Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Iranerne går atter på gaden, men styret står foreløbig uanfægtet

Da mørket faldt på, kunne man høre langt mere radikale råb gjalde gennem byen i retning mod præstestyrets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei: ”Død over diktatoren”, ”Død over Khamenei” og ”Gud hjælpe jer den dag, vi får våben”. Foto: Ritzau Scanpix

Nye amerikanske sanktioner mod Iran er med til at forstærke befolkningens desperation over stadigt sværere levevilkår

Iranerne er trætte af deres ledere. Trætte af, at infrastrukturen smuldrer, at priserne stiger og valutakursen falder – og af, at der til stadighed postes penge i iranske militærinterventioner i Syrien, Yemen, Irak og Libanon.

”Prisstigningerne er en plage for folket”, ”De lyver, når de siger, at det er USA’s skyld, fjenden er lige her”, kunne man blandt andet høre tusinder af demonstranter i byen Gohardasht i det nordlige Iran råbe for halvanden uge siden i protest mod stigende brødpriser.

På et tidspunkt gik civilklædte sikkerhedsfolk løs på demonstranterne. Men det var, som om det kun gjorde dem endnu mere vrede. Da mørket faldt på, kunne man høre langt mere radikale råb gjalde gennem byen i retning mod præstestyrets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei: ”Død over diktatoren”, ”Død over Khamenei” og ”Gud hjælpe jer den dag, vi får våben”.

Tirsdag morgen genindførte USA den første pakke af sanktioner imod Iran som konsekvens af, at præsident Donald Trump i maj trak USA ud af den atomaftale, som hans forgænger, Barack Obama, og de øvrige fem medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd i juli 2015 indgik med Iran. Samtidig sendte Trump på Twitter en advarsel – især rettet imod Europa – om, at ingen, der handler med Iran, kan handle med USA.

”Dette er de mest alvorlige sanktioner nogensinde, og i november vil de blive hævet yderligere et niveau. Enhver, der handler med Iran, vil IKKE handle med USA. Jeg vil have VERDENSFRED, intet mindre!,” skrev Donald Trump med sædvanlige fremhævelser, og blot to uger efter at han overraskende havde lagt op til et topmøde med de iranske ledere uden forhåndsbetingelser.

Trumps trusler har siden maj fået adskillige europæiske firmaer til at trække de kontrakter, de tegnede med Iran efter atomaftalen i 2015, tilbage. Senest meddelte det tyske bilfirma Daimler i denne uge, at man standser al aktivitet i Iran.

Sanktionerne forbyder enhver form for handel med Iran. De gælder amerikansk import af guld, ædelmetaller, aluminium, stål, kul og kommercielle passagerflyvninger. Men rammer endnu ikke den iranske olieeksport, der er den iranske økonomis ømme rygrad. Det vil ske i november.

I den løbende Twitter-krig på ord mellem Iran og USA har Trump flere gange ytret sin støtte til det iranske folk og har ytret ønske om, at iranerne vil få held til at vælte regimet. Det har fået den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, til at fastslå, at sanktionerne jo netop rammer den almindelige iraner. Mens USA’s forsøg på at vise bekymring for det iranske folk ifølge Zarif er ”totalt hyklerisk”.

Der er ikke ingen tvivl om, at sanktionerne vil gøre dagliglivet endnu sværere for iranerne, men de folkelige protester imod prisstigninger, vandmangel og de daglige problemer med at få pengene til at slå til skyldes ikke kun sanktioner. De begyndte allerede i byen Mashad i slutningen af 2017. Og i år har kvinder flere steder smidt tørklædet i offentligheden for straks at blive arresteret.

Demonstranterne viser stort mod ved at udfordre de islamiske regler og turde sige højt, at regimet i årevis har forsømt infrastrukturen og samfundets sociale strukturer til fordel for at investere i at få regional militær indflydelse.

I Iran er der tradition for protester også efter den islamiske revolution i 1978. I 1990’erne var der flere voldsomme protester imod fattigdom og stigende benzin- og madpriser. Hver gang slog revvolutionsgarden urolighederne ned. Efter præsidentvalget i 2009, hvor Mahmoud Ahmadinejad blev erklæret som vinder, fulgte millioner af iranere den grønne bevægelse i store protester imod det, de betragtede som et fingeret valgresultat.

Irankendere verden over forsøger i disse dage at vurdere, hvorvidt de nye demonstrationer udfordrer regimet.

Den danske iranforsker Ali Alfoneh skriver i en analyse for tænketanken de arabiske Golfstaters Institut i Washing-ton, at ”de enkelte demonstrationer som sådan ikke truer regimet” men, at bølger af demonstrationer synes at ”nedbryde regimets fundament, da det ikke kan eller ikke vil yde befolkningen hverken brød eller frihed”.