Irsk premierminister udskriver folkeafsteming om abortforbud: Vi skal vise empati

Sidst i maj holder Irland en folkeafstemning om at fjerne det forfatningsmæssige forbud mod abort. Det er et opgør med et af de sidste elementer i den irske forfatning med rødder i den katolske kirke

Irske abortmodstandere protesterer imod afskaffelse af abortforbuddet. Hvis et flertal stemmer for til maj, forsvinder det sidste vigtige katolske element fra landets forfatning.
Irske abortmodstandere protesterer imod afskaffelse af abortforbuddet. Hvis et flertal stemmer for til maj, forsvinder det sidste vigtige katolske element fra landets forfatning. Foto: /ritzau/AP/Peter Morrison.

”Vi kan ikke blive ved med at eksportere vore problemer.”

Den irske premierminister, Leo Varadkar, satte fingeren på det ømme punkt omkring det nuværende irske abortforbud, da han mandag aften annoncerede, at Irland sidst i maj skal holde en folkeafstemning om at afskaffe landets strikse forbud mod abort.

”Vi skal huske, at den mest triste og ensomme rejse bliver foretaget af tusindvis af irske kvinder, som rejser til andre lande for at afslutte deres graviditeter,” sagde Leo Varadkar på et pressemøde efter et mere end fire timer langt regeringsmøde.

Da mange kvinder køber ulovlige abortpiller, findes abort ifølge Varadkar allerede i Irland, men af den usikre, uregulerede og ulovlige slags, hvor kvinder risikerer deres liv. Samtidig erkendte han, at de over tre millioner irske vælgere står over for en svær beslutning ved folkeafstemningen, fordi det er et meget personligt og privat anliggende.

”Jeg mener, at det er en beslutning om, hvorvidt vi vil blive ved med at stigmatisere og kriminalisere vores søstre, vores kolleger og vores venner. Eller hvorvidt vi er klar til kollektivt at demonstrere ledelse og vise empati og medfølelse.”

”Jeg vil føre kampagne for et ja. Mine egne holdninger har udviklet sig over tid. Det er de erfaringer, livet giver dig,” sagde den lægeuddannede premierminister, der også er tidligere sundhedsminister.

I dag er abort kun tilladt, hvis moderens liv er i fare. End ikke graviditet som følge af incest eller voldtægt giver ret til en abort i det katolske Irland.

Det er nødvendigt med en folkeafstemning, fordi abortforbuddet er skrevet ind i den irske forfatning. Siden den første forfatning i 1937 har den irske grundlov været præget af den katolske kirkes sociale lære. Hvis et flertal stemmer for at afskaffe abortforbuddet, forsvinder det sidste vigtige katolske element fra forfatningen. I 1995 blev skilsmisser gjort lovlige, og i 2015 stemte over 60 procent af vælgerne for at indføre ægteskaber mellem to af samme køn.

Forslaget fra regeringen vil bede befolkningen om at tage stilling til at fjerne den nuværende paragraf om abortforbuddet og erstatte det med en formulering om, at det irske parlament lovgiver om abort.

Samtidig har sundhedsminister Simon Harris annonceret, at regeringen vil foreslå en abortgrænse ved 12. svangerskabsuge, som det også er tilfældet i Danmark. Dermed ved vælgerne, hvad der sker, hvis de stemmer for at sætte aborten fri.

Til sammenligning er abortgrænsen i Storbritannien 24. uge, hvilket er en af de mest liberale abortlove i Europa. Den britiske lov gælder ikke for Nordirland. Her har man også et abortforbud, som vil komme under pres, hvis Irland ophæver sit forbud.

Selvom regeringen i Dublin har besluttet at udskrive en folkeafstemning, er det langt fra ensbetydende med, at alle i regeringspartiet Fine Gael er enige. Partiet bliver betegnet som et liberalt konservativt, men også kristendemokratisk parti.

Foreløbig har 18 af partiets parlamentsmedlemmer med premierminister Leo Varadkar i spidsen erklæret sig som tilhængere af at afskaffe abortforbuddet, 28 har ikke taget stilling, og fire er imod.

Blandt dem er en af regeringens topministre. Finansminister Patrick O’Donovan vil ikke blokere for en folkeafstemning, men omvendt heller ikke stemme for at afskaffe abortforbuddet. Han henviser til en ændring af forfatningen fra 1983, hvor det ufødte barns ret til liv blev skrevet ind i den irske grundlov.

”Hvad sker der med den rettighed, som vi fik i 1983? Jeg har alt for megen usikkerhed i mit eget hoved i øjeblikket, men jeg forventer ikke, at folk er enige med mig,” siger finansministeren i et interview med den irske nationale tv-station Rté.

Folkeafstemningen om at indføre abort under sikre, lovlige og særlige omstændigheder, som parlamentet ifølge premierministeren vil fastlægge, bliver ekstra delikat af, at afstemningen finder sted et par måneder før, pave Frans besøger Irland, som til august er vært for den katolske kirkes globale familietopmøde.