Prøv avisen
Konflikt

Iran kan forstærke konflikten i Hormuzstrædet

Iran har gjort det klart, at det anser sikkerheden i Hormuzstrædet som sit ansvar, og præstestyret i Teheran advarer de europæiske lande mod at sende en flådestyrke, som ellers er på tegnebrættet. På billedet er det den iranske revolutionsgarde, der patruljerer rundt om den svensk-ejede olietanker Stena Impero, som ligger anket ved den iranske havneby Bandar Abbas. Iran overtog kontrollen med skibet, der sejlede i internationalt farvand. Foto: Hasan Shirvani / AFP / Ritzau Scanpix

Sanktioner bider så hårdt i Iran, at landet vil optrappe den spændte situation, hvis Vesten ikke vil forhandle om en løsning. Flådestyrke i Hormuzstrædet vil kun have begrænset effekt, mener britisk forsker

Europæiske flådefartøjer skal fremover patruljere i Hormuzstrædet for at beskytte supertankere. Der er optræk til den øgede militære tilstedeværelse, efter at Irans revolutionsgarde opbragte et tankskib under britisk flag som foreløbig kulmination på flere ugers eskalering i det strategisk vigtige stræde, hvor skibe er blevet angrebet og droner skudt ned.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den britiske udenrigsminister fået tilsagn fra Danmark, Frankrig og Italien om, at de vil deltage i koalitionen af skibe, mens Tyskland er gået i tænkeboks. Fra dansk side har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) dog ikke bekræftet noget dansk tilsagn, som støder på modstand blandt regeringens støttepartier, men bakkes op af blandt andre Venstre og Dansk Folkeparti. Tidligere har USA talt om at samle en koalition af lande til at overvåge skibstrafikken i Golfen.

Forsker og Iran-ekspert ved den sikkerhedspolitiske tænketank Rusi i London Jack Watling sætter spørgsmålstegn ved effekten af en sådan flådemission.

”Spørgsmålet er, om de flådefartøjer er villige til aktivt at beskytte andre skibe og åbne ild mod revolutionsgardens skibe. Hvis de gør det, så risikerer de selv at blive beskudt med missiler,” forklarer Jack Watling.

Han fremhæver, at hvis flådefartøjerne ikke kommer med et mandat til at bruge våben, så kan revolutionsgarden i princippet overtage en olietanker for snuden af krigsskibene, uden at de kan gøre noget.

Iran har gjort det klart, at det anser sikkerheden i Hormuzstrædet som sit ansvar, og præstestyret i Teheran advarer de europæiske lande mod at sende en flådestyrke.

”Der er ikke nogen grund til at danne en koalition, fordi den slags koalitioner og tilstedeværelsen af udlændinge i regionen i sig selv vil skabe usikkerhed. Og udover at øge usikkerheden vil de ikke opnå noget,” siger den iranske vicepræsident Eshaq Jahangiri ifølge det britiske medie The Independent.

Situationen blev nok engang optrappet, da revolutionsgardister sidste fredag blev hejst ned fra en helikopter og overtog kontrollen med det svensk-ejede tankskib ”Stena Impero”, som sejler under britisk flag. Skibet ændrede kurs fra internationalt farvand og er nu ankret op ved den iranske havneby Bandar Abbas.

Umiddelbart bliver handlingen set som Irans modtræk, efter at en iransk supertanker blev opbragt ved Gibraltar, fordi der var mistanke om, at skibet var på vej med olie til det blokaderamte Syrien. Men det handler om meget mere, understreger Jack Watling.

”Iran har følt sig truet længe. Sanktionerne mod landet bider hårdere end forventet. Der er protester, og derfor skal styret demonstrere overfor befolkningen, at det gør noget,” forklarer den britiske forsker med henvisning til de genindførte amerikanske sanktioner.

Han hæfter sig også ved, at der ikke er den sædvanlige rivalisering mellem hæren og revolutionsgarden, som nu står sammen.

Sanktionerne mod Iran blev genindført, efter at Donald Trump sidste år trak USA fra FN-aftalen om Irans atomprogram fra 2015, som den amerikanske præsident havde arvet fra sin forgænger, Barack Obama. Omvendt forsøger EU med Storbritannien, Frankrig og Tyskland i spidsen at holde liv i aftalen, som de alle var medunderskrivere på.

Målet for styret i Teheran er at presse Vesten til forhandlingsbordet og få lettet sanktionerne. Og det sker med bevidstheden om, at den militære trussel faktisk er begrænset, vurderer Rusi-forskeren.

”De kan se, at USA ikke vil bekæmpe dem militært, selvom den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton taler for det. Men han er i mindretal. Så de har erkendt, at deres eneste middel nu er at øge presset med angreb begået i Irak og Saudi-Arabien af støttegrupper, at skade tankskibe med miner, og altså senest ved at tilbageholde et skib,” siger Jack Watling.

Han fremhæver, at presset handler om at få Europa til forhandlingsbordet, fordi de krav, som USA har stillet for at genoplive atomaftalen, er totalt uspiselige for Iran. USA har blandt andet krævet fuld adgang til alle atomanlæg, stop for støtte til grupper, som USA anser som terrorister, og alle iranske soldater trukket ud af Syrien.

I går kom den iranske præsident, Hassan Rouhani, med en udstrakt hånd.

”Vi er absolut klar til rimelige, lovlige og ærlige forhandlinger for at løse problemerne. Men omvendt er vi ikke klar til at overgive os under dække af, at vi sidder ved forhandlingsbordet,” siger præsidenten ifølge nyhedsmediet Al Jazeera.

I mellemtiden har alle skibe under britisk flag i flere dage holdt sig væk fra strædet. I går sejlede skibet ”BW Elm” dog igennem, men blev fulgt tæt af et britisk flådefartøj.

Foto: Ritzau Grafik/MD