Prøv avisen
Valg i Iran

Irans valg handler om magt

Den siddende iranske præsident, Hassan Rouhani, er især populær i de store byer og blandt de unge som hos denne kvinde i hovedstaden, Teheran. Foto: Ebrahim Noroozi/AP/ritzau

Iranerne skal vælge imellem fire præsidentkandidater, men det er i virkeligheden et valg mellem to magtcentre: den øverste leder og revolutionsgarden over for en folkevalgt præsident

Bølgerne er gået højt i den iranske præsidentvalgkamp, og angrebene i tv-debatterne forud for dagens valg har været hårde. I en af debatterne beskyldte den nuværende præsident Hassan Rouhani den farligste af sine modstandere – og præstestyrets spidskandidat – Ebrahim Raisi for at have brugt statens penge til at køre vælgere i bus til valgstederne, da han stillede op til præsidentvalget i 2009. Få timer efter debatten cirkulerede der dusinvis af fotografier på de iranske sociale medier, der viste, at også Rouhanis vælgere ved forrige valg blev kørt i busser på statens regning.

På de sociale medier er der samtidig blevet diskuteret emner, der hidtil har været censureret og gemt af vejen, så som beskyldninger mod Ebrahim Raisi for at være ansvarlig for massehenrettelser i 1988, hvor flere end 4500 modstandere af regimet blev henrettet.

Men når 50 millioner iranske vælgere i dag bliver bedt om at vælge mellem fire kandidater, er det synsbedrag, siger Alex Vatanka, Iran-forsker ved den amerikanske tænketank Middle East Institute og professor ved det amerikanske forsvars institut for sikkerhedssamarbejde på Wright-Patterson Air Force Base. Det er ikke fire individuelle, forskellige kandidater, der slås om magten i Iran, det er to lejre.

”På den ene side er der den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei og revolutionsgarden. På den anden den folkevalgte præsident. Ud af de 1600 personer, der meldte sig som kandidater forud for præsidentvalget, gik seks gennem nåleøjet hos Vogternes Råd, og der var tre til hver side. Men jeg tror ikke, at Irans politik vil ændre sig efter valget, uanset hvem der blive valgt. Vinder Rouhani vil Iran ikke føre en anderledes politik i Syrien, og modsat. Hvis de konservative ’strammere’ bliver valgt, forlader Iran ikke atomaftalen. Valget handler om magt,” fastslår Alex Vatanka.

Magten i Iran har siden den islamiske revolution i 1979 først og fremmest ligget hos den åndelige leder. Men siden slutningen af 1990’erne har den militante revolutionsgarde markeret sig som en uafhængig magtfaktor med egne regionale interesser, understøttet af dens lukrative forretninger.

Den danske Iran-forsker Ali Alfoneh konkluderede i sin bog ”Iran Unveiled” (Iran afdækket) i 2013, at Iran har udviklet sig fra et præstestyre til et militærdiktatur. Det er revolutionsgarden, der fører Irans politik i Mellemøsten. Det er hverken præsidenten eller den åndelige leder, men revolutionsgardens operative chef, general Qassem Soleimani, der bestemmer, at Iran er militært involveret i Syrien, Yemen og Irak.

Umiddelbart ønsker den iranske befolkning reformer. De er ikke interesseret i at kæmpe og betale for andre folks krige. De er trætte af at bo i en paria-stat og at være lukket ude af verden. De ønsker en præsident, der vil skabe arbejdspladser, udviske sociale forskelle, bekæmpe inflationen og bringe udenlandske investeringer til Iran.

Ved valget i 2009 støttede flertallet af unge og kvindelige vælgere reformkandidaten Mir-Hossein Mousavi, og de gik på gaden i store demonstrationer – kendt som den grønne bevægelse – i protest imod regimets valgsvindel, da Mousavi måtte se sin valgsejr gå til den konservative Mahmoud Ahmadinejad – efter dekret fra den ånde- lige leder. Mousavi har siden 2011 været under husarrest.

Præsident Hassan Rouhani er ingen reformist, men han betragtes som reformbevægelsens foretrukne kandidat, siger Meir Javedanfar, der underviser i Iran-studier ved forskningsuniversitetet IDC i Herzliya i Israel.

”Mousavis tilhængere vil modstræbende stemme på Hassan Rouhani. Han er ikke reformist, og der er også nogen, der opfordrer til at stemme blankt eller helt at undlade at stemme, men Rouhani har taget flere af reformbevægelsens og den grønne bevægelses slogans til sig, blandt andet frihed, kvinderettigheder og ligeret for mindretal. Han går endda længere end den grønne bevægelse og kræver, at regimets lyssky forretninger skal beskattes. Det appellerer især til bybefolkningen, og man skal huske, at 75 procent af iranerne bor i byer,” siger Meir Javed-anfar.

Rouhani har i valgkampen også vendt sig mod revolutionsgarden, blandt andet ved at kalde det en unødig provokation, at der var skrevet trusler på de missiler, der for nylig blev afprøvet. Truslerne var vendt mod Israel, skrevet på hebraisk. Rouhani skosede revolutionsgarden for at ødelægge det positive image, Iran har fået i verden, siden han i 2016 underskrev aftalen om at standse Irans atomvåbenprogram.

Men Rouhanis genvalg er langtfra sikret. Blandt andet fordi den åndelige leder Ali Khamenei er 77 år og kræftsyg. Der er en sandsynlighed for, at han ikke lever til det næste præsidentvalg om fire år, og derfor kan valget nu være hans forsøg på at forme arvefølgen. Det sagde Nazila Fathi, forfatter og journalist og tidligere Teheran-korrespondent for den amerikanske avis The New York Times, i en paneldebat på Middle East Institute i Washington DC for nylig:

”Ebrahim Raisi er kørt i position til at blive præsident og derefter eventuelt blive den næste åndelige leder. Mange mener, at Ali Khamenei ønsker, at Raisi skal være hans arvtager,” sagde hun.

Alex Vatanka mener, at valgets udfald står og falder med valgdeltagelsen.

”Bliver valgdeltagelsen høj, vil Hassan Rouhani sandsynligvis blive genvalgt. Bliver valgdeltagelsen lav, kan det betyde, at der kommer en anden runde, og der vil revolutionsgarden kaste sin vægt ind bag Raisi, og så bliver han præsident. Der har alle dage været ’valgmodifikation’ i Iran. De kan få 500.000 eller en million stemmer til at flytte sig fra en kandidat til en anden eller til helt at forsvinde, men mere end det vil de ikke kunne gøre. Kommer der en anden runde, vil de have lettere ved at ’modificere’ resultatet,” forudser han.

Der er fire kandidater ved præsidentvalget. Foruden Hassan Rouhani og Ebrahim Raisi er det Mostafa Hashemi-Taba, der er på samme side som Rouhani, mens regimets anden kandidat er Mostafa Agha Mirsalim.