Ved hoveddøren til en restaurant i Teheran står en kvinde, der skal hjælpe kunderne på plads og tage imod bestillinger. Zohreh Sadati har en universitetsuddannelse, men arbejder som tjener, og hun er langtfra den eneste iraner, der må søge uden for sit fag for at få økonomien til at hænge sammen.
”Alt er blevet meget dyrere, og der er varer, som vi simpelthen er holdt op med at købe,” siger Zohreh Sadati.
Den iranske befolkning er ramt af konsekvenserne af konflikten mellem USA og Iran, og det handler ikke kun om de seneste ugers militære tilspidsning omkring Den Persiske Golf. Forud er gået mere end et år med tiltagende politisk og økonomisk pres mod præstestyret i Teheran, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i maj sidste år trak USA ud af den internationale atomaftale med Iran og siden har indført en række nye sanktioner.
Og selvom amerikanernes ”maksimale pres” er møntet på det iranske styre, smitter det voldsomt af på befolkningen, som hver dag mærker konsekvenserne af handelssanktionerne og den deraf følgende skrumpende økonomi.
Den kvindelige tjener fra Teheran har svært ved at se, hvordan hun nogensinde skal realisere sin drøm om at læse i udlandet.
”Jeg har fået tilbudt en uddannelse i udlandet, men det er blevet umuligt at spare penge op,” siger Zohreh Sadati, som fortæller, at hendes månedsløn sjældent overstiger 20 millioner iranske rials.
Det lyder måske som en masse penge, men omregnet til vestlig valuta svarer det til 1000 kroner om måneden. For mindre end en dansk 50’er er man millionær i iransk valuta. Da internationale kreditkort ikke kan bruges i Iran som følge af de amerikanske sanktioner, må udenlandske besøgende gå rundt med millioner af rials i lommen – og folk må have bundter af sedler med, hvis de skal købe ind på markedet eller i basaren.
Tal fra den iranske centralbank bekræfter det, mange iranere er vidner til i det daglige: Reallønnen er faldet, og inflationen er steget. Kød er en af de fødevarer, der er blevet meget dyrere, men også grøntsager og mælkeprodukter er steget voldsomt.
”Middelklassen har ikke længere råd til at købe kød,” siger Zohreh Sadati.
Også andre klager over det, de beskriver som en fordobling af priserne i løbet af det seneste år. Nogle siger ligeud, at sanktionerne har elimineret den iranske middelklasse.
Høje prisstigninger har også ramt en række importvarer, hvor leverancerne skal afregnes i udenlandsk valuta. Sidste år opstod der decideret mangel på engangsbleer, hygiejnebind og vådlagner, fordi råvarerne kom fra udlandet.
Andre fortæller, at det kan være svært at skaffe importeret medicin, og det kan hurtigt blive en alvorlig udfordring for kronisk syge, som så må forsøge at få venner i udlandet til at sende de fornødne præparater med pakkeposten. For at betale for pakker fra udlandet er der igen brug for udenlandsk valuta, og det kan være en udfordring med de store udsving i kursen på rials. Da Kristeligt Dagblad var på besøg i Iran, faldt valutakursen fra dag til dag.
Det får nogle til at hamstre eksempelvis euro for at undgå, at deres opsparing bliver udhulet. Mens andre sidste år gik på gaden i protest mod stigende brød- og el-priser.
Iranerne peger selv på de amerikanske sanktioner som forklaring på den økonomiske krise. Og det er ikke nødvendigvis utilsigtet, at sanktionerne rammer store dele af den almindelige befolkning, vurderer den danske iran-forsker Rasmus Christian Elling fra Københavns Universitets institut for tværkulturelle studier.
”Formålet med sanktionerne er at presse den iranske befolkning så meget, at de rejser sig mod magthaverne,” siger han.
For få år siden oplevede Iran høj økonomisk vækst – helt op til tocifrede årlige vækstrater – efter at de vest-lige sanktioner blev lempet som følge af den historiske atomaftale, som de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd sammen med Tyskland og EU indgik med Iran for at forhindre landet i at udvikle atomvåben. Men efter at Donald Trump for godt et år siden skrottede det, han kaldte en ”rædsom aftale” og genindførte sanktionerne, har hans regering gentagne gange udtrykt solidaritet med civilbefolkningen og opfordret til at vælte styret.
Styret kalder presset fra USA for ”økonomisk terrorisme”. De seneste ugers militære optrapning med en iransk nedskydning af en amerikansk militærdrone over Hormuzstrædet, og USA’s trusler om at gribe ind militært bidrager til, at mange iranere er bekymrede over, hvad fremtiden byder på.