Prøv avisen

Irsk ja til abort er udtryk for et markant værdiskifte

Fredag stemte et flertal af irerne for at afskaffe landets abortforbud. Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix

Med to tredjedeles flertal for en mere liberal abortlovgivning må den katolske kirke i Irland erkende, at den ikke længere er toneangivende. Udviklingen går overraskende hurtigt, siger forsker

Kirken i Irland tabte endnu en stor værdikamp, da et stort flertal af irerne i fredags stemte for at afskaffe landets abortforbud.

I 1995 forsvandt forbuddet mod skilsmisse fra forfatningen og for tre år siden paragraffen om, at ægteskabet kun kunne være mellem mand og kvinde.

”Abort var et mere følsomt spørgsmål for kirken end modstanden mod homoseksuelle ægteskaber. Det er seismiske begivenheder, fordi landet har afskaffet nogle meget strenge konservative love over blot én generation. På den vis er det ekstraordinært, hvor hurtigt social konservatisme er blevet erstattet med social liberalisme,” konstaterer statskundskabsprofessor Jonathan Tonge, ekspert i irske forhold ved University of Liverpool.

”Kirken har nu nul politisk indflydelse i Irland. Dens rolle er at være rammen for troende, mens den i samfundet vil være en interesseorganisation på lige fod med andre. Kirken er blevet skadet for årtier siden. Det er er ikke længere et katolsk Irland, men det er heller ikke et ateistisk Irland, og mange vil sikkert på deres dødsleje sige, at de er troende. Men kirken vil ikke genvinde sin autoritative rolle i samfundet,” vurderer Jonathan Tonge.

Seneste måling om religion viser, at 78 procent af befolkningen betegnede sig som katolikker i 2016.

Alligevel stemte to tredjedele af vælgerne i fredags ja til at afskaffe abortforbuddet, mens en tredjedel sagde nej, og det er med det i baghovedet, at pave Frans om tre måneder kommer på besøg i Irland.

Landets premierminister Leo Varadkar, der repræsenterer partiet Fine Gael og selv har ført kampagne for en liberalisering af den irske abortlovgivning, hyldede resultatet, som han kaldte ”en stille revolution”.

For teologiprofessor Eamonn Conway, der er leder af teologi og religiøs studier ved det katolske universitet Mary Immaculate College i byen Limerick, er resultatet derimod forstemmende.

”Sandheden er, at retten til liv går forud for al lov. Det er grundlæggende i menneskerettighederne, og den ret til liv bliver ikke udslukt eller formindsket, fordi vores forfatning ikke længere anerkender den. Hvad der er formindsket, er vores forfatning,” siger Eamonn Conway.

Selvom resultatet viser, at kirken har mistet indflydelse i Irland, åbner resultatet også for en ny rolle.

”Opgaven for den katolske kirke er nu at sikre, at kirken gør alt for at dele Kristi helbredende medfølelse med alle, der er berørt af den tragiske omstændighed, som en abort er, fra sørgende forældre til læger,” siger Eamonn Conway.

Tilsvarende toner kommer fra Anne Murray, der var aktiv i ”Pro-Life”-kampagnen for retten til liv.

”Resultatet er skuffende. Vi havde forventet og håbet, at det havde været meget tættere,” fortæller Anne Murray fra den mindre by Youghal, som i lørdags var med til den lokale stemmeoptælling. Her måtte hun erkende, at selv i det sydvestlige Irland stemte over 60 procent for at afskaffe abortforbuddet.

”Vi må nu omgruppere, og vi skal have etableret støttegrupper for kvinder, der overvejer en abort. Men først og fremmest skal vi forsøge at påvirke den kommende lovgivning, så den ikke bliver for vidtgående,” siger Anne Murray.

Dermed henviser hun til, at Leo Varadkar har bebudet, at landets nye abortlovgivning vil være klar til jul. Planen er en generel abortgrænse ved 12. svangerskabsuge og op til 24. uge ved særlige medicinske tilfælde, hvilket svarer til den danske abortlovgivning.

Selvom abort var det sidste store socialpolitiske spørgsmål, hvor kirken tabte værdikampen, har kirken stadig stor indflydelse, da flertallet af landets skoler drives i regi af kirken.

”Det er svært at sige, om vi vil se hastige ændringer. Skolerne er ikke et så brændende spørgsmål som abort, skilsmisse og homoseksuelle ægteskaber. Så jeg tror, folk vil tolerere katolske skoler, hvis de tilpasser sig den nye sociale liberalisme,” siger Jonathan Tonge, der selv gik på en katolsk skole med det, han betegner som ”en streng opdragelse af nonner”.

Resultatet i Irland har omgående lagt politisk pres på Nordirland, som i modsætning til resten af det britiske rige har de samme strenge abortregler, som Irland nu har afskaffet.

Her er det paradoksalt nok det katolsk orienterede Sinn Fein, der vil tillade abort, mens det presbyterianske Democratic Unionist Party, DUP, siger nej.

”Vi vil ikke blive mobbet til at indføre fri abort,” siger parlamentsmedlemmet Ian Paisley Jr. til BBC.

Som Jonathan Tonge fremhæver, vil det trods politisk vilje være svært for regeringen i London at ændre reglerne i Nordirland, fordi DUP netop er det parlamentariske grundlag for den konservative mindretalsregering. En folkeafstemning i Nordirland er heller ikke mulig med de nuværende love.