Prøv avisen

Iranske kvinder holder liv i protesterne ved at smide tørklædet

Viva Movahed fjernede kort før nytår sit tørklæde og brugte det i en protest, som blev et symbol for de efterfølgende masseprotester mod det iranske præstestyre. I denne uge blev den iranske kvinde løsladt efter mere end en måned i fængsel. – Foto: SalamPix/Abacapress/Ritzau Scanpix

Den unge iranske kvinde, der i december smed sit tørklæde og blev et symbol på den generelle utilfredshed i landet, er nu løsladt. Kvindernes kamp mod tørklædet fortsætter, selvom de store folkelige demonstrationer er klinget af

Svingdørene går til de iranske fængsler. I søndags blev den unge kvinde og mor, Viva Movahed, der i slutningen af december blev arresteret for at lade sit hvide tørklæde veje foran sig på en stang, mens hun selv stod barhovedet, løsladt efter en måneds tid i fængsel. I mandags blev en anden ung kvinde Nagres Hosseini arresteret for at demonstrere på samme måde og på samme sted som Viva Movahed.

De vidtspredte folkelige demonstrationer mod de økonomiske og sociale forhold i Iran, som fandt sted hen over årsskiftet, er ebbet ud, godt hjulpet på vej af 25 dræbte og op mod 4000 fængslede. Imens fortsætter en stribe iranske kvinders protester mod påbuddet om at være tildækkede, når de går uden for hjemmet. Ifølge internationale medier var der i mandags mindst fem andre kvinder, der stillede sig op rundt omkring i hovedstaden Teheran og lod deres tørklæder svaje, mens deres hår hang løst.

En af dem var en 28-årig kvinde, som stillede sig op på en kasse på Ferdowsi-pladsen midt i Teherans centrum. Hun forklarede senere til den amerikanske avis The New York Times, at hun gjorde det, fordi hun var træt af, at regeringen fortæller hende, hvordan hun skal opføre sig. Hun blev inspireret af at se en anden kvinde protestere.

”Jeg tænkte, at hvis vi er flere, der gør det, vil det få større indflydelse. Derfor tog jeg af sted,” siger kvinden, der ønsker at være anonym for ikke at blive anholdt.

Hun siger til The New York Times, at hun fik mange positive tilråb fra de forbipasserede. De råbte ”godt gået”, men opfordrede hende også til at komme ned efter fem-seks minutter. Ikke fordi de var modstandere af hendes protest, men fordi de havde fået tilstrækkeligt med billeder til at lægge på de sociale medier, så andre kunne se hende.

De åbenlyse protester mod tørklædet er en optrapning af kampagnen ”Hvid Onsdag”, der – som navnet antyder – finder sted hver onsdag, og hvor kvinder bærer hvide tørklæder eller hvidt tøj som en symbolsk protest mod kravet om tildækning. Bagefter lægger de billederne på de sociale medier.

Janne Bjerre Christensen, antropolog og ekspert i iranske samfundsforhold, vurderer, at kampen mod tørklæderne først og fremmest har stor symbolsk betydning. Det er ikke spørgsmålet om hovedbeklædning eller ej, der fylder mest i den jævne iraners hverdag.

”Tørklædet har været diskuteret i årevis, og nogle kvinder har udfordret det i årevis. Men der er en lang række faktorer, som betyder mere for iranerne end tørklædet. Arbejdsløsheden, korruptionen, den enorme ulighed. Det er det, der virkelig frustrerer iranerne,” siger hun og fortsætter:

”Men tørklædet er blevet et symbol på den generelle kamp. Især siden Viva Movaheds protest, som faldt sammen med de folkelige demonstrationer og gjorde modstanden mod hovedbeklædningen til en del af den større utilfredshed.”

Janne Bjerre Christensen peger på, at en stor del af Irans kvinder formentlig ville fortsætte med at bruge tørklæde, uanset om det var et lovkrav eller ej:

”Nogle af Teherans kvinder vil tage det af, men mange vil bruge det ud fra deres eget ønske af hensyn til religion og tradition.”

Det har været lovpligtigt for iranske kvinder at være tildækket lige siden den islamiske revolution i 1979. Gennem årene har grænserne for, hvad ”tildækket” betyder, dog rykket sig en del. Millioner af iranske kvinder bærer ikke længere det lange klædningstykke, chador, ej heller hijab, der dækker hoved, skuldre og bryst, men nøjes med et løst tørklæde, sat mere eller mindre skødesløst. Mange iranske kvinder tager tørklædet af, når de kører bil.

I årevis har et iransk ”moralpoliti” holdt øje med, om forskrifterne blev fulgt, og utallige kvinder er blevet taget med på stationen for at få en bøde og skrive under på, at de fremover ville klæde sig sømmeligt.

Ifølge den britiske avis Daily Mail drejede det sig alene i 2015 om 40.000 tilfælde, hvor kvinder kørte uden slør i deres bil.

Det er dog blevet stadig vanskeligere for myndighederne at holde trit, og politidirektøren i Teheran sagde for nylig, at man nu ikke længere ville anholde og retsforfølge de kvinder, der overtræder påbuddet, men i stedet vil undervise dem i korrekt optræden. Samme signal er kommet fra den iranske præsident, Hassan Rouhani, der tidligere har sagt, at det ikke er politiets opgave at håndhæve de religiøse forskrifter såsom at dække håret.