Iran truer USA med hævn

Iran og iransk støttede militser i hele Mellemøsten markerer det amerikanske drab på lederen af Al Quds-styrken med trusler imod USA og Israel

På billedet er det protester i Irans hovedstad Tehran som reaktion på angrebet på lederen af den iranske revolutionsgarde. Efter fredagsbønnen gik titusinder i gaderne i Tehran og adskillige andre iranske byer under kampråbet: ”Død over Amerika".
På billedet er det protester i Irans hovedstad Tehran som reaktion på angrebet på lederen af den iranske revolutionsgarde. Efter fredagsbønnen gik titusinder i gaderne i Tehran og adskillige andre iranske byer under kampråbet: ”Død over Amerika". Foto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Fra Allah er vi alle kommet. Til Allah vender vi alle tilbage,” lød det natten til fredag på iransk stats-tv, kort tid efter at det officielt var blevet bekræftet, at general Qassem Soleimani, lederen af de iranske revolutionsstyrkes Al Quds-styrke, var blevet dræbt ved et amerikansk angreb.

Solimani blev ramt af et amerikansk missil, da han var på vej ud af sin helikopter i Baghdad lufthavn for at blive modtaget af Mahdi al-Muhandis, vicechef for de irakiske shia-militser, som støttes af Iran. Muhandis og yderligere fire andre medlemmer af den irakiske shiamilitsledelse blev dræbt på stedet.

Qassem Soleimani, der oprindeligt var bygningsarbejder og krigshelt i Iran-Irak krigen i 1980-88, var hjernen bag den iranske revolutionsgardes internationale militærstyrke, Al Quds-styrken, som han grundlagde i 1998. Al Quds-styrken (navnet betyder: Jerusalem-styrken) har blandt andet støttet og trænet Hizbollah i Libanon, Houthierne i Yemen, Hamas og Islamisk Jihad i Gaza og på Vestbredden og har rekrutteret og trænet shiamuslimske militser i både Syrien og Irak.

Qassem Soleimani var en nær personlig ven af Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, der fredag erklærede, at Soleimani vil blive hævnet. Iran har erklæret tre dages landesorg.

Efter fredagsbønnen gik titusinder i gaderne i Irans hovedstad, Teheran, og adskillige andre iranske byer under kampråbet: ”Død over Amerika”.

“USA kommer til at bære ansvaret for enhver konsekvens (…) drabet på Soleimani er et internationalt terrorangreb,” twittede Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif. “Dette er krig,” råbte en kæmpeoverskrift på forsiden af den pro-Hezbollah avis Al-Akhbar i Libanon. Mens den shiamuslimske leder i Irak, Muqtada al-Sadr, opfordrede sine folk til ”at være klar til at forsvare Irak”, og lederen af den irakiske shiamuslimske milits Asaib Ahl al-Haq truende erklærede, at ”attentatet mod Soleimani og Muhandis vil gøre en ende på Israel og vil fjerne USA fra regionen”.

Modsat fyldte andre glade irakere allerede i de tidlige morgentimer Tahrirpladsen i Baghdad for at fejre likvideringen.

”Klokken er halv fem om morgenen, og vi fester. Soleimani er død,” lød det jublende fra en iraker på videoklip, der blev lagt ud på Twitter fredag morgen.

Sandsynligvis var der blandt de festende på Tahrirpladsen mange, som har deltaget i de store demonstrationer, der har skyllet hen over Irak siden oktober måned. Demonstranterne har krævet den irakiske regeringens afgang og iranerne ud af Irak, og de har blandt andet beskyldt iranske skarpskytter for at have dræbt over 450 irakiske demonstranter.

Israels fungerende premierminister, Benjamin Netanyahu, afkortede fredag i hast et diplomatisk besøg i Grækenland. Han behøvede ikke at høre alle de erklæringer om blodhævn fra Teheran og de iransk støttede militser i Mellemøsten, for at forstå, at drabet på Qassem Soleimani kan få vidtrækkende følger for Israel. Israelske ambassader verden over har øget deres sikkerhedsforanstaltninger, og de israelske forsvarsstyrker i den nordlige del af landet langs grænserne til Libanon og Syrien er sat i beredskab, for det tilfældes skyld, at Hizbollah eller de iranske shiamuslimske militser i Syrien vil lade vreden gå ud over Israel.

”Denne gang er USA gået et skridt for langt,” mener den israelske mellemøstenhistoriker Meir Litvak fra Tel Aviv Universitet. I et interview med Israels Radio fredag vurderede han dog, at regimet i Teheran, der netop har måttet undertrykke store demonstrationer, fordi regeringen blandt andet er upopulær på at føre dyre krige i fremmede lande, næppe vil åbne en ny front mod Israel.