kroner til hver af de fattigste, men millioner står uden arbejde. 70 procent af de adspurgte i en rundspørge, foretaget af de iranske studerendes meningsmålingsinstitut ISPA for en uge siden, svarede, at de ikke har penge eller ville løbe tør inden for en måned eller to.

Problemet er, at statskassen er tom. Det har fået Rouhani til at bede landets åndelige leder, Ali Khamenei, om at åbne de iranske oliereserver, der er samlet i en række store fonde. Fonde med navne som ”Imam Rezas hellige grav”, ”Mostazafan-fonden” og ”Det eksekutive Hovedkvarter for Imamens Ordrer” menes at ligge inde med milliarder af dollars. Avisen Jomhouri-ye Eslamis redaktør, Masih Mohajeri, kendt som en af den islamiske revolutions kæmper, tryglede forleden i en leder Khamenei om at åbne fondene:

”Hvordan kan de (fondene) retfærdiggøre deres eksistens, hvis de ikke bruger pengene til at hjælpe folket?”, lød hans retoriske spørgmål.

Iran har bedt Den Internationale Valutafond, IMF, om et lån på fem milliarder dollars. Men selv det kan næppe dække landets behov, skriver den israelske journalist og Mellemøst-ekspert Zvi Bar’el i avisen Ha’aretz, og minder om de store demonstrationer imod regeringen i november sidste år.

”Foreløbig har corona frosset vreden inde bag folks fire vægge, men nu kan den bryde ud i lys lue,” skriver han.